tankelæsning
tankelæsning

En ny, kunstig intelligens kan aflæse komplekse tanker udelukkende ved at analysere aktiviteten i hjernen.

© Thomas Arnoldi/Shutterstock

Kunstig intelligens læser dine tanker

Med hjerneskanninger som eneste baggrundsviden har en kunstig intelligens lært at læse tanker. Teknikken kan for første gang nogensinde afsløre hele, tænkte sætninger.

20. februar 2018 af Andrea Ebbesen Jensen

“Den unge pige spillede fodbold”. “Advokaten drak kaffe”. Og “vidnet råbte under retsagen”. De tre sætninger er eksempler på komplekse tanker, som en kunstig intelligens har læst hos forsøgspersoner i et nyt eksperiment.

I tidligere forsøg har tankelæsningsteknologier aflæst enkelte ord i hjernen, men det nye gennembrud er første gang nogensinde, hele sætninger er hevet ud af menneskehjernen. 

Øvelse gør mester

Den kunstige intelligens er oplært i tankelæsning af et forskerhold fra Carnegie Mellon University i USA.

Forskerne brugte en fMRI-maskine til at skanne hjernerne hos syv forsøgspersoner, mens de læste 240 korte sætninger op. Maskinen måler blodgennemstrømningen i hjernen og dermed også, hvilke områder der er mest aktive.

Skanningsbillederne og de tilhørende sætninger blev fordret til den kunstige intelligens – pånær ét sæt. 

Efter at have øvet sig på at koble hjerneaktivitet og sætningskonstruktion i de 239 sæt, skulle den kunstige intelligens gætte den sætning, der hørte til det sidste skanningsbillede og omvendt: forudsige hjerneaktiviteten ved den sidste sætning.

Forskerne gentog forsøget 240 gange, og et nyt sæt blev udeladt hver gang. Den kunstige intelligens kunne aflæse sætningen ud fra hjerneaktiviteten og forudsige aktivitetsmønstret ud fra sætningen med 87 procents sikkerhed. 

Forskerne vil nu videreudvikle intelligensen, så den til sidst kan aflæse alle slags komplekse tanker i hjernen.

Lær mere om den elektriske supercomputer, der gemmer sig under din kranieskal i Illustreret Videnskab. 

Forudsagt hjerneaktivitet (Øverst)


© Marcel Just/Carnegie Mellon University.

Faktisk hjerneaktivitet (nederst)

Få mange flere nyheder fra naturens fantastiske verden i Illustreret Videnskabs nyhedsbrev.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.