“Bonnie og jeg er i et værelse sammen med en slange. Jeg er bange for den. Bonnie er ligeglad og tager den op i halen, mens jeg skriger af frygt. Hun griner ad mig, mens slangen snor sig rundt om hendes arm og er tæt på at bide mig. Jeg trækker mig tilbage og er vred over, at hun sådan udsætter mig for fare.”
De færreste har nok været ude for noget lignende i virkeligheden, men i drømmenes verden er den slags oplevelser fulde af frygt og andre stærke følelser ikke så usædvanlige. Den korte historie er da også en beskrivelse af en drøm. Den er hentet fra en drømmedagbog, som den britiske kvinde Barb Sanders har noteret flittigt i gennem mere end tre årtier af sit liv.
I alt har hun beskrevet 3694 af sine drømme, og hendes natlige oplevelser har været et vigtigt bidrag til et forskningsprojekt, som britiske og italienske forskere gennemførte i 2020. Projektet blev ledet af computeringeniøren Luca Maria Aiello, som dengang arbejdede på Nokia Bell Laboratories i Cambridge, UK, men som siden er blevet lektor ved IT-Universitetet i København.
En drøm om en slange på en venindes arm bliver i forskernes nye algoritme kogt ind til centrale ord som “bange”, “skriger”, “frygt” og “fare”.
Sammen med sine kolleger kortlagde han indholdet af i alt 24.000 drømme i forsøget på at forstå, hvad drømmene kan afsløre om vores inderste tanker, følelser og bekymringer. Til formålet brugte de en nyudviklet algoritme, og resultaterne tyder på, at vores drømme i høj grad afspejler de oplevelser, vi har i dagligdagen, og det er i tråd med en næsten 60 år gammel teori om drømmenes betydning.
Ifølge denne såkaldte kontinuitetsteori har vi fredfyldte drømme efter en hyggelig dag med familien, erotiske drømme efter en romantisk aften i selskab med kæresten eller drømme fyldt med aggressioner i kølvandet på et heftigt skænderi med kollegaen.
Drømmenes betydning har optaget os i årtusinder.
Men kontinuitetsteorien står langtfra alene, og andre forskere er overbeviste om, at drømme er nødvendige for at skærpe hukommelsen eller håndtere ubehagelige oplevelser i dagligdagen. Til gengæld er de fleste enige om, at vi rent faktisk kan lære at kontrollere vores drømme og få indflydelse på, hvad de handler om.
Vi drømmer knap to timer i døgnet
Mennesker har altid været fascineret af drømme, som gennem tiderne er blevet tillagt forskellige betydninger.
For 4000 år siden betragtede egypterne drømme som beskeder fra guderne, mens inderne 1000 år senere mente, de snarere var udtryk for vores inderste ønsker. Og lige siden har filosoffer, biologer og psykologer ledt efter en dybere mening i de ofte absurde og surrealistiske natlige scenarier.
Også på det helt personlige plan har de fleste mennesker nok forsøgt at tyde deres egne drømme og spekuleret på, om de måske varslede noget om fremtiden eller åbenbarede hemmeligheder fra fortiden.
Men selvom vi sover os gennem en tredjedel af vores liv og tilbringer op mod to timer hvert døgn i drømmeland, ved forskerne reelt meget lidt om, hvorfor vi sover og drømmer.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at begge natlige tilstande er strengt nødvendige for vores helbred og velbefindende. Hvis du i perioder sover for lidt, opbygger du gradvist et søvnunderskud, som du derefter vil forsøge at indhente de følgende nætter ved at sove længere.
Og på samme måde vil drømmefasen udgøre en større del af søvnen, hvis du nætterne forinden er blevet forhindret i at drømme.
Drømmeforskningen følger to spor
I de senere årtier har drømmeforskningen fulgt to forskellige overordnede spor. Nogle forskere fokuserer på selve drømmene og prøver at forstå, hvorfor de indre billeder opstår, og om de kan fortælle noget om os selv.
Drømme gør os bedre til at huske nye ting.
Andre forskere koncentrerer sig derimod om de processer, der sker i hjernen under drømmesøvnen, hvad de betyder for hjernens funktion, og om de kan styrke vores mentale helbred. Blandt de sidstnævnte er drømmeforskeren Tore Nielsen, som har danske rødder, men arbejder på University of Montreal i Canada.
I 2014 udfordrede han 22 forsøgspersoner med spillet “Corsi block-tapping”. I spillet ser deltagerne en anden person røre ved nogle klodser i tilfældig rækkefølge, og bagefter skal de selv berøre klodserne i samme rækkefølge.
Spillet stiller store krav til den såkaldte procedurale hukommelse, som vi fx bruger, når vi husker bevægelser som at cykle eller spille klaver.
Efter at have lært spillet fik personerne lov til at sove natten over, mens forskeren analyserede deres søvnfaser, og næste dag skulle de så spille det igen.
Tre søvnfaser fører til drømmeland
Du drømmer en femtedel af natten
I løbet af natten gennemløber du flere søvncykler, der typisk varer 90 minutter og veksler mellem fire forskellige slags søvn. Drømmesøvnen, som også kaldes REM-fasen, varer sammenlagt 20 pct. af den samlede søvn.
1. Let søvn giver dig hallucinationer
Fra vågen tilstand glider du ind i den lette søvn, der benævnes N1. Den udgør kun ca. 5 pct. af hele søvnen, og du kan opleve, at du drømmer, men det er i virkeligheden en særlig form for hallucinationer og ikke rigtige drømme.
2. Du mister bevidstheden
Efter ca. 10 minutter fortsætter søvnen ind i N2-fasen, hvor du mister bevidstheden, og musklerne er totalt afslappede. Fasen er vigtig for hukommelsen og varer 10-25 minutter. Den udgør sammenlagt ca. 50 pct. af nattesøvnen.
3. Hjernen renses for affaldsstoffer
Fra N2 glider du ned i den dybe søvn, N3 og N4, hvor du er meget svær at vække. Du tilbringer omkring 25 pct. af natten i den dybe søvn. Denne søvnfase er vigtig for at rense hjernen for skadelige affaldsstoffer.
4. Drømmene får frit spil
REM-fasens drømmesøvn udgør ca. 20 pct. af hele nattesøvnen. Her er hjernen næsten lige så aktiv som i vågen tilstand. Til gengæld er musklerne paralyserede, så du ikke fysisk kommer til at leve med i drømmene.
Denne gang var nogle af forsøgsdeltagerne blevet bedre til Corsi block-tapping, og søvnanalyserne viste, at netop disse personer i løbet af natten havde tilbragt relativt lang tid i REM-fasens drømmesøvn, hvilket tilsyneladende havde styrket deres procedurale hukommelse.
Den mexicanske psykolog Maria Corsi-Cabrera har tilsvarende vist, at drømme kan have en terapeutisk virkning på vores mentale helbred.
Hun har lavet et forsøg, hvor forsøgsdeltagerne skulle se en række meget skræmmende billeder af mordscener og trusler på livet og derefter vurdere deres egne følelsesmæssige reaktioner på billederne.
Dagen efter blev forsøget gentaget, men i løbet af den mellemliggende nat blev halvdelen af forsøgsdeltagerne vækket, hver gang de begyndte at drømme, mens den anden halvdel blev vækket lige så ofte, men på andre tidspunkter, hvor de ikke drømte.
Drømme virker mod stress
Her viste resultaterne, at billederne i den anden forevisning ikke forekom nær så skræmmende, hvis forsøgspersonerne havde haft lejlighed til at drømme uhindret om natten.
Det er altså drømmesøvn og ikke bare søvn som sådan, der bearbejder stressfulde oplevelser. Ved hjælp af hjerneskanninger kunne forskeren ovenikøbet vise, at drømmene påvirkede aktiviteten af flere områder af hjernen, som er involveret i at danne stærke følelsesmæssige reaktioner.
Drømme indtager hele hjernen
Hjernen prøver at få gang i musklerne
De motoriske centre øverst og midt på hjernen kontrollerer musklerne og er ekstra aktive under drømme. Musklerne er dog lammede under drømmesøvnen, så de ikke reagerer på hjernens signaler. Men aktiviteten giver en fornemmelse af at bevæge sig, som gør drømmene mere livagtige.
Dømmekraft og fornuft bliver sat ud af spillet
Under drømmesøvnen falder aktiviteten i hjerneområder, der kontrollerer logisk tænkning, selvkontrol og koncentrationsevne. Det drejer sig om pandelappernes orbitofrontale cortex og dPFC samt dele af isselappen. Resultatet er, at drømmene bliver forvirrende og ulogiske og hele tiden skifter fokus.
Hjernecentre sætter fuldt blus på følelserne
En række hjerneområder, der alle er involveret i at kontrollere vores følelser, er særlig aktive i drømmefasen. I den indre hjerne er det amygdala, hippocampus og talamus, og i pandelappen er det områderne ACC og mPFC. Aktiviteten fylder drømmene med følelser som glæde, frygt og kærlighed.
Synscenteret sætter billeder på drømmen
Vores drømme er meget visuelle oplevelser fyldt med levende billeder, og det skyldes i høj grad, at synscentrene, som sidder i hjernens nakkelapper, bliver kraftigt aktiveret under drømmesøvnen. Synscentrene danner den medrivende film, vi i drømme ser for vores indre blik.
På den måde er drømmene altså med til at bearbejde vores negative følelser, så vi reagerer mere afdæmpet og bliver mindre stressede.
Freud fokuserede på sex og aggression
Inden for den anden gren af drømmeforskningen, nemlig forsøget på at tyde drømmenes budskaber, har den østrigske læge og psykoanalytiker Sigmund Freud været forbilledet siden 1890’erne.
Freud kortlagde forekomsten af symboler i form af genstande, dyr, personer og situationer, som optrådte gang på gang i den enkelte persons drømme, og knyttede dem til grundlæggende menneskelige følelser og behov – først og fremmest sex og aggression.
Siden har den klassiske drømmetydning til en vis grad fulgt samme spor. Psykologer tillægger ofte tilbagevendende drømmescenarier som fx at flyve, falde eller blive forfulgt som et udtryk for en indre følelse af henholdsvis at være fri, at miste kontrollen eller at undgå ansvar og konfrontationer.
Algoritme sætter alle drømme på samme formel.
Det nye britiske og italienske forsøg på at forstå drømmenes betydning tager også udgangspunkt i tilbagevendende symboler.
Luca Maria Aiello og hans kolleger har gennemgået de 24.000 natlige dagbogsnotater og ledt efter alle de ord, som på en eller anden måde beskriver essensen af drømmen.
I Barb Sanders’ drøm fra indledningen har forskerne således noteret sig, at den omtalte Bonnie er en kvinde, at slangen er et dyr, verbet bide er udtryk for en aggression, og ordene bange, skriger, frygt, vred og fare beskriver negative følelser, hvorimod ordet griner udtrykker en positiv følelse.
Det er et kæmpe arbejde at analysere så mange drømme, og derfor har Aiello udviklet en computeralgoritme, der gør alt det hårde arbejde. Algoritmen udregner forholdet mellem positive og negative ord, finder tegn på aggressive eller seksuelle følelser og identificerer drømmens hovedpersoner.
Derudover deler den beretningerne op i småstykker og knytter delelementerne sammen i et træ, hvor de enkelte ord er træets blade, og grenene repræsenterer den måde, ordene forholder sig til hinanden på.
Computer analyserer 24.000 drømme
Computeren fodres med drømme
Forskerne bag den nye algoritme har lagt 24.000 dagbogsnotater om drømme ind i den og lært den at identificere centrale ord og symboler, som fx beskriver positive og negative følelser eller aggressive og kærlige handlinger.
Alle drømme får samme formel
Computerprogrammet bygger en slags træ op, så alle drømmene får den samme overordnede struktur. Træets blade repræsenterer centrale ord, og grenene viser deres indbyrdes forhold og de personer i drømmen, de knytter sig til.
Drømmene analyseres på tværs
Fordi alle drømmene er struktureret efter samme formel, kan computeren sammenligne dem og finde forskelle og ligheder; fx kan den identificere typiske træk hos kønnene eller hos forskellige alders- eller befolkningsgrupper.
På den måde kan computeren forstå, hvem der gør hvad, hvilke konsekvenser det har, og hvem der efterfølgende bliver vred eller glad.
Computeren slår psykologen
Da algoritmen var færdig, blev den sat til at analysere en række drømmeberetninger i skarp konkurrence med en erfaren psykolog, som var vant til at tyde drømme. Resultatet viste, at computeren i 75 pct. af tilfældene nåede frem til det samme resultat som psykologen.
Det er naturligvis ikke perfekt, men i betragtning af at algoritmen klarer arbejdet på en brøkdel af den tid, som psykologen har brug for, åbner den mulighed for at analysere og sammenligne væsentlig flere drømme.
Takket være det store datasæt kan algoritmen lede efter mønstre, der går igen fra drøm til drøm hos den samme person, og disse mønstre kan kortlægges gennem personens liv.
Derudover har forskerne mulighed for at sammenligne de typiske drømmemønstre mellem forskellige personer og på den måde afklare, om der er karakteristiske forskelle i eksempelvis mænds og kvinders drømme.
Mænd har aggressive drømme
Kønnet viste sig faktisk at have stor betydning for drømmenes indhold. Kvinders drømme indeholdt i gennemsnit flere venskabelige oplevelser end aggressive oplevelser, hvorimod mænds drømme havde en stor overvægt af aggressive oplevelser.
Derudover forekom dyr ofte i kvinders, men ikke i mænds drømme, som i stedet var fyldt op med mange uvirkelige fantasibilleder.
Forskernes algoritme viser, at mænds drømme er domineret af negative følelser og fantasivæsener, mens kvinder generelt oftere drømmer om venskaber og dyr.
En af de personer, som havde delt mange af sine drømme med forskerne, var Izzy. Fra hun var 12, til hun blev 25 år, beskrev hun 3172 drømme, og her kunne forskerne se nogle tydelige mønstre.
Fra starten af teenageårene begyndte de negative følelser og aggressioner at fylde mere og mere i hendes drømme, og det passer godt med, at teenageårene typisk er fyldt med social usikkerhed og mange bekymringer.
Resultaterne viste også, at seksuelle symboler optog en stadig større del at Izzys drømme fra 14-årsalderen og frem til, hun var en ung kvinde på 25 år.
Et nyt værktøj for terapeuter
Samlet set bekræfter Aiellos algoritme således kontinuitetsteorien og bestyrker dermed opfattelsen af, at nattens drømme afspejler vores oplevelser i løbet af dagen.
Drømme kan være en genvej til underbevidstheden.
Det kan umiddelbart lyde lidt skuffende, hvis man havde håbet på, at drømmene kunne fortælle noget om vores fortid eller fremtid, men for kognitive terapeuter og deres patienter er det en opløftende erkendelse.
Ved at spørge ind til patientens drømme kan terapeuten få et indblik i de tanker og følelser, der fylder underbevidstheden og præger sindet, men som patienten måske ikke selv er bevidst om.
Indsigt i vores egne drømme kan også have en gavnlig funktion, hvis vi er i stand til at kontrollere dem, og det kan ca. 20 pct. af os i større eller mindre grad. Fænomenet kaldes for lucide eller klare drømme, og ved hjælp af forskellige teknikker kan man træne sig selv op til at drømme på den måde.
Under en klar drøm er du bevidst om, at det er en drøm, du oplever, og i stedet for blot at være en passiv tilskuer til den kan du tage kontrol over den og bestemme, hvad der skal ske. Det kan ikke alene føre til sjove natlige oplevelser, men også være med til at styrke hjernens funktion.
Ved hjælp af hjerneskanninger viste Giulio Tononi fra University of Wisconsin i USA således i 2018, at områder allerforrest i hjernens pandelapper havde stærkere og mere aktive nerveforbindelser til andre dele af hjernen hos folk med mange klare drømme.
Hjerneskanninger viser, at aktiviteten i hjernebarken er højere i vågen tilstand (tv.) end i normal drømmesøvn (i midten). Når vi oplever såkaldte klare drømme (th.), vi er bevidste om, er aktiviteten i et mellemstadie.
Netop disse nerveforbindelser menes at være involveret i evnen til at reflektere over sine egne tanker. Det har givet anledning til teorier om, at klare drømme afspejler en dybere indsigt, der gør hjernen skarpere til at løse bestemte opgaver.
Kombinationen af at forstå vores drømme og evnen til selv at påvirke dem åbner enorme muligheder. Hvis vi fx er bevidste om, at vi som Barb Sanders drømmer om truende slanger, virker oplevelsen mindre skræmmende, og samtidig vil vi kunne dreje handlingen ind på mere behagelige scenarier. Med større indsigt og kontrol kan vi dermed se frem til natlige oplevelser, vi i dag kun kan drømme om.