Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kunstig intelligens tyder dine drømme

En nyudviklet algoritme har gennemgået tusindvis af drømmebeskrivelser og afsløret, at drømme gemmer på vores dybeste hemmeligheder. Drømmene kan dermed gøre os klogere på, hvem vi er – og med lidt øvelse kan vi selv påvirke indholdet i dem.

Shutterstock & Lotte Fredslund

“Bonnie og jeg er i et værelse sammen med en slange. Jeg er bange for den. Bonnie er ligeglad og tager den op i halen, mens jeg skriger af frygt. Hun griner ad mig, mens slangen snor sig rundt om hendes arm og er tæt på at bide mig. Jeg trækker mig tilbage og er vred over, at hun sådan udsætter mig for fare.”

De færreste har nok været ude for noget lignende i virkeligheden, men i drømmenes verden er den slags oplevelser fulde af frygt og andre stærke følelser ikke så usædvanlige. Den korte historie er da også en beskrivelse af en drøm. Den er hentet fra en drømmedagbog, som den britiske kvinde Barb Sanders har noteret flittigt i gennem mere end tre årtier af sit liv.

I alt har hun beskrevet 3694 af sine drømme, og hendes natlige oplevelser har været et vigtigt bidrag til et forskningsprojekt, som britiske og italienske forskere gennemførte i 2020. Projektet blev ledet af computeringeniøren Luca Maria Aiello, som dengang arbejdede på Nokia Bell Laboratories i Cambridge, UK, men som siden er blevet lektor ved IT-Universitetet i København.

slange-Drømme

En drøm om en slange på en venindes arm bliver i forskernes nye algoritme kogt ind til centrale ord som “bange”, “skriger”, “frygt” og “fare”.

© Shutterstock

Sammen med sine kolleger kortlagde han indholdet af i alt 24.000 drømme i forsøget på at forstå, hvad drømmene kan afsløre om vores inderste tanker, følelser og bekymringer. Til formålet brugte de en nyudviklet algoritme, og resultaterne tyder på, at vores drømme i høj grad afspejler de oplevelser, vi har i dagligdagen, og det er i tråd med en næsten 60 år gammel teori om drømmenes betydning.

Ifølge denne såkaldte kontinuitetsteori har vi fredfyldte drømme efter en hyggelig dag med familien, erotiske drømme efter en romantisk aften i selskab med kæresten eller drømme fyldt med aggressioner i kølvandet på et heftigt skænderi med kollegaen.

Drømmenes betydning har optaget os i årtusinder.

Men kontinuitetsteorien står langtfra alene, og andre forskere er overbeviste om, at drømme er nødvendige for at skærpe hukommelsen eller håndtere ubehagelige oplevelser i dagligdagen. Til gengæld er de fleste enige om, at vi rent faktisk kan lære at kontrollere vores drømme og få indflydelse på, hvad de handler om.

Vi drømmer knap to timer i døgnet

Mennesker har altid været fascineret af drømme, som gennem tiderne er blevet tillagt forskellige betydninger.

For 4000 år siden betragtede egypterne drømme som beskeder fra guderne, mens inderne 1000 år senere mente, de snarere var udtryk for vores inderste ønsker. Og lige siden har filosoffer, biologer og psykologer ledt efter en dybere mening i de ofte absurde og surrealistiske natlige scenarier.

Også på det helt personlige plan har de fleste mennesker nok forsøgt at tyde deres egne drømme og spekuleret på, om de måske varslede noget om fremtiden eller åbenbarede hemmeligheder fra fortiden.

Men selvom vi sover os gennem en tredjedel af vores liv og tilbringer op mod to timer hvert døgn i drømmeland, ved forskerne reelt meget lidt om, hvorfor vi sover og drømmer.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at begge natlige tilstande er strengt nødvendige for vores helbred og velbefindende. Hvis du i perioder sover for lidt, opbygger du gradvist et søvnunderskud, som du derefter vil forsøge at indhente de følgende nætter ved at sove længere.

Og på samme måde vil drømmefasen udgøre en større del af søvnen, hvis du nætterne forinden er blevet forhindret i at drømme.

Drømmeforskningen følger to spor

I de senere årtier har drømmeforskningen fulgt to forskellige overordnede spor. Nogle forskere fokuserer på selve drømmene og prøver at forstå, hvorfor de indre billeder opstår, og om de kan fortælle noget om os selv.

Drømme gør os bedre til at huske nye ting.

Andre forskere koncentrerer sig derimod om de processer, der sker i hjernen under drømmesøvnen, hvad de betyder for hjernens funktion, og om de kan styrke vores mentale helbred. Blandt de sidstnævnte er drømmeforskeren Tore Nielsen, som har danske rødder, men arbejder på University of Montreal i Canada.

I 2014 udfordrede han 22 forsøgspersoner med spillet “Corsi block-tapping”. I spillet ser deltagerne en anden person røre ved nogle klodser i tilfældig rækkefølge, og bagefter skal de selv berøre klodserne i samme rækkefølge.

Spillet stiller store krav til den såkaldte procedurale hukommelse, som vi fx bruger, når vi husker bevægelser som at cykle eller spille klaver.

Efter at have lært spillet fik personerne lov til at sove natten over, mens forskeren analyserede deres søvnfaser, og næste dag skulle de så spille det igen.

Tre søvnfaser fører til drømmeland

Drømme

Du drømmer en femtedel af natten

I løbet af natten gennemløber du flere søvncykler, der typisk varer 90 minutter og veksler mellem fire forskellige slags søvn. Drømmesøvnen, som også kaldes REM-fasen, varer sammenlagt 20 pct. af den samlede søvn.

Shutterstock & Lotte Fredslund
Drømme

1. Let søvn giver dig hallucinationer

Fra vågen tilstand glider du ind i den lette søvn, der benævnes N1. Den udgør kun ca. 5 pct. af hele søvnen, og du kan opleve, at du drømmer, men det er i virkeligheden en særlig form for hallucinationer og ikke rigtige drømme.

Shutterstock & Lotte Fredslund
Drømme

2. Du mister bevidstheden

Efter ca. 10 minutter fortsætter søvnen ind i N2-fasen, hvor du mister bevidstheden, og musklerne er totalt afslappede. Fasen er vigtig for hukommelsen og varer 10-25 minutter. Den udgør sammenlagt ca. 50 pct. af nattesøvnen.

Shutterstock & Lotte Fredslund
trin4-Drømme

3. Hjernen renses for affaldsstoffer

Fra N2 glider du ned i den dybe søvn, N3 og N4, hvor du er meget svær at vække. Du tilbringer omkring 25 pct. af natten i den dybe søvn. Denne søvnfase er vigtig for at rense hjernen for skadelige affaldsstoffer.

Shutterstock & Lotte Fredslund
trin5-Drømme

4. Drømmene får frit spil

REM-fasens drømmesøvn udgør ca. 20 pct. af hele nattesøvnen. Her er hjernen næsten lige så aktiv som i vågen tilstand. Til gengæld er musklerne paralyserede, så du ikke fysisk kommer til at leve med i drømmene.

Shutterstock & Lotte Fredslund

Denne gang var nogle af forsøgsdeltagerne blevet bedre til Corsi block-tapping, og søvnanalyserne viste, at netop disse personer i løbet af natten havde tilbragt relativt lang tid i REM-fasens drømmesøvn, hvilket tilsyneladende havde styrket deres procedurale hukommelse.

Den mexicanske psykolog Maria Corsi-Cabrera har tilsvarende vist, at drømme kan have en terapeutisk virkning på vores mentale helbred.

Hun har lavet et forsøg, hvor forsøgsdeltagerne skulle se en række meget skræmmende billeder af mordscener og trusler på livet og derefter vurdere deres egne følelsesmæssige reaktioner på billederne.

Dagen efter blev forsøget gentaget, men i løbet af den mellemliggende nat blev halvdelen af forsøgsdeltagerne vækket, hver gang de begyndte at drømme, mens den anden halvdel blev vækket lige så ofte, men på andre tidspunkter, hvor de ikke drømte.

Drømme virker mod stress

Her viste resultaterne, at billederne i den anden forevisning ikke forekom nær så skræmmende, hvis forsøgspersonerne havde haft lejlighed til at drømme uhindret om natten.

Det er altså drømmesøvn og ikke bare søvn som sådan, der bearbejder stressfulde oplevelser. Ved hjælp af hjerneskanninger kunne forskeren ovenikøbet vise, at drømmene påvirkede aktiviteten af flere områder af hjernen, som er involveret i at danne stærke følelsesmæssige reaktioner.

Drømme indtager hele hjernen

Hjernen hviler sig ikke, når vi drømmer, men skruer kraftigt op (rød) for aktiviteten i de områder, der står for følelser, billeder og bevægelse. Til gengæld lukker den ned (blå) for fornuften, så drømmene bliver forunderlige og absurde.

På den måde er drømmene altså med til at bearbejde vores negative følelser, så vi reagerer mere afdæmpet og bliver mindre stressede.

Freud fokuserede på sex og aggression

Inden for den anden gren af drømmeforskningen, nemlig forsøget på at tyde drømmenes budskaber, har den østrigske læge og psykoanalytiker Sigmund Freud været forbilledet siden 1890’erne.

Freud kortlagde forekomsten af symboler i form af genstande, dyr, personer og situationer, som optrådte gang på gang i den enkelte persons drømme, og knyttede dem til grundlæggende menneskelige følelser og behov – først og fremmest sex og aggression.

Siden har den klassiske drømmetydning til en vis grad fulgt samme spor. Psykologer tillægger ofte tilbagevendende drømmescenarier som fx at flyve, falde eller blive forfulgt som et udtryk for en indre følelse af henholdsvis at være fri, at miste kontrollen eller at undgå ansvar og konfrontationer.

Algoritme sætter alle drømme på samme formel.

Det nye britiske og italienske forsøg på at forstå drømmenes betydning tager også udgangspunkt i tilbagevendende symboler.

Luca Maria Aiello og hans kolleger har gennemgået de 24.000 natlige dagbogsnotater og ledt efter alle de ord, som på en eller anden måde beskriver essensen af drømmen.

I Barb Sanders’ drøm fra indledningen har forskerne således noteret sig, at den omtalte Bonnie er en kvinde, at slangen er et dyr, verbet bide er udtryk for en aggression, og ordene bange, skriger, frygt, vred og fare beskriver negative følelser, hvorimod ordet griner udtrykker en positiv følelse.

Det er et kæmpe arbejde at analysere så mange drømme, og derfor har Aiello udviklet en computeralgoritme, der gør alt det hårde arbejde. Algoritmen udregner forholdet mellem positive og negative ord, finder tegn på aggressive eller seksuelle følelser og identificerer drømmens hovedpersoner.

Derudover deler den beretningerne op i småstykker og knytter delelementerne sammen i et træ, hvor de enkelte ord er træets blade, og grenene repræsenterer den måde, ordene forholder sig til hinanden på.

Computer analyserer 24.000 drømme

Forskerne bag en ny algoritme har fodret den med tusinder af beskrivelser af drømme. Ved at finde fællestræk kan den spore sig frem til årsagen bag dem.

På den måde kan computeren forstå, hvem der gør hvad, hvilke konsekvenser det har, og hvem der efterfølgende bliver vred eller glad.

Computeren slår psykologen

Da algoritmen var færdig, blev den sat til at analysere en række drømmeberetninger i skarp konkurrence med en erfaren psykolog, som var vant til at tyde drømme. Resultatet viste, at computeren i 75 pct. af tilfældene nåede frem til det samme resultat som psykologen.

Det er naturligvis ikke perfekt, men i betragtning af at algoritmen klarer arbejdet på en brøkdel af den tid, som psykologen har brug for, åbner den mulighed for at analysere og sammenligne væsentlig flere drømme.

Takket være det store datasæt kan algoritmen lede efter mønstre, der går igen fra drøm til drøm hos den samme person, og disse mønstre kan kortlægges gennem personens liv.

Derudover har forskerne mulighed for at sammenligne de typiske drømmemønstre mellem forskellige personer og på den måde afklare, om der er karakteristiske forskelle i eksempelvis mænds og kvinders drømme.

Mænd har aggressive drømme

Kønnet viste sig faktisk at have stor betydning for drømmenes indhold. Kvinders drømme indeholdt i gennemsnit flere venskabelige oplevelser end aggressive oplevelser, hvorimod mænds drømme havde en stor overvægt af aggressive oplevelser.

Derudover forekom dyr ofte i kvinders, men ikke i mænds drømme, som i stedet var fyldt op med mange uvirkelige fantasibilleder.

hund-dæmon-Drømme

Forskernes algoritme viser, at mænds drømme er domineret af negative følelser og fantasivæsener, mens kvinder generelt oftere drømmer om venskaber og dyr.

© Shutterstock

En af de personer, som havde delt mange af sine drømme med forskerne, var Izzy. Fra hun var 12, til hun blev 25 år, beskrev hun 3172 drømme, og her kunne forskerne se nogle tydelige mønstre.

Fra starten af teenageårene begyndte de negative følelser og aggressioner at fylde mere og mere i hendes drømme, og det passer godt med, at teenageårene typisk er fyldt med social usikkerhed og mange bekymringer.

Resultaterne viste også, at seksuelle symboler optog en stadig større del at Izzys drømme fra 14-årsalderen og frem til, hun var en ung kvinde på 25 år.

Et nyt værktøj for terapeuter

Samlet set bekræfter Aiellos algoritme således kontinuitetsteorien og bestyrker dermed opfattelsen af, at nattens drømme afspejler vores oplevelser i løbet af dagen.

Drømme kan være en genvej til underbevidstheden.

Det kan umiddelbart lyde lidt skuffende, hvis man havde håbet på, at drømmene kunne fortælle noget om vores fortid eller fremtid, men for kognitive terapeuter og deres patienter er det en opløftende erkendelse.

Ved at spørge ind til patientens drømme kan terapeuten få et indblik i de tanker og følelser, der fylder underbevidstheden og præger sindet, men som patienten måske ikke selv er bevidst om.

Indsigt i vores egne drømme kan også have en gavnlig funktion, hvis vi er i stand til at kontrollere dem, og det kan ca. 20 pct. af os i større eller mindre grad. Fænomenet kaldes for lucide eller klare drømme, og ved hjælp af forskellige teknikker kan man træne sig selv op til at drømme på den måde.

Under en klar drøm er du bevidst om, at det er en drøm, du oplever, og i stedet for blot at være en passiv tilskuer til den kan du tage kontrol over den og bestemme, hvad der skal ske. Det kan ikke alene føre til sjove natlige oplevelser, men også være med til at styrke hjernens funktion.

Ved hjælp af hjerneskanninger viste Giulio Tononi fra University of Wisconsin i USA således i 2018, at områder allerforrest i hjernens pandelapper havde stærkere og mere aktive nerveforbindelser til andre dele af hjernen hos folk med mange klare drømme.

hjerneskanning-Drømme

Hjerneskanninger viser, at aktiviteten i hjernebarken er højere i vågen tilstand (tv.) end i normal drømmesøvn (i midten). Når vi oplever såkaldte klare drømme (th.), vi er bevidste om, er aktiviteten i et mellemstadie.

Netop disse nerveforbindelser menes at være involveret i evnen til at reflektere over sine egne tanker. Det har givet anledning til teorier om, at klare drømme afspejler en dybere indsigt, der gør hjernen skarpere til at løse bestemte opgaver.

Kombinationen af at forstå vores drømme og evnen til selv at påvirke dem åbner enorme muligheder. Hvis vi fx er bevidste om, at vi som Barb Sanders drømmer om truende slanger, virker oplevelsen mindre skræmmende, og samtidig vil vi kunne dreje handlingen ind på mere behagelige scenarier. Med større indsigt og kontrol kan vi dermed se frem til natlige oplevelser, vi i dag kun kan drømme om.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul