Under storhjernen sidder den knytnævestore lillehjerne, der før kun blev betragtet som et center for motorik.
Men forskere har nu opdaget, at den har mange andre vigtige funktioner. Den sørger blandt andet for, at vi kan lide at være i selskab med andre mennesker.
Vi ved allerede, at lillehjernen formentlig er en vigtig spiller i lidelser som skizofreni og autisme, der begge hæmmer den sociale adfærd.
Lillehjernen er forbundet til vores belønningscenter
Derfor undersøgte amerikanske forskere, hvordan lillehjernen var forbundet til andre hjerneområder.
De brugte en teknik, som får hjerneceller til at lyse op, når de er aktive.
Forskerne udførte deres forsøg på mus og opdagede, at lillehjernen har nerveceller med stærke forbindelser til et center midt i storhjernen kaldet ventral tegmental area, VTA.
VTA-Centret er en del af hjernens belønningssystem, som frigiver signalstoffet dopamin og gør os glade, når vi foretager bestemte handlinger.
Sådan fungerer lillehjernen og belønningscenteret
Lillehjernen
Lillehjernen, som ligger bagtil under storhjernen, koordinerer vores bevægelser og har bl.a. at gøre med vores balance. Selvom lillehjernen er mindre end storhjernen, indeholder den flere nerveceller. Sker der en skade på lillehjernen, vil det altså gå ud over vores glidende bevægelser i kroppen, så vi f.eks. ser berusede ud, når vi går.
Belønningscenteret
Belønningscenteret og hele vores belønningssystem drives i høj grad af dopamin, som er et stof, der gør os glade. Og det er netop lillehjernen, som aktiverer belønningscenteret VTA, når vi er i selskab med andre, så der frigives lykkefremkaldende dopamin.
Forskerne undersøgte bagefter, hvad der skulle til for at aktivere disse nerveforbindelser.
Aktiveringen skete kun, når musene var i selskab med andre. Når forskerne blokerede signalerne, opsøgte musene ikke længere andres selskab.
Resultaterne tyder på, at lillehjernen er med til at sørge for, at vi opsøger andres selskab.