Mister man hjerneceller ved at drikke?

Er det sandt, at man mister mange hjerneceller og bliver dummere, når man drikker sig fuld?

Mister man hjerneceller ved at drikke?
© Photo by Kelsey Chance on Unsplash

Indtil for få år siden troede man, at hjernecellerne døde, hvis de blev udsat for alkoholpåvirkning i større mængder. Men for nylig blev det klart, at det ikke er tilfældet.

En gruppe forskere undersøgte hjernerne fra mennesker, som var døde af alkoholisme, og de havde nøjagtig lige så mange hjerneceller som andre mennesker (20-25 milliarder), selv efter mange års misbrug. Alligevel er der ingen tvivl om, at hjernens funktion påvirkes negativt af alkohol. Det skyldes muligvis, at alkohol frigør signalstoffet GABA, der virker neddyssende på hjernecellerne, men selve cellerne mister man ikke.

Det stemmer også godt med erfaringer, man har fra mennesker, som er holdt op med at drikke. Deres intellektuelle funktioner kan blive normale igen, når de holder sig fuldstændigt fra flasken, men det tager op til ti år.