Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Modgift skal bremse alzheimer

Giftige tandkødsbakterier – en overraskende opdagelse har givet forskerne en ny hovedmistænkt i mysteriet om alzheimers årsag. Og de er allerede klar til at stoppe skurken med et uventet våben.

Shutterstock

Din hjerne er en fæstning. Langs dens over 600 kilometer blodkar løber en mur kaldet blod-hjerne-barrieren. Den består af tre lag af celler, og den er næsten uigennemtrængelig. Kun ilt, næring og nogle få andre stoffer får lov til at passere fra blodet ind til hjernens celler. Bakterier og virus bliver holdt effektivt ude.

I enkelte tilfælde lykkes det alligevel mi­kro­ber­ne at trænge ind i hjernen. Her ramler de øjeblikkeligt ind i hjernens næste forsvar, im­mun­cel­ler kaldet mikroglia. De genkender indtrængerne, sluger dem og nedbryder dem.

Er mikroberne i overtal, har hjernen et sids­te våben. Nervecellerne fri­gi­­ver stoffet beta-amyloid, der indkapsler mi­kro­ber­ne og dræber dem.

Protein kvæler indtrængere

Stoffet beta-amyloid har i årtier været kendt som en sygdomsfremkaldende plage. Nu har forskere opdaget, at det er en vigtig del af hjernens forsvar mod mikrober.

Hjernens forsvarsværker sikrer den bedst mulige beskyttelse for dine følsomme nerveceller. Men selv det bedste forsvar kan blive overrumplet. Indtrængere kan bosætte sig permanent i hjernen, forgifte den og vende dens egne våben mod dig. Resultatet er, at hjernevævet langsomt bliver nedbrudt.

Et forsøg fra 2019 afslører, at det er, præcis hvad der sker i hjernen på alzheimer-patienter, og forskerne har samtidig identificeret den ansvarlige mikrobe – bakterien bag tandkødsbetændelse. Et lægemiddel er derfor på vej, som for første gang kan sætte en stopper for den ondartede sygdom.

Forskere jagter alzheimers årsag

Mere end 30 millioner lider af alzheimer på verdensplan, og det tal vil formentlig tredobles på få årtier, efterhånden som klodens befolkning bliver ældre. Der findes i dag ingen kur og ingen midler, der kan bremse sygdommens forløb.

Alzheimer rammer hukommelsen og evnen til at løse problemer og kan ændre både humør og personlighed. Symptomerne begynder som regel, når den ramte er over 60 år, men hos nogle kan de dukke op langt tidligere.

VIDEO: Sådan ødelægger alzheimer hjernen

Forskerne har i årtier forsket i årsagen til alzheimer, og de har afdækket en lang række svar. For det første afslører hjerneskanninger, at flere hjerneområder hos alz­hei­mer­pa­tienter er skrumpet i forhold til normalen – især hippocampus, som er vigtig for vores hukommelse.

For det andet er sygdommen forbundet med ændringer i hjernens proteiner. Tidligt i sygdomsforløbet begynder det såkaldte tau-protein at klumpe sammen i nervecellerne.

Tau-proteinet er en vigtig del af nervecellernes indre skelet, og sammenklumpningen smadrer cellernes struktur og ødelægger deres evne til at sende signaler til hinanden. I sidste ende dør cellerne.

Et andet protein, beta-amyloid, spiller også en stor rolle. Nervecellerne udskiller det normalt kun i små mængder, og det bliver normalt renset væk, mens vi sover, men hos alzheimerpatienter findes det i store mængder. Her filtrer det sig sammen og danner klumper kaldet plak, som er giftige for nervecellerne.

Det store spørgsmål er nu, hvad der forårsager disse ændringer i første omgang. Og forskerne har formentlig fundet svaret.

Selvforsvar skader hjernen

Koblingen mellem proteinet beta-amyloid og alzheimer har været kendt siden 1980’erne. Siden da har forskerne knoklet for at afsløre proteinets funktion og for at forstå, hvad der udløser ophobningen. Men først i løbet af de seneste år er de kommet tæt på målet.

I 2010 viste amerikanske og svenske forskere, at beta-amyloid bremser væksten af både bakterier og svampe i petriskåle. Nogle år senere kom flere forsøg frem til, at proteinet også hæmmer influenza- og herpesvirussernes evne til at inficere celler.

Og i 2016 lykkedes det amerikanske og australske forskere at vise, at bakterier i hjernen på mus udløser frigivelse af beta-amyloid, og at beta-amyloid binder sig til bakterierne. Sammen viser resultaterne, at proteinet spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af hjernen mod mikroorganismer.

Stoffet beta-amyloid danner lange tråde, som får mikrober til at klumpe sammen og forhindrer dem i at angribe dine celler.

© Science Translational Medicine

Beta-amyloids funktion kan meget vel have løftet sløret for den underliggende årsag til alzheimer. Flere forskere anser nu ophobningen af beta-amyloid i alzheimerpatienter som en direkte konsekvens af bakterier eller virus i hjernen.

Indtrængerne får nervecellerne til at udskille beta-amyloid i selvforsvar, men hvis angrebet står på i årevis, hober proteinet sig op og begynder at gøre skade på hjernen selv.

Opdagelserne stemmer overens med tidligere undersøgelser, som blandt andet har fundet, at en infektion med herpesvirus øger risikoen for at udvikle alzheimer i personer, som har en mutation i genet APOE – et gen, der spiller en vigtig rolle i immunsystemets kamp mod mikrober – og at denne virus er stærkt koncentreret i klumperne af beta-amyloid i hjernen hos alzheimerpatienter.

Og i 2019 kom endnu et stort gennembrud. Et internationalt hold af forskere med den amerikanske læge Stephen Dominy i spidsen formåede i detaljer at kortlægge vejen fra infektion til alzheimerlignende tilstande i mus.

Men deres fokus var ikke herpes­virus. De fandt i stedet en anden mikrobe, som var tæt forbundet med alzheimer – en mikrobe, som normalt angriber tandkødet.

Bakterie dræber nerveceller

Porphyromonas gingivalis – den lille bakterie kan snart blive forskernes fjende nummer ét i deres kamp mod alzheimer. Bakterien har været kendt længe, fordi den er en af hovedårsagerne til tandkødsbetændelse – en lidelse, der rammer op mod halvdelen af klodens befolkning. Den er også til stede i små mængder i munden på 25 procent af mennesker uden tandkødsbetændelse.

Bakterien Porphyromonas gingivalis kan få dit tandkød til at bløde og dine tænder til at falde ud.

© Science Photo Library

Forskere har tidligere fundet en kobling mellem tandkødsbetændelse og alzheimer. En undersøgelse fra 2017 fandt, at kronisk tandkødsbetændelse kan øge risikoen for alzheimer med 70 procent, men det har ikke været muligt at vise, at betændelsen direkte forårsager alzheimer.

Det er nu lykkedes for Stephen Dominy og hans kolleger.

Dominys hold fandt først, at hjerner fra patienter med alzheimer indeholder betydelig mere af tandkødsbakteriens giftstoffer, såkaldte gingipainer, end raske hjerner – dog indeholdt de fleste raske hjerner også en vis mængde gingipainer.

Når forskerne kiggede nærmere på alzheimerhjernerne, så de, at giftstofferne blandt andet befandt sig i hukommelsescenteret hippocampus og i hjernebarken, og at de lå tæt sammen med ansamlinger af tau-protein og beta-amyloid.

Giftstofferne ødelagde raske tau-proteiner – et af de første trin i udviklingen af alzheimer. Og giften dræbte nerveceller både i petriskåle og i hjernen på mus.

Forskerne placerede derefter bakterien i munden på mus og opdagede, at den spredte sig til hjernen inden for seks uger. Her førte den til ophobning af beta-amyloid og tab af nerveceller i hippocampus.

Tandkødsbakterie angriber hjernen

Bakterien bag tandkødsbetændelse kan skaffe sig adgang til din hjerne. Og hvis den gør, kan den nedbryde nervecellernes skelet og få hjernecellerne til at angribe sig selv.

Sammen viser resultaterne den hidtil mest velunderbyggede sammenhæng mellem angreb fra en mikroorganisme og udvikling af alzheimer.

Og Dominy og hans kolleger er allerede gået et skridt videre. De har udviklet et stof, som effektivt bremser giftstofferne og slår bakterierne ihjel.

Stof testes på patienter

I jagten på en kur mod alzheimer har fors­ker­ne i årtier fokuseret på beta-amyloid.

I 2002 testede de en vaccine, som skulle få alzheimerpatienters immunforsvar til at gå til angreb på ophobningen af beta-amyloid. Men forsøget blev afbrudt på grund af alvorlige bivirkninger.

Det samme skete, da fors­ke­re i 2011 afprøvede et stof, som bremser dannelsen af beta-amyloid. Og andre forsøg på at angribe beta-amyloid har fejlet, fordi de ikke havde den ønskede effekt.

Forskerne har endnu ikke opgivet at gå efter beta-amyloid, men mange mener, at det er den forkerte strategi.

Den voksende mængde beviser for en kobling mellem infektion og alzheimer har gjort mikrober til det oplagte mål for nye behandlinger. Og Stephen Dominy og hans kolleger er gået i spidsen for den udvikling.

Middel skal bremse giftstoffer

Tandkødsbakterier er den nyeste fjende i kampen mod alzheimer. Og forskerne har allerede udviklet en modgift mod mikroberne, som måske for første gang vil gøre det muligt at bremse tabet af hjerneceller hos alzheimerpatienter.

Shutterstock & Ken Ikeda Madsen

Modgift kommer ind i hjernen

Patienten synker en kapsel med stoffet COR388 (blå kugler), som i tarmen opløses og optages i blodet. Fra blodet flyder det op i hjernen, hvor det er i stand til at krydse den såkaldte blod-hjerne-barriere og nå ind i den inficerede hjerne.

Shutterstock & Ken Ikeda Madsen

Nerveskelet forbliver intakt

COR388 (blå kugler) binder sig til de giftstoffer (røde kugler), som bakterien Porphyromonas gingivalis danner. Dermed forhindrer COR388, at giftstoffet nedbryder nervecellernes tau-proteiner. Cellerne overlever og bliver ved med at signalere.

Shutterstock & Ken Ikeda Madsen

Medicin sulter bakterier

Bakterien bruger normalt sine giftstoffer til at nedbryde proteiner (grøn) omkring sig for at skaffe jern og aminosyrer.

Shutterstock & Ken Ikeda Madsen

Medicin sulter bakterier

COR388 forhindrer dette, og lægemidlet afskærer dermed bakterien fra en række livsnødvendige næringsstoffer.

Shutterstock & Ken Ikeda Madsen

Betændelse forsvinder fra hjernen

Bakterierne dør af sult, og betændelsestilstanden i hjernen forsvinder. Nervecellerne afbryder udskillelsen af forsvarsstoffet beta-amyloid, og dermed bremses den potentielt skadelige ophobning af beta-amyloid.

Shutterstock & Ken Ikeda Madsen

De har udviklet stoffet COR388, som binder sig til tandkødsbakteriens giftstoffer og inaktiverer dem.

Dominys forsøg viser, at stoffer, som ligner COR388, forhindrer bakterien i at dræbe nerveceller i petriskåle, men også at stofferne direkte hæmmer bakteriens vækst – fordi bakterierne formentlig bruger giftstoffer til at nedbryde deres mad. Når giftstofferne blokeres, kan bakterierne heller ikke sprede sig fra munden til hjernen.

I mus med inficerede hjerner sænkede COR388 og et lignende stof mængden af bakterier i hjernen, forhindrede tab af nerveceller i hippocampus og bremsede ophobningen af beta-amyloid.

Alzheimers gåder er langtfra alle løst, men Dominys opdagelse giver grund til optimisme. COR388 har vist sig at være uden alvorlige bivirkninger i mennesker og testes nu på over 500 alzheimerpatienter.

De endelige resultater forventes at ligge klar i 2021.

Læs også:

Hjernen

KEND DIN KROP: Din hjerne skrumper, mens du sover

15 minutter
Hjernen

Forskere afslører: Bakterier i hjernen gør dig glad

11 minutter
Hjernen

Forskere: For meget skærmtid hæmmer børns hjerner

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul