Modgift skal bremse alzheimer

Hjernens forsvarsværker sikrer den bedst mulige beskyttelse for dine følsomme nerveceller. Men selv det bedste forsvar kan blive overrumplet. Indtrængere kan bosætte sig permanent i hjernen, forgifte den og vende dens egne våben mod dig. Resultatet er, at hjernevævet langsomt bliver nedbrudt.

Et forsøg fra 2019 afslører, at det er, præcis hvad der sker i hjernen på alzheimer-patienter, og forskerne har samtidig identificeret den ansvarlige mikrobe – bakterien bag tandkødsbetændelse. Et lægemiddel er derfor på vej, som for første gang kan sætte en stopper for den ondartede sygdom.

Forskere jagter alzheimers årsag

Mere end 30 millioner lider af alzheimer på verdensplan, og det tal vil formentlig tredobles på få årtier, efterhånden som klodens befolkning bliver ældre. Der findes i dag ingen kur og ingen midler, der kan bremse sygdommens forløb.

Alzheimer rammer hukommelsen og evnen til at løse problemer og kan ændre både humør og personlighed. Symptomerne begynder som regel, når den ramte er over 60 år, men hos nogle kan de dukke op langt tidligere.

VIDEO: Sådan ødelægger alzheimer hjernen

Forskerne har i årtier forsket i årsagen til alzheimer, og de har afdækket en lang række svar. For det første afslører hjerneskanninger, at flere hjerneområder hos alz­hei­mer­pa­tienter er skrumpet i forhold til normalen – især hippocampus, som er vigtig for vores hukommelse.

For det andet er sygdommen forbundet med ændringer i hjernens proteiner. Tidligt i sygdomsforløbet begynder det såkaldte tau-protein at klumpe sammen i nervecellerne.

Tau-proteinet er en vigtig del af nervecellernes indre skelet, og sammenklumpningen smadrer cellernes struktur og ødelægger deres evne til at sende signaler til hinanden. I sidste ende dør cellerne.

Et andet protein, beta-amyloid, spiller også en stor rolle. Nervecellerne udskiller det normalt kun i små mængder, og det bliver normalt renset væk, mens vi sover, men hos alzheimerpatienter findes det i store mængder. Her filtrer det sig sammen og danner klumper kaldet plak, som er giftige for nervecellerne.

Det store spørgsmål er nu, hvad der forårsager disse ændringer i første omgang. Og forskerne har formentlig fundet svaret.

Selvforsvar skader hjernen

Koblingen mellem proteinet beta-amyloid og alzheimer har været kendt siden 1980’erne. Siden da har forskerne knoklet for at afsløre proteinets funktion og for at forstå, hvad der udløser ophobningen. Men først i løbet af de seneste år er de kommet tæt på målet.

I 2010 viste amerikanske og svenske forskere, at beta-amyloid bremser væksten af både bakterier og svampe i petriskåle. Nogle år senere kom flere forsøg frem til, at proteinet også hæmmer influenza- og herpesvirussernes evne til at inficere celler.

Og i 2016 lykkedes det amerikanske og australske forskere at vise, at bakterier i hjernen på mus udløser frigivelse af beta-amyloid, og at beta-amyloid binder sig til bakterierne. Sammen viser resultaterne, at proteinet spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af hjernen mod mikroorganismer.

Beta-amyloids funktion kan meget vel have løftet sløret for den underliggende årsag til alzheimer. Flere forskere anser nu ophobningen af beta-amyloid i alzheimerpatienter som en direkte konsekvens af bakterier eller virus i hjernen.

Indtrængerne får nervecellerne til at udskille beta-amyloid i selvforsvar, men hvis angrebet står på i årevis, hober proteinet sig op og begynder at gøre skade på hjernen selv.

Opdagelserne stemmer overens med tidligere undersøgelser, som blandt andet har fundet, at en infektion med herpesvirus øger risikoen for at udvikle alzheimer i personer, som har en mutation i genet APOE – et gen, der spiller en vigtig rolle i immunsystemets kamp mod mikrober – og at denne virus er stærkt koncentreret i klumperne af beta-amyloid i hjernen hos alzheimerpatienter.

Og i 2019 kom endnu et stort gennembrud. Et internationalt hold af forskere med den amerikanske læge Stephen Dominy i spidsen formåede i detaljer at kortlægge vejen fra infektion til alzheimerlignende tilstande i mus.

Men deres fokus var ikke herpes­virus. De fandt i stedet en anden mikrobe, som var tæt forbundet med alzheimer – en mikrobe, som normalt angriber tandkødet.

Bakterie dræber nerveceller

Porphyromonas gingivalis – den lille bakterie kan snart blive forskernes fjende nummer ét i deres kamp mod alzheimer. Bakterien har været kendt længe, fordi den er en af hovedårsagerne til tandkødsbetændelse – en lidelse, der rammer op mod halvdelen af klodens befolkning. Den er også til stede i små mængder i munden på 25 procent af mennesker uden tandkødsbetændelse.

Forskere har tidligere fundet en kobling mellem tandkødsbetændelse og alzheimer. En undersøgelse fra 2017 fandt, at kronisk tandkødsbetændelse kan øge risikoen for alzheimer med 70 procent, men det har ikke været muligt at vise, at betændelsen direkte forårsager alzheimer.

Det er nu lykkedes for Stephen Dominy og hans kolleger.

Dominys hold fandt først, at hjerner fra patienter med alzheimer indeholder betydelig mere af tandkødsbakteriens giftstoffer, såkaldte gingipainer, end raske hjerner – dog indeholdt de fleste raske hjerner også en vis mængde gingipainer.

Når forskerne kiggede nærmere på alzheimerhjernerne, så de, at giftstofferne blandt andet befandt sig i hukommelsescenteret hippocampus og i hjernebarken, og at de lå tæt sammen med ansamlinger af tau-protein og beta-amyloid.

Giftstofferne ødelagde raske tau-proteiner – et af de første trin i udviklingen af alzheimer. Og giften dræbte nerveceller både i petriskåle og i hjernen på mus.

Forskerne placerede derefter bakterien i munden på mus og opdagede, at den spredte sig til hjernen inden for seks uger. Her førte den til ophobning af beta-amyloid og tab af nerveceller i hippocampus.

Sammen viser resultaterne den hidtil mest velunderbyggede sammenhæng mellem angreb fra en mikroorganisme og udvikling af alzheimer.

Og Dominy og hans kolleger er allerede gået et skridt videre. De har udviklet et stof, som effektivt bremser giftstofferne og slår bakterierne ihjel.

Stof testes på patienter

I jagten på en kur mod alzheimer har fors­ker­ne i årtier fokuseret på beta-amyloid.

I 2002 testede de en vaccine, som skulle få alzheimerpatienters immunforsvar til at gå til angreb på ophobningen af beta-amyloid. Men forsøget blev afbrudt på grund af alvorlige bivirkninger.

Det samme skete, da fors­ke­re i 2011 afprøvede et stof, som bremser dannelsen af beta-amyloid. Og andre forsøg på at angribe beta-amyloid har fejlet, fordi de ikke havde den ønskede effekt.

Forskerne har endnu ikke opgivet at gå efter beta-amyloid, men mange mener, at det er den forkerte strategi.

Den voksende mængde beviser for en kobling mellem infektion og alzheimer har gjort mikrober til det oplagte mål for nye behandlinger. Og Stephen Dominy og hans kolleger er gået i spidsen for den udvikling.

De har udviklet stoffet COR388, som binder sig til tandkødsbakteriens giftstoffer og inaktiverer dem.

Dominys forsøg viser, at stoffer, som ligner COR388, forhindrer bakterien i at dræbe nerveceller i petriskåle, men også at stofferne direkte hæmmer bakteriens vækst – fordi bakterierne formentlig bruger giftstoffer til at nedbryde deres mad. Når giftstofferne blokeres, kan bakterierne heller ikke sprede sig fra munden til hjernen.

I mus med inficerede hjerner sænkede COR388 og et lignende stof mængden af bakterier i hjernen, forhindrede tab af nerveceller i hippocampus og bremsede ophobningen af beta-amyloid.

Alzheimers gåder er langtfra alle løst, men Dominys opdagelse giver grund til optimisme. COR388 har vist sig at være uden alvorlige bivirkninger i mennesker og testes nu på over 500 alzheimerpatienter.

De endelige resultater forventes at ligge klar i 2021.