Dement mand krammer

Nu kan forskere spotte demens ni år før selve diagnosen

En række tidlige advarselstegn kan afsløre, om en person vil udvikle demens eller andre neurodegenerative lidelser senere i livet.

En række tidlige advarselstegn kan afsløre, om en person vil udvikle demens eller andre neurodegenerative lidelser senere i livet.

Shutterstock

Et af de store problemer med demens, alzheimer, parkinson og andre såkaldt neurodegenerative lidelser er, at der kun findes ganske få, effektive behandlinger.

Det skyldes, at sygdommene ofte er så fremskredne, når de bliver opdaget, at det er for sent at gøre noget ved dem.

Nu har britiske forskere fra Cambridge University dog lært at identificere de første, spæde tegn på tab af hjernefunktion, og disse advarselstegn kan spores helt op til ni år, før sygdomsdiagnosen bliver stillet.

Lettere at sætte tidligt ind med behandling

Forskningen, som er offentliggjort i Alzheimer’s & Dementia, kan betyde, at det fremover er muligt at udpege de personer, som ville have gavn af behandlinger, der kan mindske deres risiko for at udvikle sygdommene.

Det vil også være lettere at finde egnede kandidater til at deltage i kliniske undersøgelser af nye behandlinger.

”Det kan for eksempel være folk over 50 år, dem med forhøjet blodtryk, eller personer der ikke motionerer ofte nok. Ved at gribe ind på et tidligere tidspunkt kan vi hjælpe dem med at mindske deres risiko”, forklarer Nol Swaddiwudhipong, som er læge ved University of Cambridge og leder af undersøgelsen i en pressemeddelelse.

Kiggede efter tidlige advarselstegn

Forskerne skaffede data fra UK Biobank, som er en omfattende biomedicinsk database, der indeholder detaljeret information om genetik og sundhed hos en halv million personer mellem 40-69 år.

Forskerne kiggede på deltagernes helbred og sygdomsdiagnoser over en mangeårig periode og sammenlignede resultaterne fra en række test af opgaveløsning, hukommelse, reaktionstid, gribestyrke, vægttab og antallet af gange personerne var faldet.

På den måde kunne de se, om der var tidlige advarselstegn - og det var der. Fælles for dem, som senere viste sig at udvikle forskellige demens-relaterede lidelser, var, at de var dårligere til at løse opgaver og havde problemer med at huske numre.

”Det skal dog ikke skabe unødig bekymring hos dem, der ikke har let ved at huske numre”, understreger Dr. Tim Rittman, en anden forsker fra Cambridge University, som også var med til at lave undersøgelsen.

”Selv blandt raske personer er der nogle, der klarer disse test bedre eller dårligere end deres jævnaldrende. Vi opfordrer blot alle, som har bemærket en forringelse af deres hukommelse, til at opsøge deres læge.”

Opdagede flere fællesnævnere

Hvad angik alzheimer, kunne forskerne se, at de personer, som senere fik sygdommen, klarede sig dårligere end dem, der forblev raske, når det fx gjaldt problemløsning, reaktionstid, at huske numre, at huske fremtidige aftaler eller gøremål samt at kombinere ting parvis.

Mand med post-it
© Karsten Thormaehlen & Claus Lunau

Læs også:

Det samme var tilfældet for personer, som udviklede en sjælden demens-type, der hedder frontotemporal demens.

Forskerne så også, at dem, der blev demente, var mere tilbøjelige til at være faldet indenfor de seneste 12 måneder sammenlignet med raske.

For samtlige lidelser var fællesnævneren, at personer med lidelserne generelt havde dårligere helbred end raske ved begyndelsen af undersøgelsen.