Kvinde har søvnproblemer og kan ikke sove

Ny forskning: Hjernesimulator giver håb for de søvnløse

Der er mange, der har hver nat svært ved at sove. Men fordi vi ved så lidt om, hvad der sker i hjernen, når vi falder i søvn, er det svært at behandle søvnproblemer. Nu har forskere dog skabt en hjernesimulator, der kan bane vejen mod fremtidens behandling.

Shutterstock

Flere millioner mennesker oplever hvert år akut og længerevarende søvnmangel.

Og selvom vi i flere årtier har kendt til hjernens fire søvnstadier, heriblandt REM-søvnen, er det fortsat ret begrænset, hvad vi ved om hjernens aktivitet op til, at vi falder i søvn - i hvert fald indtil nu.

Fra fire stadier til 19 stadier

I en dansk-engelsk undersøgelse mellem Århus Universitet og Oxford University har forskere hjerneskannet 57 mennesker, mens de faldt i søvn og senere sov.

Resultaterne viser, at hjernen faktisk gennemgår hele 19 stadier fra vågen tilstand til dyb søvn, og at langt størstedelen af stadierne foregår under søvnfase N1, hvor man glider over i søvnen.

Det giver et langt mere detaljeret billede af menneskets søvncyklus, der åbner op for en bedre forståelse af søvn og de problemer, der kan opstå i forbindelse med at falde i søvn.

Men ikke nok med det.

Forskere kan påvirke søvnmønster

Ud fra hjerneskanningerne har forskerne lavet en computersimulator af hjernen og dens aktivitet i søvnen, og her har de fundet ud af, at det er muligt at påvirke hjernens søvnmønster.

Helt konkret kan forskerne vække hjernesimulatoren fra dyb søvn ved blot at stimulere bestemt steder. Og hvis den respons passer med den virkelige hjernes respons, åbner opdagelsen op for nye behandlingsmetoder mod søvnløshed.

For hvis forskere kan vække hjernen af dyb, kan de i teorien også sende hjernen i dyb søvn ved fx at påvirke de bestemte områder med en strømimpuls.

For at teste hjernesimulatorens validitet, vil forskerne nu teste opdagelsen på aber.

Søvnens stadier - fra døs til drømme

I 1950'erne fandt amerikanske forskere ud af, at søvn havde forskellige stadier, der følger hinanden i en karakteristisk rækkefølge.

Søvnstadierne blev påvist via elektroencefalografi (EEG), der via små elektroder kan måle hjernens elektriske aktivitet i form af hjernebølger med forskellige frekvenser.

  • Søvnfase N1

    Her begynder musklerne at slappe af, øjnenes bevægelser bliver langsommere og den sovende mister gradvist bevidstheden.

    I denne fase kan man opleve pludselige muskelsammentrækninger og ofte vil den sovende ikke vide, at han eller hun sover.

    N1 udgør omkring fem procent af den samlede søvn.

  • Søvnfase N2

    Søvnfase N2 kaldes også let søvn. Her falder pulsen og kropstemperaturen, mens musklerne og øjnene slapper helt af. Dertil mister den sovende også fuldstændigt bevidstheden.

    I N2 ses ofte såkaldte 'søvnspindlere', der er udsving i hjerneaktivitet og som menes at have til formål at holde den sovende i søvnen.

    Denne fase udgør omkring halvdelen af den samlede søvn.

  • Søvnfase N3

    Søvnfase N3 kaldes også den dybe søvn. Muskler og øjne er helt i ro, og det er svært at vække den sovende.

    I den dybe søvn restituerer kroppen fysisk og mentalt, selvom det også er stadiet, hvor søvngængeri kan forekomme.

    N3 udgør omkring en fjerdedel af den samlede søvn.

  • REM-søvnen

    I REM-søvnen er hjernen aktiv og dens aktivitet har mange ligheder med N1 eller endda en hel vågen tilstand.

    Øjnene bevæger sig hurtigt, man drømmer ofte og er let at vække. Derfor oplever mange også at vågne midt i en drøm under REM-søvnen.

    REM-søvnen udgør omkring en femtedel af den samlede søvn.

Hvorfor er søvn så vigtigt?

Hvorfor vi sover er, ligesom andre områder af søvn, et omdiskuteret emne i videnskaben. Dog er der bred enighed om, at søvnen har til formål at behandle, styrke og genoprette funktioner i kroppen, heriblandt hukommelsen.

Når vi sover bliver vigtig information nemlig overført fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen via en proces, der kaldes konsolidering. Søvnen renser derved også korttidshukommelsen, og gør den klar til en ny dag med ny viden.

Udover hukommelse hjælper søvnen også med at reparere vores væv og regulere vores hormoner. Det er fx under søvnen, at hormonerne ghrelin og leptin udskilles og hjælper os med at balancere vores appetit. Derfor kan for lidt søvn også lede til øget appetit.

Endelig har forskere også fundet ud af, at søvnen renser hjernen for affaldsstoffer.

Hjernen skyller ud i søvnen

1 / 5

undefined

12345
Søvn fjerne affaldsstoffer fra hjernen

Når mørket falder på, åbner din hjerne for sluserne, så væske strømmer ind i kraniets dybeste afkroge. Vandrørene, det såkaldte glymfatiske system, sikrer, at din hjerne ikke drukner i sit eget affald.

Læs også:

Four kinds of sleep
Hjernen

Vi sover fire slags søvn

0 minutter
Dyr

Har alle dyr brug for søvn?

0 minutter
Tired man at work
Hjernen

Dårlig søvn æder din hjerne op

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!