Ny teknik kan ­aflæse tanker

Et forskerhold har afkodet hvad deres ­testpersoner ser ved at måle deres hjernebølger.

Ved at fodre en computer med data om hjerneaktivitet er det lykkedes et canadisk ­forskerhold at ­aflæse, hvornår deres testpersoner kigger på et ansigt, og hvornår de ikke gør.

Den elektriske aktivitet i hjernen ændrer sig lynhurtigt, når vi ser et menneskeligt ansigt, viser forsøgene fra University of Toronto Scarborough, Canada.

Computer genkender hjernemønstre

I et eksperiment lod de forsøgspersoner se på en flimrende skærm, mens deres hjerne­bølger blev målt med såkaldt elektroencefalografi (EEG).

Pludselig blev flimmeret på skærmen afløst af billedet af et ansigt, og omgående ændrede hjernebølgerne sig og skabte et nyt mønster. Så snart ansigtet forsvandt fra skærmen igen, blev aktiviteten i hjernen den samme, som den var, ­inden ansigtet dukkede op.

Close-up af EEG-scanner med elektroder.

© University of Toronto

Forskerne gentog ­f­orsøget og lagrede EEG-mønstrene i en computer sammen med de forskellige ansigter, som blev vist for forsøgs­personerne.

Computeren lærte ud fra de data at genkende mønsteret, der opstod i hjernen hos testpersonerne, når de kiggede på et ansigt.

Tanker skal aflures

Forskerne udnyttede den indsamlede data og havde held til at vende processen og aflæse, hvornår testpersonen kiggede på et ansigt. Det er første gang, processen er lykkedes med EEG-teknikken.

På lang sigt håber forskerne at forfine teknikken, så de ud fra hjernebølgerne kan se, hvad en person tænker på, husker eller forestiller sig. Det kan give mulighed for, at personer, som ikke kan udtrykke sig, kan kommunikere med omverdenen.

Ansigter aflæses lynhurtigt

Forsøgspersonernes hjerner var kun 0,17 sekunder om at opdage, at -billedet ændrede sig fra flimmer til et genkendeligt motiv – her et ansigt.

Uden genkendeligt motiv: Først blev testpersonerne sat foran et flimrende ­billede, mens deres hjerneaktivitet blev målt.

© University of Toronto

Ved synet af et ansigt: Når flimmerbilledet blev til et sløret billede af et ­ansigt, ændrede hjerneaktiviteten sig drastisk.

© University of Toronto