Er du gravid? Jamen, hvor skønt. Det må vi skåle på.
Nej! Dårlig idé. Ganske vist ved de fleste godt, at det er klogest af holde igen med de våde varer under graviditeten, men at alkohol selv i ganske beskedne mængder kan føre til målbare forandringer i barnets hjernestruktur, er helt nyt. Forskere fra Medical University of Vienna i Østrig har undersøgt, hvordan det påvirker fostret, når den vordende moder indtager alkohol. Og der er temmelig kontant afregning.
Ved hjælp af MRI-scanninger, som er en avanceret og meget sikker metode, kunne forskerne se forandringer i hjernerne hos i alt 24 fostre i 22-36 uge af svangerskabet. De gravide mødre udfyldte anonymt spørgeskemaer med information om deres alkoholindtag, og ved at sammenligne disse data med resultaterne fra MRI-scanningerne kunne forskerne se, at alkohol selv i ganske beskedne mængder har en skadelig indvirkning på fostrets hjerne.