Magten hersker overalt. I skolegården, på arbejdspladsen, i familien og ikke mindst i storpolitisk skala: Når ledere bag militære stormagter truer og invaderer mindre lande.
Og ifølge årtiers videnskabelige undersøgelser kan selv en lille portion magt ændre alt fra dine handlinger, til hvor hurtigt blodet pumper rundt i din krop.
Forskere har endda opdaget, at magt kan ændre hjernen i en grad, der minder om en hjerneskade.
Læs, hvordan magt sætter aftryk på din krop og hjerne her:
1. Følelsen af magt gør dig mindre empatisk
En af verdens førende forskere inden for magtpsykologi hedder Dacher Keltner og er psykologiprofessor ved UC Berkeley.
Efter flere årtiers undersøgelser af, hvordan magt påvirker mennesker, har han introduceret det, der hedder 'magtens paradoks':
- At mennesker tit får magt ved at arbejde for det fælles bedste gennem værdier som empati og samarbejdsvillighed, men netop mister de selvsamme egenskaber, så snart de får magten.
På baggrund af egne og andre forskeres undersøgelser forklarer Keltner, at magt i nogle tilfælde kan få mennesker til at opføre sig på samme måde, som hvis de havde fået en hjerneskade i frontallapperne:
De bliver fx mere impulsive og får sværere ved at se verden fra andre menneskers synsvinkel.
Det fik stor opmærksomhed, da George W. Bush vendte det amerikanske flag baglæns for at heppe på sine svømmende landsmænd under OL i 2008. En berømt undersøgelse afslører, at magt gør det sværere at se ting fra andres synsvinkel.
Netop det sidste blev tydeligt i et berømt forsøg fra 2006.
Her blev forsøgsdeltagerne bedt om at at tegne bogstavet 'E' i panden, så andre kunne læse det. En opgave, der krævede, at de var i stand til at se sig selv fra beskuerens synsvinkel.
I undersøgelsen opdagede forskerne, hvordan de forsøgspersoner, som følte sig mest magtfulde, havde tre gange så stor sandsynlighed for at tegne bogstavet, så det vendte rigtigt i forhold til dem selv og baglæns for alle andre.
2. Magt gør dig selvisk
I det såkaldte cookie monster-forsøg afslørede et umiddelbart harmløst fad med småkager, hvordan magt kan gøre os selviske og uhæmmede fra det ene øjeblik til det andet.
Selv en smule magt kan ændre dine personlighedstræk drastisk og gøre dig selvisk fra det ene øjeblik til det andet. Det viser en undersøgelse fra 1998, som forskerne populært kalder for 'Cookie Monster-forsøget':
Her sendte de en gruppe forsøgsdeltagere ind i et laboratorie og delte dem herefter op i grupper af tre. Én i hver gruppe blev udnævnt til leder og skulle vurdere de andre.
Herefter satte forskerne et fad med fem småkager ind i lokalet.
Ifølge undersøgelsen var det tydeligt, hvordan den tilfældigt udvalgte leder havde større tendens til at tage en ekstra småkage.
Og ikke nok med det. Den udnævnte leder spiste og småkagen mere uhæmmet end de andre: Med åben mund og flere krummer omkring sig.
Sidstnævnte var særligt kendetegnende for de mandlige ledere i forsøget.
3. Magt ændrer din hjerne
En lille krusning ved mundvigen, et forløsende grin eller et velment nik med hovedet.
Vi bombarderer konstant hinanden med små kropslige beskeder, og menneskehjernen er udstyret med særlige nerveceller, kaldet spejlneuroner, som gør, at vi hele tiden spejler andre menneskers bevægelser, som var det os selv, der udførte dem.
Spejlneuronerne er hovedsageligt placeret i den forreste del af hjernebarken, og nervecellerne gør det fx muligt at efterligne andres bevægelser under en samtale, så vi bedre kan forstå hinandes adfærd og hensigter.
Du spejler konstant andre
Spejlneuroner blev første gang opdaget under et forsøg med Rhesusaber i 1992. Både hos aber og mennesker sidder spejlneuronerne primært i hjernebarken.
Hjernebarken er den del af hjernen, vi bl.a. bruger til at planlægge og kontrollere vores bevægelser med. På billedet ses en nyfødt makakabe.
Samtidig sørger spejlneuronerne for at aktivere de samme hjerneområder, som hos den, der udfører handlingen - selvom vi ikke direkte udfører handlingen selv:
Hvis du fx sidder ved siden af en person, der kører bil, vil de samme hjerneområder lyse op hos dig som hos føreren.
Men en undersøgelse fra 2014 afslørede, at spejlneuronerne er langt mindre aktive hos mennesker med magt.
I undersøgelsen blev forsøgspersonerne bedt om at se en video af en hånd, der klemmer en bold, mens forskerne overvågede hjerneaktiviteten ved hjælp af såkaldt transkraniel magnetstimulation, som overvågede nervecellernes arbejde.
Og her blev det tydeligt, at den del af hjernen, der står for bevægelser og muskelaktivitet i kroppen, den såkaldt motoriske cortex, var langt mindre aktive hos de forsøgspersoner, der følte sig magtfulde.
4. Blodet pumper hurtigere hos de magtfulde
En af blodets vigtigste opgaver er at forsyne kroppens celler med ilt fra lungerne og at transportere kuldioxid den anden vej. Den opgave løses af de røde blodlegemer, som er fyldt med det jernholdige protein hæmoglobin
Hvert eneste minut sørger dit hjerte for at pumpe omkring fem liter iltrigt blod rundt i alle kroppens organer og væv og returnere det iltfattige blod igen til lungerne.
Særligt hjernen er et af kroppens mest energi- og iltkrævende organer. For selvom den kun udgør to procent af kroppens vægt, står den for 20 procent af din krops samlede iltforbrug.
Og netop tilførslen af frisk ilt og næringsstoffer fra hjertet til hjernen ser ud til at gå hurtigere hos mennesker med en magtfuld position.
Det var i hvert fald en af konklusionerne i en undersøgelse fra 2013. Her fandt forskere fra University of California frem til, at det iltrige blod rejser hurtigere fra hjertet og frem til hjernen hos mennesker med høj social status, som fx politibetjente.