Facebooklogo reflekteret i et øje

Sådan påvirker Facebook din hjerne

Jagten på likes på Facebook bliver beskyldt for at medføre alt fra lavt selvværd til afhængighed. Skanninger afslører, hvad der sker i hjernen, når du scroller gennem platformen.

Jagten på likes på Facebook bliver beskyldt for at medføre alt fra lavt selvværd til afhængighed. Skanninger afslører, hvad der sker i hjernen, når du scroller gennem platformen.

Shutterstock

Facebook skader din mentale sundhed

Utallige psykologiske undersøgelser viser, at sociale medier som Facebook og søstermediet Instagram påvirker den mentale sundhed.

Isoleret set for Facebook, viser en treårig spørgeskemaundersøgelse fra Harvard, at fx én procents stigning i statusopdateringer og likes på andres indhold medfører et dyk på 5-8 procent i opfattet mentalt velbefindende.

En metaanalyse af 50 undersøgelser har bl.a. vist at forekomsten af depression stiger hos personer, der:

  • …bruger lang tid på sociale medier
  • …tjekker sociale medier ofte

Ét af de mest omfattende studier af sin art viser, at humøret hos 1500 amerikanere steg en anelse, efter de kvittede Facebook i en måned. Effekten var størst blandt de yngste.

Ca. hver tiende valgte fortsat det sociale medie fra en måned efter forsøget.

VIDEO: Facebook tapper glæde fra hverdagen

En anden undersøgelse peger på, at Facebook-scrolling øger risikoen for fear of missing out – angsten for at gå glip – som ikke ses hos Snapchat-brugere.

En tredje undersøgelse kortlagde, at brugernes angst steg i takt med den tid, de brugte på sociale medier. Om angsten skyldes de sociale medier, eller om angste personer hyppigere besøger sociale medier, kan undersøgelsen imidlertid ikke sige.

Nogle undersøgelser har ved hjælp af MR-scanninger fundet mindre grå substans i accumbenskernen i hjernen hos storforbrugere af Facebook. Det grå stof er væv, der udgør hjernebarken og hjernens indre og indeholder selve hjernecellerne.

Accumbenskernen er en del af belønningssystemet, der aktiveres under behagelige oplevelser og bl.a. sender det lykkespredende signalstof dopamin rundt i hjernen.

Udgangspunkt, forventning og belønninger påvirker frigivelsen af dopamin i hjernen på forskellige måder.

© Harvard University & SPL & Claus Lunau & Anders Bothmann

Uventet belønning skaber glæde

Hvis du oplever en større belønning end forventet, eller hvis belønningen er helt uventet – fx et overraskende stort antal likes til et opslag på Instagram – frigives store mængder dopamin.

© Harvard University & SPL & Claus Lunau & Anders Bothmann

Forventninger overtager styringen

Med tiden forventer du bestemte belønninger for bestemte handlinger, og dopaminen udløses ikke længere af selve belønningen, men forventningen om den, fx når du åbner Facebook.

© Harvard University & SPL & Claus Lunau & Anders Bothmann

Manglende belønning giver nedtur

Får vi ikke den belønning, vi forventer – fx likes, når vi åbner en app, hvor likes plejer at flyde – dykker dopamin-produktionen. Det signalerer, at vi bør genoverveje, om en vane er ønskelig.

Teorien er, at de færre hjerneceller i hjernecentret påvirker den mentale sundhed.

Psykologerne peger bl.a. på, at sociale medier tvinger særligt den yngre del af befolkningen til at sammenligne sig selv med andre, hvilket har stor betydning for selvværdet.

Desuden har undersøgelser vist, at meget aktive sociale medie-brugere har sværere ved at koncentrere sig og har dårligere hukommelse.

Facebooks egne undersøgelser forsøger at modbevise påstandene, mens flere forskere også understreger, at sociale medier kan have mange positive effekter, der om muligt er endnu sværere at undersøge.

Facebook fanger dine holdninger i et ekkokammer

Da Facebook præsenterede dig for denne artikel, skyldes det temmelig sikkert, at det sociale netværks algoritme har vurderet, at du vil være tilbøjelig til at være interesseret i indholdet.

Det sociale medie er nemlig designet til at levere mere af det, den enkelte bruger kender, godt kan lide og er enig i – den såkaldte bekræftelsesbias.

En visualisering af bekræftelsesbias

Bekræftelsesbias bliver typisk illustreret som et Venn-diagram, som viser at hjernen håndplukker den viden, der også overlapper med de eksisterende holdninger.

© Shutterstock

MR-skanninger har vist, at hjernecentret pMFC i pandelappen, der styrer hjernens beslutninger og holdningsskift, bliver aktiveret, når personer møder en bekræftelse af egne erfaringer. Omvendt dalede signalerne gennem centret, når modstridende holdninger blev luftet.

En MR-skanner ensretter atomer i et kraftigt magnetfelt. Ved hjælp af de radiobølger, som atomerne udsender, danner skanneren præcise billeder af hjernen.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

Atomerne i kroppens væske har forskellige magnetiske poler, som alle har sin egen retning og rotation.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

MR-skanneren er udstyret med en kraftig magnet, som retter alle atomerne i væsken i samme retning, så de ligger som små kompasnåle.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

Elektromagnetiske impulser sendes ind i området, der skal undersøges. Atomerne skubbes ud af ensretningen, og når impulsen slukkes, svinger atomerne tilbage og udsender radiobølger.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

En computer registrerer radiobølgerne. Jo flere, jo højere aktivitet. Ud fra signalerne danner computeren billeder af hjernen.

Ifølge forskere medfører bekræftelsesbias ekkokamre, hvor meningsfæller samles uden udfordrende synspunkter, mens holdningerne vokser sig mere ekstreme.

Undersøgelser har vist, at:

  • Facebook har en polariserende effekt
  • Reddit har en forsonende effekt
  • Twitter har en ubetydelige effekt.

Ekkokamre er farlige, fordi de ofte involverer misinformation, som få eller ingen i grupperingerne faktatjekker, mens valide kilder og modsatrettede synspunkter bliver miskrediteret. Ifølge forskere foregår det fx i fora for klimabenægtere.
Nogle hævder, at ekkokamrene kan have spillet en rolle i Donald Trumps valgsejr i 2016.

Facebook gør dig afhængig

Facebook-afhængighed er ikke en formel diagnose, men en voksende mængde dokumentation tyder på, at det sociale medie kan udløse en afhængighedslignende tilstand.

I 2015 viste en opsigtsvækkende undersøgelse, at Facebook aktiverer de samme områder i hjernen, som narkotiske stoffer gør.

MR-skanninger viste fx at amygdala og striatum blev aktiveret, når brugere så på billeder fra Facebook og af Facebook-logoet. Disse centre styrer hjernens impulsivitet.

Vanehandlinger udskiller tre signalstoffer i hjernen. Noradrenalin fokuserer vores tanker på vanen. Serotonin aktiverer den følelse, vanen giver os.

Og dopamin lærer hjernen bestemte vaner og belønner os for at udføre dem.

Over tid begynder hjernen at producere mere dopamin allerede ved forventningen om en belønning inden en vanehandling, men til gengæld dykker dopaminproduktionen, hvis den forventede belønning så udebliver.

Social medie-forbrug og stofmisbrug sætter begge gang i dopaminkredsløbet i hjernen.

© Harvard University & SPL & Claus Lunau & Anders Bothmann

Nydelse bliver påvirket af dopamin

Vejen fører til nedre striatum og påvirker bl.a. nydelse og belønning.

© Harvard University & SPL & Claus Lunau & Anders Bothmann

Sanser spiller sammen med dopamin

Denne vej leder til øvre striatum og påvirker bevægelse og sansning.

© Harvard University & SPL & Claus Lunau & Anders Bothmann

Dopamin påvirker, hvordan vi lærer

Ruten går bl.a. til pandelapperne og påvirker især motivation og læring.

Tidligere undersøgelser har vist, at storforbrugere af Facebook udviser de samme symptomer, som stofafhængige gør.

Modsat afhængighed af fx kokain, der også lammer de dele af hjernen, som holder impulserne i skak, fungerer disse centre fint hos Facebook-afhængige.

Ikke overraskende har en tidligere topchef desuden afsløret, at Facebook i begyndelsen lod sig inspirere direkte af tobaksindustrien.