Facebook skader din mentale sundhed
Utallige psykologiske undersøgelser viser, at sociale medier som Facebook og søstermediet Instagram påvirker den mentale sundhed.
Isoleret set for Facebook, viser en treårig spørgeskemaundersøgelse fra Harvard, at fx én procents stigning i statusopdateringer og likes på andres indhold medfører et dyk på 5-8 procent i opfattet mentalt velbefindende.
En metaanalyse af 50 undersøgelser har bl.a. vist at forekomsten af depression stiger hos personer, der:
- …bruger lang tid på sociale medier
- …tjekker sociale medier ofte
Ét af de mest omfattende studier af sin art viser, at humøret hos 1500 amerikanere steg en anelse, efter de kvittede Facebook i en måned. Effekten var størst blandt de yngste.
Ca. hver tiende valgte fortsat det sociale medie fra en måned efter forsøget.
VIDEO: Facebook tapper glæde fra hverdagen
En anden undersøgelse peger på, at Facebook-scrolling øger risikoen for fear of missing out – angsten for at gå glip – som ikke ses hos Snapchat-brugere.
En tredje undersøgelse kortlagde, at brugernes angst steg i takt med den tid, de brugte på sociale medier. Om angsten skyldes de sociale medier, eller om angste personer hyppigere besøger sociale medier, kan undersøgelsen imidlertid ikke sige.
Nogle undersøgelser har ved hjælp af MR-scanninger fundet mindre grå substans i accumbenskernen i hjernen hos storforbrugere af Facebook. Det grå stof er væv, der udgør hjernebarken og hjernens indre og indeholder selve hjernecellerne.
Accumbenskernen er en del af belønningssystemet, der aktiveres under behagelige oplevelser og bl.a. sender det lykkespredende signalstof dopamin rundt i hjernen.
Teorien er, at de færre hjerneceller i hjernecentret påvirker den mentale sundhed.
Psykologerne peger bl.a. på, at sociale medier tvinger særligt den yngre del af befolkningen til at sammenligne sig selv med andre, hvilket har stor betydning for selvværdet.
Desuden har undersøgelser vist, at meget aktive sociale medie-brugere har sværere ved at koncentrere sig og har dårligere hukommelse.
Facebooks egne undersøgelser forsøger at modbevise påstandene, mens flere forskere også understreger, at sociale medier kan have mange positive effekter, der om muligt er endnu sværere at undersøge.
Facebook fanger dine holdninger i et ekkokammer
Da Facebook præsenterede dig for denne artikel, skyldes det temmelig sikkert, at det sociale netværks algoritme har vurderet, at du vil være tilbøjelig til at være interesseret i indholdet.
Det sociale medie er nemlig designet til at levere mere af det, den enkelte bruger kender, godt kan lide og er enig i – den såkaldte bekræftelsesbias.
Bekræftelsesbias bliver typisk illustreret som et Venn-diagram, som viser at hjernen håndplukker den viden, der også overlapper med de eksisterende holdninger.
MR-skanninger har vist, at hjernecentret pMFC i pandelappen, der styrer hjernens beslutninger og holdningsskift, bliver aktiveret, når personer møder en bekræftelse af egne erfaringer. Omvendt dalede signalerne gennem centret, når modstridende holdninger blev luftet.
Ifølge forskere medfører bekræftelsesbias ekkokamre, hvor meningsfæller samles uden udfordrende synspunkter, mens holdningerne vokser sig mere ekstreme.
Undersøgelser har vist, at:
- Facebook har en polariserende effekt
- Reddit har en forsonende effekt
- Twitter har en ubetydelige effekt.
Ekkokamre er farlige, fordi de ofte involverer misinformation, som få eller ingen i grupperingerne faktatjekker, mens valide kilder og modsatrettede synspunkter bliver miskrediteret. Ifølge forskere foregår det fx i fora for klimabenægtere.
Nogle hævder, at ekkokamrene kan have spillet en rolle i Donald Trumps valgsejr i 2016.
Facebook gør dig afhængig
Facebook-afhængighed er ikke en formel diagnose, men en voksende mængde dokumentation tyder på, at det sociale medie kan udløse en afhængighedslignende tilstand.
I 2015 viste en opsigtsvækkende undersøgelse, at Facebook aktiverer de samme områder i hjernen, som narkotiske stoffer gør.
MR-skanninger viste fx at amygdala og striatum blev aktiveret, når brugere så på billeder fra Facebook og af Facebook-logoet. Disse centre styrer hjernens impulsivitet.
Tidligere undersøgelser har vist, at storforbrugere af Facebook udviser de samme symptomer, som stofafhængige gør.
Modsat afhængighed af fx kokain, der også lammer de dele af hjernen, som holder impulserne i skak, fungerer disse centre fint hos Facebook-afhængige.
Ikke overraskende har en tidligere topchef desuden afsløret, at Facebook i begyndelsen lod sig inspirere direkte af tobaksindustrien.
