Ny forskning: Din partner giver dig bedre søvn

Jeppe Wojcik

Publiceret d. 10. 07. 20

Læsetid: 4 Minutter Gem

Selvom din kæreste måske både udsætter dig for snorken og dynetyveri, så kan de positive effekter af at dele dobbeltsengen opveje ulemperne.

En international forskergruppe har fundet ud af, at kærestepar i et stort omfang følges ad gennem de samme søvnstadier og bruger længere tid i den vigtige REM-søvn, der også kaldes drømmesøvn.

En god nats REM-søvn gavner, ifølge undersøgelser, indlæringen, hukommelsen, følelseslivet og sociale kompetencer, og en fast sengepartner kan derigennem modvirke psykiske lidelser.

REM-søvnen lader hjernen tænke helt frit

PET-skanninger viser, at hjernen bruger meget mere energi i drømmesøvnen end i den dybe søvn, faktisk lige så meget, som når vi er vågne. I vores drømme kombinerer vi erindringer og information på nye måder, som ikke er underlagt logiske regler.

REM-søvn (drømmesøvn)

Vågen tilstand

NREM-søvn (dyb søvn)

Sengepartnere synkroniserede søvnmønstre

12 par overnattede i et søvnlaboratorium, og hver nat fik de foretaget en såkaldt EEG-undersøgelse, der registrerer den elektriske aktivitet i hjernen.

Derudover overvågede forskerne bl.a. også deres øjenbevægelser, muskelaktivitet, vejrtrækning, iltindhold i blodet og hjerterytme.

I alt sov hvert par fire gange i laboratoriet, hvoraf halvdelen af nætterne var hver for sig.

Søvnundersøgelsen viste bl.a. at begge partnere var 10 procent længere i REM-søvnstadiet, når de sov sammen. Stadierne var også mere længerevarende og sammenhængende.

Søvnen sender din hjerne på overarbejde

Mens kroppen slapper af og restituerer, går hjernen på natarbejde. Hjernebølger optaget med EEG viser, at den sovende hjerne gennemgår flere faser i løbet af en nattesøvn, hvor den løser forskellige opgaver.

Den årvågne hjerne

Hvis du tager en bog med i seng eller laver noget andet, der kræver opmærksomhed, er din hjerne præget af såkaldte betabølger. Så snart du falder i søvn, ændrer de sig til deltabølger.

Hjernen i dyb søvn

Den såkaldte NREM-søvn findes i flere grader, efter hvor dyb den er. I NREM-søvnen lagrer din hjerne informationer i langtidshukommelsen.

Hjernen i drømmeland

I den såkaldte REM-søvn øver hjernen sig i nye færdigheder, du netop har lært. Det er også her, du drømmer – måske fordi hjernen kombinerer informationer på nye kreative måder.

Præcis hvordan hjernernes aktivitet bliver synkroniseret, er uklart, men en lang række områder af hjernen er aktive i løbet af natten.

Fx holder hjernen glimtvis øje med fare. En lignende funktion kan muligvis underbevidst registrere partnerens tilstedeværelse og medvirke i synkroniseringen.

Drømmesøvn letter tunge tanker

Under drømmesøvnen er hjernecentre i fx pandelappen, hvor følelser bliver behandlet, mere aktive. Processen har vist sig at lette negative følelser og endda symptomer på depression.

Både parforhold og REM-søvn påvirker, ifølge undersøgelser, den mentale sundhed og kognition i positiv retning. Fx har forskere vist, at sunde forhold ofte går hånd i hånd med bedre mental sundhed hos begge parter i et forhold.

Andre forsøg har vist, at både mennesker og dyr lærer bedre, når de får deres REM-søvn.