Omkring 86 milliarder hjerneceller gløder lige nu inde under dit kranie.
De sørger for, at dit hjerte slår og styrer alt fra dine tanker til dine mindste bevægelser.
Derfor har din krop også opbygget en næsten uigennemtrængelig fæstning, der sikrer, at kun ilt, næring og enkelte andre stoffer kan trænge ind til de hårdtarbejdende celler. Og at virusser og mikrober holder sig langt væk.
Alligevel formår enkelte af de farlige organismer at krybe ind i bag bolværket og inficere hjernen. Og nu er forskere måske blevet lidt klogere på hvordan.
Blod-hjerne-barrieren er hjernens eget forsvarsværn
- På indersiden af dine blodkar i hjernen sidder en tæt membran, som sørger for at fastholde et konstant kemisk miljø i din hjerne og sikrer hjernecellerne de bedste betingelser.
- Barrieren fungerer som en slags dørvogter, der bl.a. sørger for at holde ubudne stoffer og virusser ude og samtidig sikrer, at fx ilt og næring kan passere til din hjerne.
- Blod-hjerne-barrieren består af særlige celler, kaldet endothelceller, som sidder i alle blodkarrene i din krop - men er ekstra tæt bundet sammen i hjernen.
Gærsvamp invaderer hjernen
I en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Plos Pathogens har forskere fået et indblik i, hvordan en gærsvamp kaldet Cryptococcus neoformans tager en uhyggelig sviptur fra blodbanerne og ind bag hjernens beskyttende blod-hjerne-barriere.
Her skaber svampen en sjælden form for hjernehindebetændelse kaldet cryptokokmeningitis, som er en alvorlig og ekstremt livsfarlig tilstand, der rammer mennesker med svækket immunforsvar.
Hvem bliver ramt?
- Hos de fleste mennesker vil en gærsvamp som Cryptococcus neoformans ikke skabe sygdom.
- Hvis man derimod har et svækket immunforsvar på grund af HIV-infektion eller organtranplantation kan man være sårbar over for infektionen.
- Sygdommen kan i sjældne tilfælde også forekomme hos personer i langvarig behandling med binyrebarkhormon ved visse kræftformer.
- Man bliver smittet ved at inhalere svampesporer, som kan give infektion i lungerne og sprede sig til blodbanerne.
Kilde: Sundhed.dk
Lille ferskvandsfisk afslørede hemmeligheden
I forsøget brugte forskerne en lillebitte tropisk ferskvandsfisk kaldet zebrafisk, som de selv skabte i laboratoriet.
Ved at farve både fiskens celler og gærsvampen med fluorescerende væske og bruge en særlig billedteknik kunne forskerne følge svampens dødsrute ind i fiskens hjerne.

Ifølge en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Nature har zebrafisk og mennesker 70 procent af vores gener tilfælles. Desuden har det lille hvirveldyr både rygrad, hjerne, bugspytkirtel, nyrer, knogler og brusk. Hvilket gør det populært i forsøg, der skal forbedre behandlinger hos mennesker. På billedet ses et foster.
Og det viser sig, at den lille sygdomsfremkaldende mikrobe gør brug af et simpelt, men ekstremt effektivt trick til at omgås de tre lag af celler, der udgør hjernens forsvarsværker:
Den sætter sig i de små blodkar langs hjernen og blokerer for blodgennemstrømningen. Det gør, at blodkarrene udvider sig og til sidst brister, så svampesporene kan sive ud og invadere hjernevævet.
Og ifølge undersøgelsen var det ikke kun blodkarrene omkring blokaden, der bristede - væggene i de nærliggende blodkar blev også mere sårbare.

På billedet: Gærsvampen C. neoformans flyder ud af de lillafarvede blodkar og inficerer hjernevævet (de mørke områder med gul farve).
To dage før det er for sent
Tidligere undersøgelser af hjernerne på meningitis-patienter har også afsløret skader på blodkarrene i hjernen. Men præcis hvordan skaderne opstår, kan den nye undersøgelse gøre os klogere på.
Samtidig viste forsøget, at gærsvampens celler i gennemsnit bruger to dage på at formere sig og blokere blodkarrene, før de brister. Og det efterlader, ifølge forskerne, et kort vindue, hvor lægerne kan nå at behandle med svampedræbende midler, inden skaden er sket.
En vigtig pointe er, at opdagelsen endnu kun er gjort på bittesmå zebrafisk - og altså ingen mennesker endnu. Alligevel håber forskerne, at undersøgelsen kan være med til at forbedre behandlingerne og måske endda gøre os klogere på, hvordan andre infektioner, der skader blodkarrene, opstår.