Skannere afslører løgnens skjulesteder

Kriminelle får nu sværere ved at lyve sig fra en tur bag tremmer. Med nye, avancerede hjerneskanninger kan forskerne skelne løgne fra sandhed. Selv minder og erindringer kan tjekkes – og afsløre et falskt alibi.

Kriminelle får nu sværere ved at lyve sig fra en tur bag tremmer. Med nye, avancerede hjerneskanninger kan forskerne skelne løgne fra sandhed. Selv minder og erindringer kan tjekkes – og afsløre et falskt alibi.

SPL, ZEPHYR/SCIENCE PHOTO LIBRARY, Claus Lunau

En formodet morder kigger overbevisende på intervieweren og siger med rolig stemme: “Jeg var ikke på gerningsstedet, da mordet skete – jeg var hjemme hos en ven.”

Men elektroderne på morderens hoved fortæller en anden historie.

Takket være nye skanningsmetoder har forskere i dag mulighed for at afkode hukommelsen og afsløre løgnen der, hvor den bliver til: i hjernen.

Især hjerneskanninger og måling af hjernebølger viser stort potentiale. Nogle af metoderne har allerede taget springet fra laboratoriet til det kommercielle marked.

I USA tilbyder firmaet No Lie MRI at afsløre løgn med hjerneskanninger. Kunderne er oftest de tiltalte, for eksempel ægtefæller, som vil bevise deres uskyld i utroskabssager.

Firmaet reklamerer med en pålidelighed på op til 99 procent. Et andet amerikansk firma tilbyder at måle hjernebølger med elektroder – en metode kaldet EEG.

Måling af hjernebølger har en sikkerhed på op mod 100 procent.

Sandhed koster mindst energi

Både hjerneskanninger og måling af hjernebølger er veletablerede medicinske teknologier, som bruges af læger til at afsløre fx alzheimer, skizofreni, depression, hjerneskader og blodpropper i hjernen.

I 2001 forsøgte den amerikanske psykiater Daniel Langleben fra Stanford University som den første at lede efter løgne i hjernen med fMR-skanningsbilleder.

Hans teori var, at dét at lyve måtte være mere krævende for hjernen end at fortælle sandheden, og at det kunne ses på skanningsbilleder.

Han udførte hjerneskanninger med metoden funktionel magnetisk resonans, fMR, hvor en stor magnet måler på iltningen af blodet. På den måde kunne han se, hvor i hjernen aktiviteten var størst.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

Metode 1: Høj hjerneaktivitet afslører løgneren

Læger kan måle iltforbruget i hjernens nerveceller, og dermed hvor aktiviteten er størst. Hos løgnere er aktiviteten meget stor i centrene for analytisk tænkning.

I et forsøg fik 18 studerende en bunke spillekort i en konvolut, hvor de skulle huske ét kort. Desuden fik de 20 dollars, som de fik lov at beholde, hvis de kunne lyve for skanneren.

De studerende blev kørt i position i fMR-skanneren, og spillekortene dukkede op på en skærm ét efter ét. På hvert kort stod der “Er det dit kort?”, hvorefter de studerende skulle trykke på en ja- eller nejknap.

De studerende havde fået besked på at trykke på nejknappen, når de så deres kort. Efter forsøget måtte alle levere pengene tilbage – forskerne gættede kortet hver gang.

Forsøget viste, at når testpersonerne løj, var to områder i hjernens pandelap og et i den såkaldte isselap særligt aktive. Områderne er involveret i problemløsning og planlægning.

Senere skanninger har vist, at også ACC – et område bag den midterste pandelap, som menes at behandle konflikter – var aktivt.

Hjernen arbejder således på højtryk for at konstruere en løgn, fordi hjernen både skal opdigte løgnen og samtidigt undertrykke sandheden.

En MR-skanner ensretter atomer i et kraftigt magnetfelt. Ved hjælp af de radiobølger, som atomerne udsender, danner skanneren præcise billeder af hjernen.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

Atomerne i kroppens væske har forskellige magnetiske poler, som alle har sin egen retning og rotation.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

MR-skanneren er udstyret med en kraftig magnet, som retter alle atomerne i væsken i samme retning, så de ligger som små kompasnåle.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

Elektromagnetiske impulser sendes ind i området, der skal undersøges. Atomerne skubbes ud af ensretningen, og når impulsen slukkes, svinger atomerne tilbage og udsender radiobølger.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

En computer registrerer radiobølgerne. Jo flere, jo højere aktivitet. Ud fra signalerne danner computeren billeder af hjernen.

Daniel Langleben og andre forskere har efterfølgende gennemført flere lignende forsøg. I et af dem skulle forsøgspersonerne stjæle enten en ring eller et ur fra en skuffe, hvorefter forskerne spurgte dem, hvilken af de to ting de havde stjålet.

Hjernen var tydeligvis travlest, når testpersonen skulle lyve. I de fleste forsøg var områderne i pandelappen og isselappen særligt aktive.

Vip med tåen ødelægger skanning

Trods de gode resultater kan fMR-skanningsbilleder se meget forskellige ud, hvilket kan føre til fejlfortolkninger. Flere undersøgelser peger på, at stort set alle dele af hjernen kan være involveret i en løgn alt efter person og situation.

Vipper forsøgspersonen fx med tåen eller kører tungen rundt i munden, kan det skabe aktivitet andre steder i hjernen og forstyrre skanningen.

Er personen træt, kan skanningen også være svær at tyde. Og forsøger personen bevidst at snyde, er metoden også alt for følsom, mener mange forskere.

Derfor har flere vendt blikket mod måling af hjernebølger som et lovende alternativ til fMR. Metoden kaldes EEG og bruges blandt andet til at diagnosticere epilepsi, søvnløshed og kræftsvulster.

I en EEG-skanning får personen en hætte med elektroder på hovedet. Elektroderne måler en meget svag elektrisk aktivitet fra nervecellerne under kranieskallen, og de elektriske signaler forstærkes og databehandles i en computer.

Metoden gør brug af, at hjernen udsender en karakteristisk hjernebølge kaldet P300, hvis personen har et ægte minde fra situationen.

Hvis ikke, udebliver P300-hjernebølgen. EEG er ikke en tradi­tionel løgnedetektor, men snarere en hukommelsestjekker.

I en kriminalsag kan testen for eksempel afgøre, om personen har kendskab til detaljer fra et gerningssted, som kun gerningsmanden kan have, eller den kan gennemhulle et falsk alibi.

© VO TRUNG DUNG/LOOK AT SCIENCES/SPL

Løgne kræver analytisk tænkning

Skanninger med fMR har vist, at pandelappen er specielt aktiv hos mennesker, som lyver. Pandelappen er den forreste del af hjernen, som er involveret i blandt andet problemløsning og planlægning. Specielt venstre side af pandelappen, som arbejder med sprog, analyse og logik, er aktiv.

Også nogle steder af isselappen er specielt aktive, når personen lyver. Forklaringen er bl.a. at isselappen styrer sproget og dermed kommer på overarbejde hos løgnere.

  • Rød: Løgn
  • Blå: Sandhed

Hjernebølger sladrer om digteri

Metoderne til at tjekke vidners hukommelse bliver allerede nu brugt i kriminalsager.

Det amerikanske firma Brainwave Science har siden 2003 tilbudt at måle hjernebølger i forbindelse med kriminalitet og terrorisme.

Firmaets metode hedder brain fingerprinting og er baseret på en patenteret opdagelse af, at P300 efterfølges af et negativt udslag kaldet P300-MERMER, som er et endnu bedre aftryk af en ægte erindring end P300.

Pålideligheden er ifølge firmaet over 99 pct. Eftersom metoden er patentbeskyttet, har andre forskere ikke kunnet efterprøve den i videnskabelige forsøg.

Alligevel bruges P300-MERMER-testen i USA, blandt andet i efterforskning af kriminalsager, inden de når frem til domstolene. For eksempel blev den brugt i en gammel mordsag fra 1984, hvor liget af den 25-årige Julie Helton blev fundet nær et jernbanespor i Missouri, USA.

Hun var blevet voldtaget, banket og stukket ihjel. Mistanken faldt på en mand, J.B. Grinder, som kom med forskellige og modstridende forklaringer, men politiet kunne ikke bevise hans skyld. 15 år efter testede politiet Grinders kendskab til detaljer om mordet med brain fingerprinting.

"Metoderne med hjernebølger er endnu ikke så gennemtestede, at vi kan sige ja til at bruge dem som bevis til at få folk dømt." Jane Moriarty // professor ved Duquesne University School of Law

Testen afslørede, at han var skyldig, og Grinder tilstod mordet. Han tilstod desuden mordene på tre andre unge kvinder.

Flere forskere satser nu på at udvikle og forbedre metoder, der tjekker hukommelsen, snarere end at gå direkte efter løgnen.

Computer zoomer ind på minder

Professor i neurovidenskab og psykologi ved Stanford University i USA Anthony Wagner forsker i hjernens processer, når den skaber, lagrer og henter erindringer.

Hver proces involverer forskellige dele af hjernen. Når en erindring i mange brudstykker fx skal hentes og genskabes til en sammenhængende historie, er andre dele af hjernen på arbejde, end når nye minder skal lagres.

Selvom processen er kompleks, spiller de forskellige dele af hjernen en bestemt rolle, som gør det muligt for hjerneforskere at se forskellene.

Wagner har udviklet en matematisk beregner, en såkaldt algoritme, som ved hjælp af hjerneskanninger kan afgøre, om personen bearbejder et nyt indtryk eller henter et gammelt op fra hukommelsen.

Hos samarbejdsvillige testpersoner har algoritmen en succes på 75-95 pct. Metoden er langt fra færdigudviklet, men vil ifølge Wagner potentielt kunne bruges til at tjekke, om et alibi holder ligesom EEG.

Mens politiet, efterretningstjenesten og forsikringsfirmaer kaster sig over de nye metoder, advarer førende forskere og jurister i USA mod at rulle dem ud, før de er klar.

Domstolene har indtil videre takket nej, når en forsvarsadvokat har ønsket at bruge en fMR-hjerneskanning som bevis. Den videnskabelige dokumentation halter, lyder forklaringen. Det samme gælder for EEG.

© TEK IMAGE/SPL, TEK IMAGE/SPL

Metode 2: Løgne­detektor måler kroppens stressreaktioner

I en løgnedetektortest udstyres personen med en puls- og svedmåler, som kan afsløre stressreaktioner. Løgnedetektoren, eller polygrafen, blev opfundet i 1921 og bruges stadig flittigt i bl.a. USA.

Skanner bedre end løgnedetektor

fMR som løgnedetektor har en succesrate på mellem 68 og 90 procent. I enkelte forsøg scorer metoden op mod 100 procent og er dermed meget bedre end den gamle løgnedetektor, polygrafen, som rammer rigtigt i mellem 60 og 70 procent af tilfældene.

Polygrafen måler ikke på hjerneaktivitet, men derimod på kroppens stressreaktioner som hjertebanken og svedige hænder.

© Dr. Larry Farwell/Brain Fingerprinting Laboratories Inc, Reuters/Scanpix

Metode 3: Elektroder tjekker dine minder

Ved at måle på svage elektriske impulser, som bevæger sig fra hjernen ud gennem kraniet, kan forskerne afsløre, om vores minder er ægte – eller om vi digter.

Trods alvorlig kritik og ringe resultater bruges polygrafen stadig flittigt hos politi og efterretningsvæsen blandt andet i USA.

fMR vil dog ikke umiddelbart afløse polygrafen. Skanneren er stor, tung og dyr i drift. Desuden skal maskinen stå i et særligt rum, som beskytter omgivelserne mod den kraftige magnetisme.

Mange forskere mener, at først når bærbare skannere kommer på markedet, og når metoderne er testet og færdigudviklet, kan de tage konkurrencen op med den gamle løgnedetektor.

Superskarp skanner er på vej

Ingeniører i blandt andet USA og Tyskland arbejder på at udvikle nye skannere, som både er små og billige i drift, og som kan levere mere detaljerede billeder af hjernen.

En af metoderne er MPI – såkaldt magnetisk partikelskanning – som minder om fMR. Før en MPI-skanning får personen sprøjtet et uskadeligt kontraststof ind i kroppen.

Kontraststoffet består af nanopartikler af jern, som er stærkt magnetisk. Ved at måle på nanopartiklernes magnetiske egenskaber kan skanneren skabes billeder på molekylært niveau af meget høj opløsning, så selv små forskelle i hjerneaktiviteten afsløres.

Magnetisk partikelskanning udvikles primært til medicinske formål, blandt andet til at følge stamceller rundt i kroppen i forbindelse med såkaldt stamcelleterapi.

Men med MPI får forskerne også mulighed for at undersøge den arbejdende hjerne i en hidtil uhørt detaljeringsgrad – og formentlig blive klogere på løgnens anatomi.