Når vores hjerne bliver ramt af en skade eller af en infektion, kommer vores immunforsvar til undsætning.
De hvide blodlegemer, som hjælper hjernen, dannes i knoglemarven, og hidtil har forskerne ment, at de tog rejsen via blodstrømmen til hjernen.
Nu viser ny forskning, at hjernen har et akutberedskab meget tættere på i den knoglemarv, som sidder i kraniet.
Smutvej løber på indersiden af kraniet
Opdagelsen blev gjort af et forskerhold fra Harvard Medical School i USA. De tilførte et farvestof i knoglemarven i ben og hjerneskal hos mus og udsatte musene for en lille skade i hjernen.
Forsøgene viste, at de fleste immunceller kom til skadesstedet fra hjerneskallen, og at de tog en direkte vej, og ikke først blev ledt ud i blodkredsløbet.
Skanninger af indersiden af kranierne afslørede nogle 22 mikrometer brede huller, som fungerer som smutvej for de hvide blodlegemer.
Kanaler fra kraniets knoglemarv bringer lynhurtigt immunceller til skader i hjernen
RØD
Mikroskopisk kanalGUL
KranieGRØN
Hjernehinde
Efterfølgende skanninger af menneskekranier viste, at vi har tilsvarende kanaler. Hos os er hullerne 77 mikrometer brede. Forskerne mener, at de spiller den samme rolle hos os, som de gør hos musene.
Den nye opdagelse kan føre til nye metoder, der kan transportere medicin hurtigt frem til hjernen.