Søvngængeri
Omkring fem procent af befolkningen oplever som børn at gå i søvne, men hos langt de fleste ophører denne natlige aktivitet helt af sig selv, når de bliver voksne.
Søvngængere rejser sig op i sengen midt under den dybe, drømmeløse søvn. Mens de stadig sover og er uden bevidsthed, kan de i flere minutter gå omkring og tale.
Nogle gange kan søvngængere udføre komplicerede handlinger, som at flytte om på møblerne, tage tøj på og lave mad, og i 2005 kravlede en britisk pige sågar ud på en kran.
Oftest ender det med, at søvngængerne går i seng af sig selv igen og sover videre. Når de vågner næste morgen, kan de som regel ikke huske noget om episoden.
Søvnunderskud, forsinket udvikling og angst
Hos voksne ses fænomenet især i perioder med stort søvnunderskud. En af de bedste metoder til at forebygge søvngængeri er derfor at sove godt og rigeligt.
Nogle forskere har knyttet søvngængeri hos børn sammen med en forsinket udvikling af centralnervesystemet, mens det hos voksne er blevet forbundet med psykiatriske lidelser som skizofreni og angst.
Nogle undersøgelser tyder desuden på, at migrænepatienter oftere går i søvn end andre. Der er imidlertid tale om enkeltstående undersøgelser, der ikke giver et samlet billede, så reelt står forskerne på relativt bar bund med hensyn til at forklare årsagerne til søvngængeri.