Sukker er narko for din hjerne
Når du indtager det, spreder en følelse af lykke og glæde sig i kroppen – og du vil have mere. Det lyder som narkotika, men effekten kommer også fra noget, vi indtager hver dag: sukker.
De hvide sukkerkrystaller og kokain har ikke kun udseendet til fælles – de påvirker også hjernen på samme måde.
Du tager en vingummi fra posen. Og så én til. Og en til. Jo flere, du spiser, desto sværere bliver det at stoppe, før posen er tom. Og det er der en god grund til.
Sukker påvirker din krop på samme måde som fx kokain: søde fødevarer aktiverer hjernens belønningssystem og udløser et velvære, som kroppen vil have mere af.
Sukker udløser belønning
I munden rammer smagen af vingummi smagsreceptorer for sød på tungen, og et signal sendes til hjernebarken, hvor områder bearbejder forskellige smage.
Signalet frigiver dopamin, som er et stof, der sender beskeder mellem hjernens nerveceller. Stoffet udløser en følelse af lykke og glæde.
Dopamin påvirker hjernens belønningssystem, som er et netværk af signalveje mellem hjerneregioner med mange dopaminreceptorer. Det er også her, stoffer som kokain og alkohol sætter ind.
Trangen melder sig
Stimulansen giver lyst til at gentage handlingen for at opnå den gode følelse igen. Og når hjernen først har lært, hvordan effekten opnås, er der ingen vej tilbage: sukkertrangen melder sig, og vingummierne bliver uimodståelige.
Det er ikke farligt at spise en pose vingummi, men hvis kroppen får rigtig meget sukker, bliver hjernens belønningssystem overaktiveret.
Det giver afhængighedssymptomer som kontroltab og øget trang – præcis som når en misbruger er afhængig af kokain. Kroppen får en større tolerance over for sukker, så mere og mere skal til for at opnå lykkefølelsen.
Så måske skal du tænke en ekstra gang, inden du tømmer slikposen helt.