1. Morgentræthed skyldes kuk i indre ur
Forskning viser, at teenageres indre ur er stillet omtrent to timer fremad, og derfor føler de faktisk, at klokken kun er 05, når de bliver vækket kl. 07.
Derudover har teenagere sværere ved at falde i søvn om aftenen end voksne, fordi de er mere følsomme overfor lys, som dæmper produktionen af søvnhormonet melatonin.
2. Selv små opgaver stresser en teenager
Unge teenagere bruger hele hjernen for at udføre selv små opgaver, mens hjernen koncentrerer sin aktivitet i færre områder hos voksne. Med alderen bliver vi altså bedre til at fokusere vores opmærksomhed og kun tænke på én ting ad gangen.
Tankemylderet hos de helt unge teenagere betyder, at de ikke kan koncentrere sig om fx lektierne. Desuden viser en undersøgelse, at koncentrationsbesværet er størst hos dem, som har mobilen i hånden konstant eller sover med den på natbordet.
3. Unge bliver høje af at vinde
Mange teenagere har prøvet at pjække, fordi de hellere vil hænge ud med vennerne. Forklaringen på pjækkeriet er bl.a., at deres hjerner i højere grad end voksnes higer efter at få stimuleret belønningscenteret.
Fx taber teenagere meget mere i et spil om penge end voksne, fordi de unge oftere går efter den store gevinst. De unges belønningstrip og nærmest ludomaniske opførsel skyldes sandsynligvis, at belønningscenteret er hyperaktivt og dermed lettere at aktivere, så den unge bliver “høj”.
4. Ufærdig hjerne skaber forvirring
De glemmer aftaler og kommer konstant for sent. Men forvirringen skyldes, at den allerforreste del af teenagerens pandelapper – den præfrontale cortex – endnu ikke er færdigudviklet.
Strategisk planlægning kontrolleres netop af pandelapperne, og et forsøg har vist, at jo ældre unge mennesker bliver, jo bedre kan de strukturere og planlægge. Forbedringen i planlægningsevnen fortsætter frem til midt i 20’erne, hvor den forreste del af pandelapperne er fuldt udviklet.
5. Utilregnelighed skyldes løs forbindelse
Når en teenager flipper ud over småting, skal den voksne måske lige slå koldt vand i blodet. De unge er nemlig ikke i stand til at reagere normalt endnu.
Et lille område dybt inde i hjernen kaldet amygdala håndterer vores følelser. Amygdala er fuldt udviklet allerede fra barndommen, men skal forbindes til pandelappen, som først modnes senere. Kontakten mellem de to områder i hjernen er dårlig, og teenageren har derfor svært ved at afstemme sine følelser og reagere normalt.
Samme fænomen ses hos psykopater. De er – ligesom teenagere – ofte ud af stand til at føle skam, have dårlig samvittighed eller udvise medfølelse.
Desuden er en teenager dårlig til at afkode folks følelser. En bekymret mine fra en forælder opfattes derfor som fx vrede i stedet for bekymring. Resultatet bliver, at teenageren besvarer den voksnes bekymring med et vredesudbrud.