Teenager råber

Teenagere er programmerede til at ignorere deres mors stemme

Omkring 13-årsalderen sker der en ændring i hjernen, som får teenagere til at lytte mindre til deres mors stemme og mere til ukendte. Og ifølge forskerne er det faktisk en rigtig god ting.

Omkring 13-årsalderen sker der en ændring i hjernen, som får teenagere til at lytte mindre til deres mors stemme og mere til ukendte. Og ifølge forskerne er det faktisk en rigtig god ting.

Shutterstock

Hallooo - hører du efter? Hvis du har en teenager derhjemme, som kan være svær at trænge ind til, venter der måske en rigtig god forklaring.

Den selektive hørelse er nemlig ikke nødvendigvis den unges egen skyld.

Det viser en ny undersøgelse, som samtidig afslører, at mors røst får ekstra svært ved at trænge igennem barrieren, efter pubertetens indtog i kroppen - og at det faktisk er en rigtig god ting.

Hjernen er programmeret til at søge væk

I 13 års-alderen begynder hjernens såkaldte belønningscenter nemlig at reagere langt mindre på mors stemme og langt mere på nye, ukendte stemmer.

Alt sammen som en del af en velorkestreret biologisk proces, der, ifølge forskerne, skal drive de unge mennesker længere og længere væk fra forældrenes trygge skød:

"Ligesom når spædbørn ved, at de skal lytte efter deres mors stemme, ved teenagere, at de skal lytte efter nye stemmer," lyder det fra en af forfatterne bag undersøgelsen, psykiater Daniel Abrams i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 5 grunde til at teenagere er kropumulige LIGE HER

Mødre sagde ren volapyk

I den nye undersøgelse udførte Abrams og resten af holdet såkaldte MRI-scanninger af personer i alderen mellem 13 og 16,5 år for at opklare, hvad der præcis sker i den hormonbadede hjerne.

Inden scanningerne optog forskerne teenagernes mødre, mens de sagde tre volapyk-ord, som varede under et sekund. På den måde sikrede de sig, at deltagerne hverken forholdte sig til ordenes betydning eller følelsesmæssige indhold.

Herefter optog forskerne de præcis samme volapyk-ord udtalt af to fremmede kvinder.

Hver deltager lyttede gentagne gange til optagelserne af deres mors stemme og de fremmede kvinder i vilkårlig rækkefølge. Teenagerne blev også udsat for forskellige husholdningslyde, som fx en opvaskemaskine, så forskerne kunne følge med i, hvordan hjernen reagerede på lyde i forhold til stemmer.

Ukendte stemmer satte gang i hjernen

På hjernescanningerne kunne forskerne følge med i, hvordan alle stemmer satte gang i langt flere hjerneområder hos teenagerne end hos yngre børn under 12 år.

Teamet kunne bl.a. se, hvordan de indtalte stemmer satte fut i et område kaldet 'superior temporal sulcus', som filtrerer, hvilke lyde der er vigtige for os. Men også i et område kaldet den 'cingulate cortex', som er involveret i vores sociale intelligens.

Hjerneaktiviteten steg gradvist i takt med deltagernes alder. Så meget at forskerne til sidst kunne gætte deltagernes alder - alene ud fra hjernescanningerne.

Forskere: "Det her er en GOD ting"

Men forskerne observerede også, hvordan en særlig del af hjernens såkaldte belønningscenter kaldet nucleus accumbens var langt mere aktiv, når teenagerne hørte ukendte stemmer, end når de hørte deres mors.

Det samme gjaldt et særligt område i den såkaldte præfrontale cortex, der bl.a. står for at vurdere social information.

Og der er rigtig god grund til hjernens pludselige tiltrækning mod det nye og ukendte. Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det nemlig en del af en sund modningsproces:

"På et eller andet tidspunkt bliver et barn uafhængigt,og det skal understøttes af en biologisk ændring," lyder det fra hovedforfatteren bag undersøgelsen Vinod Menon, som er professor i psykiatri og adfærdsvidenskab ved Stanford University.

"Det er det, vi har afsløret her: en ændring, som hjælper teenagere med at engagere sig i verden og danne relationer, som gør dem socialt dygtige udenfor familien," siger han.