Teenagere tænker som hjerneskadede
Teenageres hjerner er under så kraftig ombygning, at nogle områder slet ikke fungerer. Resultatet er ofte en uforudsigelig, voldsom eller tankeløs adfærd – men den kaotiske hjerne har også nogle særlige evner.
Smørret står halvsmeltet på køkkenbordet ved siden af en tom mælkekarton, og vasken er fuld af snavsede tallerkener, glas og bestik. Teenageren sidder roligt og kigger på sin telefon i stedet for at rydde op – men i samme øjeblik forældrene påpeger rodet, bryder det unge menneske grædende sammen.
Den voldsomme – og i den voksnes øjne urimelige – reaktion er resultatet af en massiv ommøblering i hjernen. Teenagerens organ på øverste etage nedbrydes, ommøbleres og opbygges på én gang. Hjernen er faktisk så kaotisk, at teenagerne ikke bare er en prøvelse for deres omgivelser, men også kan være til fare for sig selv.
Ikke desto mindre viser ny forskning også, at teenagerens kaotiske hjerne har nogle helt særlige, og meget nyttige, evner.
Hjernen begår selvmord
Hjernen når stort set sin fulde størrelse allerede omkring seksårsalderen, og forskerne troede længe, at den dermed var færdigudviklet. Men det er slet ikke tilfældet. I de efterfølgende godt 15 år sker der nemlig en omfattende nedbrydning og omstrukturering af hjernen.
Efter det sjette leveår danner hjernen stort set ikke flere nerveceller, for der er faktisk dannet langt flere, end der er brug for. Derfor begynder nogle af nervecellerne helt systematisk at begå selvmord, og i nogle dele af hjernen dør over halvdelen af alle nerveceller i løbet af barndommen og teenageårene. Ligeledes begynder mange af de forbindelser, som nervecellerne har knyttet til hinanden – såkaldte synapser – at degenerere.
MORGEN
Skæv rytme giver dårlig start på dagen
De har svært ved at komme ud af sengen og finde fokus i skolen. Forklaringen skal findes i deres kaotiske hjerner.
Kl. 7.00: Lys forvandler teenagere til natteravne og morgenzombier
I teenageårene stilles de unges indre ur cirka to timer fremad, så de føler, at klokken er fem om morgenen, når den i virkeligheden er syv. Forskning viser også, at teenagere sover lettere og dårligere end andre på grund af massiv ombygning i hjernen.
Hjerneforskeren Eva Telzer undersøgte i 2015 sammenhængen mellem varierende søvnmønstre og hjernens opbygning. Resultaterne viste, at hvis længden af teenageres søvn svinger meget fra nat til nat, har det en negativ indvirkning på etableringen af nerveforbindelser mellem hjernens forskellige centre.
Nattesøvnens længde var ikke afgørende for at danne de korrekte forbindelser – kun de store udsving.
De unge er også meget påvirkelige over for lys før sengetid. Lys fra fx en skærm eller lampe dæmper produktionen af søvnhormonet melatonin – især i de tidlige teenageår.
Her går det galt: Døgnrytmecenteret kommer ud af kontrol, så det indre ur løber løbsk.
Kl. 11.00: Ufærdig hjerne giver uro og dårlig koncentration
Når teenageren efter fem minutter mister koncentrationen i skolen, skyldes det, at hjernen fyrer op for aktiviteten i alt for mange centre på én gang. Risikoen for at falde i staver over noget andet midt i en matematikopgave er derfor stor. I modsætning til de unge bruger voksne kun de nødvendige hjernecentre, når de skal løse en given opgave.
En undersøgelse fra 2014 tyder desuden på, at de unges brug af mobiltelefoner kan ødelægge koncentrationsevnen. Blandt mere end 7000 skolebørn fandt kinesiske forskere ud af, at jo længere tid de unge brugte på mobilen, desto dårligere var de til at koncentrere sig i skolen. Koncentrationsbesværet var størst hos dem, som konstant havde mobilen lige ved hånden.
Her går det galt: Koncentrationen kontrolleres af pandelapperne, som først er færdigudviklede i 25-årsalderen.
Teenageres hjerner bruger ekstra meget energi på at koncentrere sig sammenlignet med andre aldersgrupper. Søjlediagrammet henunder viser hjerneaktiviteten i højre (gul) og venstre (rød) pandelap under en opgave, som kræver stor koncentration. Teenagerne (midterste søjler) har større aktivitet end mindre børn (venstre) og voksne (højre).
Hjernen luger især ud i de nerveceller og forbindelser, som kun bruges lidt eller slet ikke. Processen kan sammenlignes med en billedhugger, der møjsommeligt fjerner alt det overflødige fra en sten, så kun den endelige form bliver tilbage.
Udtyndingen er voldsom, men flere forsøg viser, at den er helt nødvendig for at styrke de tilbageværende nerver.
Ombygning påvirker IQ’en
I en amerikansk undersøgelse fulgte forskerne hjernens udvikling samt de mentale færdigheder hos en gruppe børn gennem en årrække. Resultaterne viste, at jo mere der blev tyndet ud i nerveceller i den øverste del af pandelapperne, desto bedre blev børnene til at huske ord.
En lignende undersøgelse viste desuden, at en udlugning af nerveceller i den bagerste del af pandelapperne gav børn bedre finmotorik.
Samtidig med nedbrydningen af gamle forbindelser danner hjernen også nye forbindelser mellem eksisterende nerveceller. Og samspillet mellem nedrivning og opbygning har en kaotisk effekt på teenagernes intellektuelle evner.
Neurologen Cathy Price fra University College London målte en gruppe teenageres IQ igennem fire år fra 14- til 18-årsalderen. Hos nogle af dem faldt IQ’en med op til 20 point, mens den hos andre steg med op til 23 point. Og hos en og samme person kunne den sproglige intelligens blive markant større, mens evner relateret til fx problemløsning og rumlig sans blev svækket.
Ændringerne hang nøje sammen med, hvordan bestemte hjernecentre enten blev styrket eller revet ned.
Teenageren er sårbar
De store ændringer i teenagerens hjerne følger et bestemt mønster, så de bagerste hjernecentre modnes først, mens pandelapperne forrest i hjernen må vente helt til begyndelsen af 20’erne på at blive fuldt funktionsdygtige. Og den rækkefølge kan forklare teenageres manglende impulskontrol.
En amerikansk undersøgelse fra 2018 udsatte teenagere for en test, hvor de enten kunne vælge at få et lille pengebeløb her og nu eller vente op til et halvt år mod til gengæld at få et større beløb. Jo yngre teenagerne var, jo mindre tålmodige var de. Og hjerneskanninger afslørede, at de mindst tålmodige endnu ikke havde dannet stærke nerveforbindelser mellem pandelapperne og hjernens belønningscenter.
Pandelapperne, som huser vores fornuft, kan altså endnu ikke lægge en tilstrækkelig dæmper på impulserne fra belønningscenteret. En lignende mangel på impulskontrol ses blandt andet hos hjerneskadede folk, som har fået ødelagt dele af pandelapperne.
EFTERMIDDAG
Trang til belønning går ud over skolen
Et sultent belønningscenter og umodne pandelapper giver teenagere hang til pjækkeri og et manglende overblik.
Kl. 15.00: Hang til belønning gør teenagere til pjækkerøve
Mange teenagere har prøvet at pjække, og årsagen er bl.a., at deres hjerner i højere grad end voksnes opsøger stimulering af belønningscenteret. Lektier giver ingen umiddelbar belønning, men det gør fx computerspil og gambling.
I forsøg, hvor teenagere kan vinde penge, vælger de således ofte en strategi, der kan give høje gevinster, selvom den er så risikabel, at de i sidste ende taber. Voksne kan derimod bedre leve med mindre umiddelbare gevinster, hvis strategien i sidste ende er sikrere.
Her går det galt: Teenagere higer efter at få stimuleret hjernens belønningscenter.
Kl. 17.00: Umodne hjerner gør teenagere snotforvirrede
De glemmer aftaler og kommer konstant for sent. Det manglende overblik skyldes, at teenagerens pandelapper ikke er færdigudviklede. Det viste forskeren Dustin Albert i 2011.
Albert satte unge forsøgspersoner til at spille spillet Tower of London, hvor et tårn af klodser i forskellige størrelser skal flyttes. Spillet stiller store krav til strategisk planlægning, som kontrolleres af netop pandelapperne. Resultaterne viste, at de unge med alderen klarede sig bedre og bedre, i takt med at pandelapperne udviklede sig.
Her går det galt: Pandelapperne, som huser logik og selvkontrol, er ikke færdigudviklede.
Pandelapperne hos teenagere er heller ikke færdige med at opbygge forbindelser til hjerneområder såsom amygdala og sgACC, der begge spiller en central rolle i følelser som glæde og frygt. Derfor har teenagere også svært ved at kontrollere deres følelser – og der skal ikke meget til, før de enten bliver rasende eller bryder ud i gråd.
Det kommer blandt andet til udtryk, når de unge befinder sig på sociale medier. For at studere det fænomen lavede psykologen Jennifer Silk fra University of Pittsburgh i USA sin egen version af et socialt medie, hvor teenagere kan vælge eller afvise hinanden, mens de bliver hjerneskannet.
I et forsøg fra 2022 viste Silk, at en afvisning udløste høj aktivitet i hjerneområdet sgACC. Fænomenet ses kun i mindre grad hos voksne – et tegn på, at aktiviteten er et resultat af teenagernes umodne hjerner.
Da Silk fulgte op på teenagernes situation et år senere, opdagede hun, at de, som havde haft særlig høj aktivitet i sgACC under forsøget, var mere tilbøjelige til at udvikle symptomer på depression. Den umodne hjerne er med andre ord sårbar, og måske netop derfor har teenagere høj risiko for at udvikle psykiske lidelser.
En brasiliansk undersøgelse fra 2020 viste fx, at mindst en fjerdedel af verdens teenagere har en psykiatrisk lidelse, mens andre analyser har vist, at problemet vokser år for år. Årsagen til stigningen er uvis, men forskere har foreslået alt fra sociale medier til søvnmangel.
Kaos i hjernen giver kreativitet
Teenagere er også sårbare på andre punkter. Deres ufærdige hjerne gør dem nemlig mere risikovillige, trodsige og uforsigtige. Risikoen for at dø i en ulykke er fx seks gange større for de 15-19-årige end for de 10-14-årige. De unge mennesker er desuden tilbøjelige til at ende i kriminalitet eller stofmisbrug.
AFTEN
Følsomt hjernecenter gør teenagere dumdristige
Teenagere opfører sig som dumdristige psykopater takket være manglende forbindelser og følsomme hjernecentre.
Kl. 20.00: Manglende kontakt gør teenagere psykopatiske
Hjerneområdet amygdala håndterer følelser som glæde, sorg og frygt. Amygdala er fuldt udviklet ved fødslen, men centerets forbindelse til pandelapperne bliver først færdigudviklet efter teenageårene. Dermed har teenagernes pandelapper svært ved at lægge en dæmper på følelserne og se følelserne i et større perspektiv.
De to områder er også dårligt forbundne hos psykopater, og det er formentlig årsagen til, at psykopater er ude af stand til at føle skam, have dårlig samvittighed og føle med andre.
Her går det galt: Dårlig kontakt mellem amygdala og pandelapper giver psykopatiske træk.
Kl. 22.00: Venner bringer teenagere i fare
Forskere fra Temple University i Philadelphia, USA, har vist, at teenagere, som spiller bilspil på computeren alene, kører lige så forsigtigt som voksne. Men kigger vennerne på, kører de vildere, mens de voksne stadig kører forsigtigt.
Ifølge forskerne er årsagen ikke, at teenagerne har svært ved at bedømme risici, når de er sammen med vennerne. I stedet er forklaringen, at de vægter potentielle gevinster – i dette tilfælde at vinde et ræs – højere end risiciene.
Hjerneskanninger viste, at hangen til gevinster skyldes, at hjernens belønningscenter bliver følsommere, når vennerne er i nærheden. Belønningen bliver dermed større og mere tillokkende.
Her går det galt: Følsomt belønningscenter gør dumdristig adfærd tillokkende.
I bilspillet skulle forsøgspersonerne på et splitsekund beslutte, om de ville stoppe for gult eller ej. Søjlediagrammet herunder viser, at teenagere på 13-16 år (gul), unge på 18-20 år (orange) og voksne (rød) alle tog lige store chancer, når de var alene (søjler til venstre). Men teenagerne var klart mest risikovillige, når de vidste, at andre så på (søjler til højre).
Teenagernes risikable og impulsive adfærd er dog ikke altid en ulempe. Et forsøg udført af hollandske forskere tyder således på, at teenagerens kaotiske hjerne er mere kreativ og bedre til at tænke ud af boksen end den fuldt udviklede hjerne hos voksne.
Når teenagerne i forsøget lærte noget nyt, var de bedre end de voksne til at udnytte den nye viden og kombinere den med eksisterende viden, så de kunne finde helt nye og originale løsninger på et problem. De hollandske forskere mener, at den store ombygningsproces i teenagernes hjerne gør den mere fleksibel, så de unge mennesker får lettere ved at tilpasse sig nye situationer og udfordringer.
Teenagerens kaotiske hjerne er mere kreativ og bedre til at tænke ud af boksen.
Uanset hvad vil ommøbleringen af teenagehjernen i sidste ende blive fuldført. Udtyndingen af overflødige hjerneceller stilner af, og de nye forbindelser mellem hjerneområder såsom pandelapperne og belønningscenteret bliver bygget færdig.
Dermed er det slut med teenagernes kreative tankegang, men til gengæld vil de unge mennesker nu være i stand til at træffe mere velovervejede og fornuftige valg – med mindre risiko for voldsomme, følelsesladede angreb på deres uforstående forældre.