Træklodser giver dig bedre stedsans

Din hjerne kan skabe tredimensionale billeder, som du kan vende og dreje i hovedet uden at åbne et øje eller løfte en finger. Og det kræver ikke andet end leg at træne den utrolige mentale evne.

Din hjerne kan skabe tredimensionale billeder, som du kan vende og dreje i hovedet uden at åbne et øje eller løfte en finger. Og det kræver ikke andet end leg at træne den utrolige mentale evne.

Claus Lunau & SHUTTERSTOCK

Du danner virkeligheden i dit eget hoved.

Millioner af synsindtryk strømmer ind gennem dine øjne hvert sekund, men inden de rammer bevidstheden, har din hjerne manipuleret dem.

Det, du ser, er ikke en præcis gengivelse af det, der er foran dig. Manipulationen kan snyde dig, men den har et livsvigtigt formål. Den hjælper dig med at sætte en ellers uoverskuelig verden i system.

Og din hjerne er så effektiv til at danne falske virkeligheder, at den fortsætter med det, selv når du lukker øjnene. Synscentrene kan skabe deres egne billeder helt fra bunden – din fantasi.

© claus lunau/shutterstock

Her træner du din visuelle intelligens

Når du ser verden eller skaber dine egne billeder i hovedet, gør du brug af en række forskellige hjernecentre. Det er dem, du får styrket med vores træningsprogram

I den såkaldte synsbark samles alle dine synsindtryk, så de kan kobles sammen med signaler fra andre dele af hjernen.

Associationsområderne sidder ved siden af synsbarken og hjælper dig med at fortolke det, du ser.

Din evne til at genkende fx ansigter er forbundet med aktivitet i visse områder af tindingelappen på siden af hovedet.

På kanten mellem det limbiske system og lillehjernen sidder et center, som hjælper dig med at dreje objekter inde i hovedet.

Ved hjælp af hjernens kraftige visuelle maskineri kan du spotte vigtige detaljer i din omverdens virvar af ligegyldige indtryk, løse komplicerede opgaver, finde vej eller forudsige begivenheder, som endnu ikke er sket.

Denne evne kræver, hverken at du er skarp til tal eller sprog – forskerne har vist, at folk kan have en høj visuel intelligens uden at have en høj IQ.

De har også opdaget, at du kan træne dig til at få et skarpere øje for detaljer eller en bedre stedsans.

Og forskernes viden om din visuelle tankegang går dybere endnu. De er tæt på at bryde koden til at aflæse din fantasi.

Synet zigzagger gennem hjernen

Din hjerne bliver bombarderet, det øjeblik du åbner øjnene.

Omkring 125 millioner celler i nethinden registrerer lyset fra omverdenen og sender op mod 20 millioner elektriske signaler afsted mod hjernen hvert sekund.

© Shutterstock

1. Hvad forestiller billedet?

Når du først har set svaret, er det åbenlyst.

© Shutterstock

2. Har firkanterne A og B den samme farve?

Ignorér resten af billedet, og fokusér på de to firkanter.

Overførslen sker gennem de to synsnerver, som hver – via en million nerveceller – forbinder et øje med hjernen.

Nervecellerne fra de to synsnerver mødes i den såkaldte synsnervekrydsning. Her sorteres indtrykkene, så signaler fra højre side af synsfeltet – fra både højre og venstre øje – omdirigeres til et nervebundt i venstre side af hjernen, mens signalerne fra den venstre del af synsfeltet havner i et nervebundt i hjernens højre side.

Næste stop på vejen er hjernecenteret talamus, der fungerer som omstillingscentral for de fleste af vores sanser – den står for at dirigere alle sanseindtrykkene hen til de hjernecentre, som skal tage sig af den endelige bearbejdning.

© Blocks Rock & Shutterstock

Leg gør din hjerne effektiv

Nogle få dages leg med farverige klodser forbedrer aktiviteten markant i hjernens visuelle centre. Resultatet er en toptrænet hjerne klar til at løse komplicerede opgaver og finde vej gennem byen.

Din hjerne kan skabe nye og stærkere forbindelser mellem dine hjerneceller, så de elektriske signaler kan flyde lettere fra det ene område til det andet. Men det kræver, at du træner de små grå celler. Træningen kan blandt andet bestå i at løse opgaver på et stykke papir, men amerikanske forskere har nu vist, at du kan komme mere legende til en skarpere hjerne.

I det amerikanske forsøg testede forskerne de visuelle evner hos en gruppe børn ved at lade dem løse opgaver, der krævede, at de vendte og drejede figurer inde i deres hoved – en aktivitet, som blandt andet spiller en rolle i stedsansen.

Derefter blev børnene sat til enten at spille brætspillet Scrabble eller et spil med klodser kaldet Blocks Rock! I klodsspillet skal børnene bygge bestemte figurer med klodserne, og de er derfor nødt til at vende klodserne i hovedet.

I alt spillede børnene spillene fem gange af 30 minutter. Da børnenes visuelle evner derefter blev testet igen, klarede børnene, der havde leget med klodserne, sig bedre end før træningen, og de klarede sig også bedre end de børn, der havde spillet Scrabble.

I talamus fordeles synsindtrykkene, så informationer om form og farve havner i et lag af nerveceller, og informationer om dybde og bevægelse havner i et andet.

Signalet sendes derefter videre til endestationen, synsbarken, som ligger helt omme i baghovedet. Hjernens arbejde er dog langtfra overstået.

Før vi bliver bevidste om det, der foregår foran vores øjne, skal synsindtrykkene kobles sammen med et virvar af informationer fra hjernens andre regioner.

Hjernen ændrer virkeligheden

Kun 80 procent af det billede, du ser, er dannet ud fra signalerne fra øjnene. Resten er et produkt af dine tidligere erfaringer.

Især de såkaldte associationsområder spiller en vigtig rolle i at skabe den virkelighed, du opfatter.

De hjælper dig med at udpege de vigtigste elementer i dit synsfelt og samle dem til mønstre, som kan sammenlignes med tidligere synsindtryk.

Den evne gør dig blandt andet i stand til at genkende ansigter – selv når ansigtets ejer er blevet klippet, har fået briller eller er blevet ældre.

Associationsområdernes effektive fortolkning og bearbejdning af indtrykkene bliver især tydelig, når du bliver snydt af en såkaldt optisk illusion.

I en af disse illusioner kaster et objekt en skygge på et skakbræt (se opgave 2 på foregående side).

På billedet er et hvidt felt i skyggen i virkeligheden identisk med et sort felt i lyset, men din hjerne fortæller dig formentlig noget andet.

Den trækker på tidligere erfaringer med skakbrætters mønstre og effekten af lys og skygge og giver dig i stedet den opfattelse, at det hvide felt i skyggen reelt er lysere end det mørke felt i lyset.

Forestil dig en vej med fem huse, der har hver deres farve. I hvert hus bor en person, der foretrækker en bestemt drik og et cigaretmærke og har et bestemt kæledyr. Ingen af personerne har samme nationalitet. Brug ledetrådene til at danne dig det komplette billede af vejen.

  • Englænderen bor i det røde hus. Svenskeren har en hund som kæledyr.
  • Danskeren drikker te. Det grønne hus står til venstre for det hvide.
  • Manden i det grønne hus drikker kaffe. Personen, som ryger Pall Mall, har fugle som kæledyr.
  • Personen i det gule hus ryger Dunhill. Personen, der bor i det midterste hus, drikker mælk.
  • Nordmanden bor i det første hus. Personen, der ryger Blend, bor ved siden af personen, der har en kat som kæledyr.
  • Personen, der har en hest som kæledyr, bor ved siden af personen, der ryger Dunhill.
  • Personen, der ryger Blue Master, drikker øl. Tyskeren ryger Prince.
  • Nordmanden bor ved siden af det blå hus. Personen, der ryger Blend, har en nabo, der drikker vand.
© Shutterstock

1. Hvem har en fisk som kæledyr?

© Shutterstock

2. Hvem drikker vand?

© Shutterstock

3. Hvem bor i det blå hus?

© Shutterstock

4. Hvem ryger Blue Master?

Din hjernes fejlagtige konklusion virker upraktisk, men den er en forholdsvis uskadelig bivirkning i et ellers ekstremt fordelagtigt system.

Den nøje sammenkobling af nye og gamle indtryk gør det blandt andet muligt for dig at spotte selv små ændringer i mønstre, som du er stødt på før – en evne, som fx gør læger i stand til at opdage en kræftsvulst på et skanningsbillede.

Og forskerne har nu udviklet en ny teknik, der kan hjælpe dig med at styrke netop denne evne.

I et forsøg satte engelske forskere elektroder på forsøgspersonernes hoved og målte hjernens aktivitet.

Personerne fik lov til at se deres aktuelle hjerneaktivitet på en skærm og blev så bedt om at øve sig i at øge aktiviteten i et bestemt område i synsbarken – det kunne de fx gøre ved at forestille sig bestemte billeder i deres hoved.

Dement VS Skakmester

© Shutterstock & Berit Roald/NTB scanpix/Ritzau Scanpix

Dement

Forestil dig, at du kan se objekter, men ikke forstå, hvad de er. Sådan er virkeligheden for patienter, der lider af såkaldt visuel dysgnosi. Sygdommen skyldes nedbrydning af de hjernecentre, som er forbundet med visuel intelligens – ofte i forbindelse med en demenssygdom. Patienterne kan fx se på bogstaverne i en bog uden at kunne koble dem sammen til ord. I stedet kan de klare sig ved at bruge de andre sanser til at opfatte verden.

© Shutterstock & Berit Roald/NTB scanpix/Ritzau Scanpix

Skakmester

Skakspillere er nødt til at kunne se ind i fremtiden og danne sig et billede af brættet mange træk frem. Og hjerneskanninger har vist, at de ofte har særligt udviklede visuelle centre i hjernen. Den kun 27-årige norske skakspiller Magnus Carlsen er et ekstremt eksempel. Han vandt i 2013 verdensmesterskabet i skak som den yngste nogensinde, og han er i stand til med stor succes at spille mod 12 personer ad gangen.

Bagefter skulle de se på en række billeder og forsøge at spotte små forskelle i billedernes kontrast.

Forsøget viste, at de personer, som takket være træningen var i stand til bevidst at øge aktiviteten i synsbarken, klarede opgaven bedst.

Du kan forudsige fremtiden

En stærk visuel intelligens byder på meget mere end evnen til at opdage små detaljer.

Den lader dig også se ind i fremtiden. Når du fx kigger på en cykel, kan du forudsige, at et skub til pedalerne vil få tandhjulet til at trække i kæden og få hjulet til at dreje rundt.

Og når du står på en vej i din hjemby, kan du forudsige, hvilke bygninger du vil se, når du drejer rundt om hjørnet.

Årsagen er, at du kombinerer synsindtryk med tidligere erfaringer og derefter skaber nye billeder i dit hoved, der simulerer pedalernes og kædens bevægelse eller samler sig til en tredimensional model af din hjemby.

© Shutterstock

Hjernen bliver hurtigere

Børnene fik flere rigtige svar i deres test, efter at de havde leget med klodser, og de var samtidig væsentligt hurtigere til at svare.

Forklaringen ser ud til at gemme sig dybt inde i hjernen. Hjerneskanninger afslørede blandt andet, at områder i det limbiske system og lillehjernen – som er forbundet med visuel intelligens – blev markant mere aktive efter legen.

© Shutterstock

Reaktionstid

Reaktionstid i sekunder før leg med klodser (grå) og efter leg med klodser (rød).

© Shutterstock

Nøjagtighed

Procent rigtige svar før leg med klodser (grå) og efter leg med klodser (rød).

Dine synske evner er et resultat af aktivitet i synsbarken, associationsområderne og en række andre områder i blandt andet det limbiske system og lillehjernen.

Men du udnytter formentlig ikke disse hjernecentres potentiale fuldt ud – ny forskning viser, at centrenes indre netværk af nerveforbindelser kan udbygges, så de bliver langt mere effektive.

Det eneste, du skal gøre, er at træne. Træningen behøver dog hverken at være kedelig eller opslidende.

I et amerikansk forsøg fra 2016 lykkedes det fx et hold af forskere at forbedre forsøgspersonernes visuelle intelligens ved at lade dem lege med farverige træklodser.

Forskere hacker din fantasi

Når du skaber et billede af en træklods inde i dit hoved for at regne ud, hvordan den passer sammen med en anden klods, bruger du i høj grad de samme hjerneceller, som hvis du rent faktisk så klodsen foran dig.

Det har japanske forskere i 2018 udnyttet til at aflæse deres forsøgspersoners tanker.

Se svarene i bunden af artiklen.

© Anker Tiedemann

1.

Efter hvor mange omdrejninger af A vil de to røde tænder igen stå over for hinanden?

© Anker Tiedemann

2.

Hvilke rammer indeholder nøjagtigt de samme tegn?

© Anker Tiedemann

3.

Hvilke snore danner en knude, når der trækkes i enderne?

© Anker Tiedemann

4.

Hvilken figur skiller sig ud fra de fire andre?

© Anker Tiedemann

5.

Hvilken terning svarer til udfoldningen?

© Anker Tiedemann

6.

Hvilken figur er den næste i rækken?

© Anker Tiedemann

7.

Der er uorden i sokkeskuffen. Findes der et helt par?

Personerne skulle først se på tusind billeder, mens deres hjerner blev skannet.

På baggrund af resultaterne skabte forskerne et program, der kunne genskabe det billede, personerne kiggede på, alene ud fra deres hjerneaktivitet.

Computerens billeder var ikke perfekte, men dog genkendelige. Næste skridt var at bede personerne om at skabe billeder for deres indre øje.

Når personerne tænkte på simple geometriske figurer, kunne computeren skabe et genkendeligt billede i 83 procent af tilfældene.

Forskerne håber på, at forbedringer i skanningsteknologi snart vil gøre metoden endnu bedre. Hvis det sker, kan du inden længe lade hele verden få indblik i din toptrænede visuelle intelligens.

Løsninger