Når amerikanske borgere stormer Kongressen, præsident Trump bliver stillet for endnu en rigsret, og private boligejere truer Black Lives Matter-demonstranter med våben, er det ikke kun synspunkter, der støder sammen.
Det er også forskellige hjerner.
De seneste ti år har forskningen fundet tegn på, at hjernestrukturen hos medlemmer på de to fløje af det amerikanske politiske spektrum ser forskellige ud – og det kan til måske være med til forklare USA’s dybe splittelse.
Konservative passer på, liberale tager chancer
Med såkaldte MRI og fMRI-skanninger har forskerne undersøgt, hvordan hjernen hos konservative og liberale borgere – i europæisk forstand måske snarere socialliberale – reagerer på de samme input, fx billeder, valgtaler, politisk rollespil etc.
Den overordnede konklusion er, at:
- Konservative har mere aktivitet i hjerneområderne amygdala, insula og den præfrontale cortex i højre hjernehalvdel, som er forbundet med sikkerhed og væmmelse.
- Liberale har øget aktivitet i det forreste cingulære cortex i pandelappen, der bl.a. styrer omstillingsparathed og impulsivitet.
Klik dig gennem forskellene:
Her adskiller den konservative og liberale hjerne sig
Den konservative hjerne…
… har øget aktivitet i det dorsolaterale præfrontale cortex, som bl.a. inddeler følelsesmæssige oplevelser i positive og negative.
Den konservative hjerne…
… reagerer kraftigere på væmmelse i hjerneområdet insula.
Den konservative hjerne…
… har en større og mere aktiv højre amygdala, hvor hjernen behandler frygt.
Den liberale hjerne…
… rummer mere grå substans – områder med mange hjerneceller – og udviser mere elektrisk aktivitet i forreste cingulære cortex, der bearbejder forandringer og beslutninger.
Den liberale hjerne…
… udtrykker større tillid til fremmede i den venstre del af insula.
Hjernen påvirker værdier – eller omvendt
Forskningen i sammenhænge mellem menneskets hjerne og dets politiske ståsted er omdiskuteret blandt forskere, men bevisbyrden er voksende.
For nylig har en undersøgelse fx vist, at hjernen hos vælgere uden for politisk parti er aktiv i andre områder end liberale og konservative hjerner.
Hjerneforskerne understreger, at undersøgelserne ikke nødvendigvis viser, at politiske ståsteder er indkodet i hjernen. Koblingen kan lige så vel være omvendt: At hjernen bliver påvirket og forandret af politiske præferencer.
Yderligere peger undersøgelser på, at gener og hormoner også påvirker, hvor krydset sættes.
Den nye viden kan ikke hele USA’s åbne sår, men forståelsen kan måske være med til at mildne beskyldningerne, der fyger hen over midten.