Vi mennesker er ofte egocentriske. Ikke bare når vi skal træffe beslutninger i vores liv, men også når vi skal orientere os i omgivelserne. Sådan er det i hvert fald i vores vestlige kultur, hvor vi benytter begreber som højre og venstre ved retnings- og stedsangivelser.
Her går vi altid ud fra os selv, og det kan let føre til misforståelser, fx hvis man beder om goudaosten i højre hjørne af ostedisken. Hvis højre side mener man? Ens egen? Eller ekspedientens?
Mange forældre kommer også i vanskeligheder, når de skal lære deres børn forskellen mellem venstre og højre – det er svært for børnene at forstå. Faktisk viser et studie, at det er helt op imod en tredjedel af befolkningen, der har problemer med at kende forskel på venstre og højre. Mange naturfolk kender derimod ikke til den slags problemer. De retter sig efter de uforanderlige himmelretninger og siger fx: “Kniven ligger øst for bålet” eller “Gå lidt mod nord”. Dermed er tingene altid klart definerede, uanset hvor man står.
Børn, voksne og aber under lup
Denne måde at orientere sig på kaldes allocentrisk, og det er menneskets oprindelige metode til at finde rundt i omgivelserne, selv om den i dag måske virker besynderlig, fortæller den tyske forsker Daniel Haun fra Max-Planck-Institut für evolutionäre Anthropologie i Leipzig. Haun har undersøgt navigationsstrategierne hos flere abearter (gorillaer, chimpanser, bonoboer, og orangutanger) og hos fireårige tyske børn, otteårige og voksne hollændere samt otteårige og voksne medlemmer af haillomstammen – en jæger og samler-kultur i Namibia.
Haun har udført adskillige forsøg, og ét af dem var ret simpelt, men alligevel nøje gennemtænkt:
En forsøgsleder lagde et stykke træ under et af flere bægre på et bord, mens forsøgspersonerne så på. Hos aberne var træstykket udskiftet med en vindrue, som dyrene sætter stor pris på. Så blev forsøgsdeltagerne drejet 180 grader og ført hen til et andet bord med præcis samme placering af bægrene. De, der før kiggede mod vest på det første bord, kiggede nu mod øst. Spørgsmålet var: Hvilket bæger vælger forsøgsdeltagerne på det andet bord for at finde træstykket eller vindruen?
Hver tredje af os har problemer med at kende forskel på højre og venstre.
Hvis man orienterer sig egocentrisk, er drejningen ligegyldig. Så skal objektet bare være placeret i samme forhold til personens egen krop. Et eksempel: Hvis objektet før drejningen lå under bægret yderst til venstre i forreste række, er det også kun bægret yderst til venstre i forreste række, der vil blive valgt efter drejningen.
Hvis man derimod orienterer sig allocentrisk, ignorerer man sin egen krops placering i rummet. Her er det alene genstandens placering i forhold til omgivelserne – altså verdenshjørnerne – der tæller. Hvis objektet altså befandt sig yderst til venstre i forreste række, ville et allocentrisk tænkende menneske skulle beslutte sig for bægret yderst til højre i bageste række efter drejningen. For dette bæger står mod sydvest.
Kulturelt system
Mange af resultaterne overraskede slet ikke Daniel Haun. De otteårige og de voksne hollændere tænkte i relation til deres egen person. Haillomfolket valgte bægret med udgangspunkt i dets omgivelser. Også aberne foretrak strategien, der var orienteret mod verdenshjørnerne. Men Haun og hans kolleger var meget forbavsede over, at også de fireårige tyske børn orienterede sig efter omgivelserne.
Resultatet tyder på, at “venstre-højre-strategien ved navigation er et kulturelt system, som vores forældre lærer os på et tidligt tidspunkt”, som Haun siger. Men evolutionært er mennesket oprindeligt orienteret efter omgivelserne og verdenshjørnerne. Derfor er det så svært at lære venstre-højre-systemet.
Artiklen blev første gang udgivet i 2021.