Shutterstock

Høj pensionsalder kobles til lavere levetid

En undersøgelse viser, at det kan koste dyrt, hvis man - som mange gør - går på pension efter de 60 år.

Vores forventede levetid stiger og stiger, og det samme gør pensionsalderen for at holde trit.

Men selvom flere år på arbejdsmarkedet er positivt for økonomien, er der noget, der tyder på, at det ikke er godt for vores helbred.

Forskere fra Tyskland og Spanien har nemlig set på, om det er en sammenhæng mellem øget dødelighed og pensionsalder, og deres resultater viser, at det ikke er uden konsekvenser, når vi først kan trække os tilbage i en sen alder.

Ved at analysere data fra Spanien, hvor en pensionsreform har hævet pensionsalderen fra 60 til 65, fandt forskerne ud af, at dødeligheden steg med 4,2 procentpoint for hvert år pensionen blev udsat med gældende fra 60 til 69 år.

Det svarer til en relativ stigning på hele 43 procent.

Folk, der arbejdede i byggesektoren eller havde et erhverv med et højt niveau af psykisk eller social stress var særligt påvirket af den øgede pensionsalder.

Forskerne mener derfor, at man bør se på pensionsalderen for disse grupper, så man kan nedsætte deres risiko for for tidlig død.

Selvom der generelt var en sammenhæng mellem højere pensionsalder og kortere levetid, fandt forskerne også ud, at der var undtagelser.

De folk, der føler, de skaber resultater og får anerkendelse for deres arbejde, oplevede nemlig ikke en stigning i dødelighed, selvom de først gik på pension i en sen alder.