Shutterstock
De syv dødssynder - grådighed

Hvad er de syv dødssynder?

Dovenskab og grådighed er to dødssynder, som ifølge katolsk teologi er en bevidst overtrædelse af Guds lov.

De syv dødssynder

Allerede omkring år 600 lavede pave Gregor 1. den Store en liste over dødssynder.

Listen blev senere ændret og endte med at omfatte de kendte syv dødssynder.

De syv dødssynder er:

  • Hovmod
  • Griskhed
  • Nydelsessyge
  • Misundelse
  • Frådseri
  • Vrede
  • Ladhed, især åndelig ladhed

I traditionel katolsk teologi skelnes mellem tilgivelig synd og dødssynd, hvor dødssynden er et menneskes oprør mod Gud – altså en bevidst overtrædelse af hans lov.

Hvis ikke dødssynden bliver skriftet og tilgivet, fører den uundgåeligt til åndelig død og fortabelse.