Forskellige hudfarver er et resultat af tilpasning til forskellige klimaer. Da de første mennesker udviklede sig i Afrika for 3-4 millioner år siden, forlod de regnskoven og bevægede sig ud på savannen. Her blev det praktisk med en glat hud og flere svedkirtler, der kunne holde kroppen kølig.
Men samtidig skulle huden være temmelig mørk for at beskytte mod de ultraviolette stråler fra Solen. I store doser kan UV-stråler være farlige, bl.a. fordi de kan fremkalde kræft, men især fordi de nedbryder vigtige B-vitaminer i kroppen.
UV-stråler er dog nyttige i passende doser, fordi de danner D-vitamin i huden, og vitaminet er nødvendig for optagelse af kalk i knoglerne.
Da vores forfædre spredte sig mod nord, udviklede de derfor lys hud for at tilpasse sig egne, hvor solen ikke skinner så meget.
Faktisk er mangel på sollys en af de vigtigste årsager til engelsk syge, der giver sig udslag i deforme knogler. Navnet, engelsk syge, stammer fra industriens barndom.
Dengang var luften i engelske byer så forurenet, at lyset knap kunne trænge igennem, og mange blev derfor ramt af sygdommen. For nylig blev der lavet en undersøgelse af hudfarvernes fordeling på Jordens breddegrader.
Man sammenlignede “indfødte” fra 50 lande, og teorien viste sig at holde stik: der var et tydeligt sammenfald mellem få ultraviolette stråler og lys hudfarve og mellem masser af solskin og mørk hudfarve.