Hvor lang tid er en legoklods om at forlade kroppen?
Min 3-årige datter har en lidt uheldig mani med at sluge legoklodser. Hvor længe er sådan en klods om at forlade systemet igen?

Børn elsker at proppe ting i munden. Særligt i alderen mellem seks måneder og tre år synes munden at være den primære metode til at udforske ting.
Udforskningen kan dog have den uheldige konsekvens, at børnene kommer til at sluge noget, som ikke hører til i fordøjelseskanalen – fx legoklodser, hvilket kan give forældrene store bekymringer.
Et hold af forskere fra Australien og England har derfor undersøgt, hvor lang tid en legoklods er om at forlade kroppen igen.
Legohoveder rejste gennem tarmen
Til forsøget meldte seks børnelæger sig frivilligt til at sluge et gult hoved fra en LEGO-minifigur – et af de objekter, som små børn ofte sluger.