Hvor ofte lyver vi?

Jeg fanger tit mine venner i at lyve – og faktisk også mig selv. Men hvor ofte lyver vi, og hvad er formålet?

Jeg fanger tit mine venner i at lyve – og faktisk også mig selv. Men hvor ofte lyver vi, og hvad er formålet?

Shutterstock

Vi lyver flere gange om dagen, fordi vi simpelthen ikke kan lade være.

I en amerikansk undersøgelse fra 2021 indberettede 632 testdeltagere dagligt deres løgne, hvilket løb op i 116.366 løgne over en periode på 91 dage.

Undersøgelsen afslørede, at langt de fleste lyver med måde, mens en lille gruppe vader i usandheder.

Omkring 75 pct. af testdeltagerne fortalte nul til to løgne om dagen, mens de største løgnhalse dagligt var på kant med sandheden mere end 15 gange. Blot én pct. af deltagerne løj stort set aldrig.

Hvide løgne dominerer

Undersøgelsen viste, at årsagerne til at lyve er mange – fx for at undgå visse personer, for at imponere eller for at tage gas på folk i form af røverhistorier.

Næsten 90 pct. af usandhederne var små hvide løgne, hvor testpersonerne fx foregav at kunne lide en gave eller gestus, som de i virkeligheden ikke brød sig om.

En undersøgelse fra 2021 afslører, hvorfor vi lyver, hvor ofte vi lyver, og hvem vi lyver for.

© Shutterstock

1. Vi lyver for at undgå andre

21 pct. af alle løgne bliver fortalt for at undgå visse personer, fx ved at påstå, at man har for travlt til at mødes. 20 pct. af løgnene er led i spøg og jokes, mens 13 pct. skal imponere.

© Shutterstock

2. Vi lyver to gange dagligt

Langt de fleste (75 pct.) lyver højst to gange om dagen. I den modsatte ende af skalaen findes en gruppe på én pct., som er noget mere på kant med sandheden og lyver 15 gange dagligt.

© Shutterstock

3. Vi lyver for vores nærmeste

51 procent af alle løgne bliver fortalt til venner, mens familien står på mål for 21 procent af vores usandheder. Kun 8,5 procent af løgnene er rettede mod fjerne bekendtskaber.

Den mest paradoksale årsag til at lyve blev bemærket i en israelsk-amerikansk undersøgelse fra 2020.

Her registrerede forskerne, at personer, som opnår ekstremt positive resultater – fx en student med lutter 12-taller på eksamensbeviset – er tilbøjelige til at underdrive deres præstationer for at virke mere troværdige.

Behovet for at blive opfattet som et ærligt menneske er altså vigtigere end rent faktisk at være det.