Kannibalisme, altså indtagelsen af egne artsfæller, er vidt udbredt i dyreverdenen, men er en sjældenhed blandt mennesker – og har altid været det.
Ikke desto mindre har det været en kilde til både undren og væmmelse, siden den tyske sømand Hans Staden midt i 1500-tallet beskrev, hvordan han havde set en indianerstamme i Sydamerika forberede et festmåltid bestående af nedlagte mennesker.
Siden har enkelte antropologer påstået, at alle historier om kannibalisme beroede på misforståelser og forskellige folkeslags tilsværtning af hinanden. Men i dag er der bred enighed om, at kannibalisme har været et reelt fænomen.
Som regel har det dog haft en religiøs baggrund. Ved at spise sin fjende mente man, at en kriger kunne overtage hans kræfter og visdom. Kannibalisme har eksisteret i hvert fald langt op i 1800-tallet.
For eksempel blev omkring 500 mennesker spist på Fiji-øerne i løbet af en fem-årig periode i 1840’erne. Siden er denne praksis efterhånden forsvundet, mange steder simpelt hen fordi myndighederne forbød den.
Der findes dog muligvis stadig isolerede stammer, som praktiserer en eller anden form for rituel kannibalisme.