Vækkeurets infernalske larm hiver dig nådesløst ud af drømmeland og efterlader dig som en groggy bokser med brug for at sunde sig.
Og det er helt forståeligt. Overgangen fra dyb søvn til vågen tilstand styres af et hav af komplekse processer i hjernen. Det kan bl.a. ses ved, at hjernens blodcirkulationen og aktiviteten af signalstoffer ændrer sig.
Hjerneområder forbundet med fokus og årvågenhed har brug for længere tid til at komme i omdrejninger end områder, som kontrollerer vores bevægelser.
Med andre ord kan vi godt stå ud af sengen og gå rundt, mens hovedet stadig kører i tomgang.
For at overkomme døsigheden kan vi fx ty til kaffe eller motion, men det rette vækkeur kan faktisk også virke opkvikkende.
Forskere er på sporet af den perfekte lyd til vækkeuret, der effektivt sætter morgenhjernen i gear.