Alvorlige konsekvenser
Hyletonen bør tages alvorligt. For det er ikke "kun" den pludseligt syngende bib-lyd, der er problemet. Det store problem skal findes i følgevirkningerne af nedsat hørelse og tinnitus.
Det er nemlig kun én tredjedel af dem, som har tinnitus, der lever med høreskaden uden nævneværdige mén.
Resten oplever følgesymptomer som depression, angst, koncentrations- og søvnbesvær, lydoverfølsomhed og kæbespændinger. Det konkluderer en stor britisk metaundersøgelse foretaget af University of Nottingham i 2016.
Læs, hvorfor du får tinnitus efter billedet.
Derfor får du tinnitus
Øresneglen er opbygget af et spiralsnoet rør - som et sneglehus. Inde i øresneglen er der tusinde af hårceller i en tykt flydende væske. Da sneglen gradvist bliver smallere mod midten, vil forskellige hårceller blive stimuleret, afhængigt af hvilken frekvens lyden har.
Bevægelserne i hårcellerne omdannes til sidst til elektriske impulser, der via hørenerven sendes videre til hjernen.
Efter høje musikkoncerter vil mange af disse hårceller være så overstimulerede, at de bliver ved med at sende signaler til hjernen – selv efter at musikken er stoppet.
Det er disse signaler, der opfattes som en hyletone i øret. Normalt forsvinder tonen efter et stykke tid. Men hvis man mange gange udsætter sig selv for høj musik eller støj, er der risiko for, at hyletonen bliver permanent. Det er denne meget ubehagelige tilstand, der kendes som tinnitus.
Hertz: Tonehøjden måles i hertz, Hz. Hertz registrerer antallet af bølger i sekundet udtrykt som hertz. 1 Hz svarer derfor til én svingning per sekund.
Decibel: Lydstyrken derimod måles i decibel, db(A). Decibel-skalaen er logaritmisk. Den stiger altså eksponentielt. Hver gang lydtrykket fordobles lægges 3 til decibel-indekset. En fordobling af 80 db(A) er altså ikke 160 db(A), men derimod 83 db(A)