En hyletone i øret efter en bragende høj festivalkoncert kan være tegn på, at øret har taget skade. Og dem kommer der flere af: Høreskader.
I 2017 havde 12,7 procent af den danske befolkning - svarende til over 500.000 - sygdommen tinnitus. Det viser en stor national undersøgelse.
Det er en stigning på 1,6 procentpoint fra 2010. Langt de fleste tilfælde er hos ældre mænd.
I Sverige er tallet endnu højere. Her lever 15 procent med tinnitus ifølge foreningen Høreskadet Rigsforbundet. Det svarer til halvanden million mennesker.
Lignende tendenser findes i Storbritannien og i flere EU-lande.
Alvorlige konsekvenser
Hyletonen bør tages alvorligt. For det er ikke "kun" den pludseligt syngende bib-lyd, der er problemet. Det store problem skal findes i følgevirkningerne af nedsat hørelse og tinnitus.
Det er nemlig kun én tredjedel af dem, som har tinnitus, der lever med høreskaden uden nævneværdige mén.
Resten oplever følgesymptomer som depression, angst, koncentrations- og søvnbesvær, lydoverfølsomhed og kæbespændinger. Det konkluderer en stor britisk metaundersøgelse foretaget af University of Nottingham i 2016.
Læs, hvorfor du får tinnitus efter billedet.
Sådan opfanger dit øre lyd
Det ydre øre leder lyden ind
De lydbølger, som et band eller en sanger frembringer, rammer det ydre øre. Her ledes bølgerne gennem ørekanalen og ind til trommehinden i mellemøret.
Lyd sætter mellemørets trommehinde i gang
Lydbølgerne brager ind i trommehinden, som begynder at vibrere. Præcis ligesom et trommeskind. Bevægelsen aktiverer tre mikroskopiske knogler - hammeren, armbolten og stigbøjlen - som forstærker lyden og sender den gennem en membran til det indre øre.
Det indre øre forvandler lyd til signaler
Det indre øre er fyldt med væske, som sættes i bevægelse, når lydbølgerne ankommer. Bevægelserne puffer til tusindvis af mikroskopiske, følsomme hårceller, som skaber elektriske signaler. Hjernen genkender, takket være den akustiske nerve, signalerne som lyde.
Derfor får du tinnitus
Øresneglen er opbygget af et spiralsnoet rør - som et sneglehus. Inde i øresneglen er der tusinde af hårceller i en tykt flydende væske. Da sneglen gradvist bliver smallere mod midten, vil forskellige hårceller blive stimuleret, afhængigt af hvilken frekvens lyden har.
Bevægelserne i hårcellerne omdannes til sidst til elektriske impulser, der via hørenerven sendes videre til hjernen.
Efter høje musikkoncerter vil mange af disse hårceller være så overstimulerede, at de bliver ved med at sende signaler til hjernen – selv efter at musikken er stoppet.
Det er disse signaler, der opfattes som en hyletone i øret. Normalt forsvinder tonen efter et stykke tid. Men hvis man mange gange udsætter sig selv for høj musik eller støj, er der risiko for, at hyletonen bliver permanent. Det er denne meget ubehagelige tilstand, der kendes som tinnitus.
