Middellevetiden er et statistisk udtryk for det antal år, nyfødte børn i gennemsnit kan forvente at leve. Det forudsætter dog, at dødelighedsforholdene i samfundet bliver ved med at være, som de var det år, hvor statistikken blev lavet – og det er der ikke stor sandsynlighed for. I praksis siger middellevetiden derfor ikke ret meget om, hvor længe en konkret person kan forvente at leve.
En række forhold har betydning for, hvor længe vi lever, og påvirker dermed middellevetiden. Livsstil, trafiksikkerhed og nye behandlingsmuligheder er bare nogle af dem, og eftersom disse faktorer ændrer sig, gør middellevetiden det også. Af samme årsag beregner statistikerne den gennemsnitlige levetid hvert eneste år, og hidtil er den blevet ved med at stige.
Middellevetiden beregnes ud fra dødshyppigheden i hver enkelt årgang. Når forskerne fx skal beregne dødeligheden for de 73-årige mænd, dividerer de antallet af 73-årige mænd, der døde det pågældende år, med det samlede antal af 73-årige mænd i befolkningen. Ved hjælp af alle disse tal opstiller statistikerne en såkaldt dødelighedstavle for hele befolkningen.
Det er den, der danner grundlaget for beregningen af middellevetiden. Det er i øvrigt en udbredt misforståelse, at en stigende middellevetid er udtryk for, at de ældste i samfundet lever længere. I realiteten kan det lige så vel være et udslag af, at der fx er færre mænd, der dør af hjerte-kar-sygdomme i 40-50-års alderen.