Hvorfor dør kvinder oftere end mænd i bilulykker?
Jeg har læst, at kvinder har større risiko for alvorlige skader og dødsfald i bilulykker. Hvorfor er kvinder mere udsatte end mænd?

Selv om mænd kører mere uansvarligt og langt oftere er involveret i bilulykker, er kvinder betydeligt mere sårbare i trafikken.
Undersøgelser viser, at en kvinde har 73 pct. større risiko for at pådrage sig alvorlige skader ved frontalsammenstød og 17 pct. større risiko for at dø i en bilulykke end en mand. Kvinder er også næsten dobbelt så tilbøjelige til at blive fastklemt i bilvraget.
Den triste statistik skyldes i høj grad, at biler er designet til mænd.