Shutterstock

Hvorfor er børn så kræsne?

Kræsne børn er en kilde til stor frustration hos forældre. Men hvorfor er mange børn så kræsne? Og kan man gøre noget ved det?

Nej til broccoli, ad til tomater, og føj til ost. Børn kan udvise en flabet opførsel ved middagsbordet, når de nægter at spise maden. Men der kan faktisk være flere gode grunde til, at barnet er skeptisk.

Børns sanser er generelt mere følsomme over for smag, lugt og konsistens. Og den øgede sensitivitet giver væmmelse ved visse fødevarer.

Mens børn er tiltrukket af sødme, frastødes de ofte af surt og bittert. Tendensen er tydeligst hos nyfødte, hvor sure og bitre smage ofte medfører klynk og gråd.

Med alderen mildnes afskyen, hvilket både skyldes tilvænning og deciderede ændringer i smagsoplevelsen.

Få dit barn til at spise alt

Vil du undgå, at dit barn bliver kræsent, så prøv med disse fire råd.

© Shutterstock

1. Gravide skal spise varieret

Smagsstoffer fra moderens kost overføres til fostervandet og modermælken. Derfor kan hun allerede i graviditeten vænne sit barn til mange forskellige smage ved at spise varieret.

© Shutterstock

2. Brystmælk fremfor erstatning

Modermælkens smag ændrer sig efter, hvad moderen spiser. Modsat smager modermælkserstatning altid ens og kan gøre barnet mindre modtageligt overfor nye smage senere i livet.

© Shutterstock

3. Introducér ny mad tidligt

Børn er født med en modvilje over for nye ting, også mad, som topper ved seksårsalderen. Ved at præsentere barnet for forskellige typer mad fra en tidlig alder, dæmpes afskyen.

© Shutterstock

4. Giv samme mad igen og igen

Efter at være udsat for en ny fødevare 8-10 gange begynder børn typisk at spise mere af maden. Ved at fortsætte kan accepten blive forvandlet til en reel appetit på den nye mad.

I et forsøg var børn i alderen 5-10 år langt bedre end deres mødre til at registrere små koncentrationer af bitterstoffet propylthiouracil, som bl.a. findes i broccoli, spinat, kål og ost.

Forskerne opdagede, at børnenes smagsoplevelser i høj grad afhang af genet TAS2R38. Genet er ansvarligt for dannelsen af et protein, der styrer smagssensitiviteten over for en række bitterstoffer, og børn med en specifik variant af genet viste større væmmelse ved bitterhed.

Da mødrene også havde genvarianten, men ikke længere reagerede på bitterstofferne i samme grad, er det et tegn på, at genets indflydelse på kræsenhed kan overkommes med alderen.

Nyt er farligt

Børns skærpede smagssanser er også en sikkerhedsmekanisme fra evolutionens side. Risikoen for at blive forgiftet af noget bittert er fx langt større end ved andre smage.

En anden evolutionær sikkerhedssele er såkaldt neofobi – frygt for det nye. Og det gælder også ny mad. Neofobi er mest udbredt i alderen fra et til seks år.