Der er god grund til, at mænd og kvinder normalt ikke dyster mod hinanden i sportskonkurrencer.
Mænd har nemlig fra naturens side langt bedre fysiske forudsætninger end kvinder, da mænd i gennemsnit har 61 pct. mere muskelmasse.
Særligt i overkroppen er kønsforskellen markant; fx har mænd i gennemsnit 75 pct. mere muskelmasse i armene og 90 pct. mere styrke i overkroppen end kvinder.
Styrkeforskellen i overkroppen gør især mænd overlegne i kampsport, fx boksning og Mixed Martial Arts (MMA).
I et forsøg blev slagkraften testet hos 20 mænd og 19 kvinder, der alle var fysisk aktive og i god form. Mænd slog i gennemsnit med en kraft, der var 162 pct. større end kvindernes.
Og det svageste slag blandt mændene var stadig kraftigere end det hårdeste slag hos kvinderne.
Kønshormon giver mænd en klar fordel
Hovedårsagen til mændenes overlegenhed er det mandlige kønshormon testosteron.