Nyudklækkede havskildpadder finder selv vej til havet, og girafføl går på egne ben få timer efter fødslen.
Menneskeunger kan derimod stadig ikke løfte hovedet uden støtte efter to måneder, og efter et halvt år kan de end ikke sidde oprejst.
Barnets hjælpeløshed er ofte blevet forklaret med, at morens snævre fødselskanal sætter en begrænsning for, hvor store hjerner vi kan udvikle i livmoderen. Ved fødslen er babyens hjerne under 30 pct. af voksenstørrelsen.
Et amerikansk forskerhold har nu udfordret den teori. Ifølge forskerne lægger graviditetens sidste fase et massivt pres på morens stofskifte.
Stofskiftet bliver fordoblet under graviditet
Med undtagelse af elitesportsudøvere er det maksimale stofskifte, en person kan opnå, 2-2,5 gange højere end basalstofskiftet. I sjette måned er gravides energibehov allerede fordoblet på grund af fosterets stigende behov. Og stofskiftet fortsætter med at stige, så det efter ni måneders graviditet er 2,1 gange højere end normalt.
Herefter er fosterets vækst for meget for morens stofskifte, og hendes evne til at imødekomme både fosterets og sit eget energibehov svinder ind. Derfor fødes børn med ekstremt underudviklede hjerner og er ude af stand til at tage vare på sig selv.
At begynde livet som hjælpeløs er altså en pris, der følger med menneskets store hjerne, som senere i livet til gengæld gør os i stand til udføre ekstremt komplekse opgaver.