“Julen straffer fordøjelsen”

SANDT

Oppustet mave, sure opstød og forstoppelse – julen kan være hård for fordøjelsen. Mens langt de fleste af os kun døjer med lettere ubehag efter at have overspist, oplever flere folk at få slem forstoppelse i juletiden.

Julens fedtede mad skaber udfordringer for kroppen og sætter især tarmene under pres.

Fedtrige måltider påvirker tarmfunktionen og sløver fordøjelsen ved at hæmme muskelsammentrækninger i både mavesækken og tarmene.

Derfor forbliver maden i mave-tarm-systemet i længere tid, og det kan skabe både oppustethed, mavepine, sure opstød, halsbrand og forstoppelse.

En undersøgelse af forskellige risikofaktorer fandt frem til, at risikoen for forstoppelse fordobles ved indtag af måltider med et højt indhold af mættet fedt, som er det primære fedtstof i brun sovs, andebryst, flæskesteg og skinke og i mange desserter.

Dyreforsøg viser, at et fedtrigt måltid er dobbelt så lang tid om at passere gennem fordøjelseskanalen som et fedtfattigt måltid. Ud over tarmens svækkede muskelsammentrækninger skyldes den langsomme gennemgang en reduceret udskillelse af slim i tarmene.

Manglen på slim forhindrer maden i at glide effektivt igennem fordøjelseskanalen, hvilket kan lede til forstoppelse.

Ud over det høje niveau af fedt har julemaden også et relativt lavt fiberindhold, hvilket sænker tempoet af fordøjelsen yderligere. Kalorierig mad, fyldt med fedt og fattig på fibre, kultiverer desuden en usund tarmflora, der potentielt svækker fordøjelsen og bidrager til forstoppelse.

Falsk

Brun sovs indeholder typisk smør, fløde og fedtstof fra kødet. Det er proppet med kalorier.

Derfor har den fede sovs et ry som julemenuens store kaloriesynder, men selvom bedstemors brune sovs er fedet op, spiser vi sjældent mere end 100 g pr. person – eller hvad der svarer til 85-90 kalorier.

Uanset om julemiddagen byder på skinkesteg med 181 kalorier pr. 100 g, flæskesteg med 240 kalorier pr. 100 g eller andesteg, der kan rumme helt op mod 400 kalorier pr. 100 g, er julemenuens største kaloriesynder ikke engang på bordet endnu.

Desserterne er spækket med kalorier og det samme er konfekt, marcipanbrød, småkager og alverdens søde sager til aftenkaffen. Brun sovs er ikke julemiddagens værste kaloriesynder.

Sandt

Julefråseriet varer typisk til sent ud på aftenen, og det er ikke unormalt, at dessert og søde sager først indtages efter kl. 20. Men det er kroppen ikke synderlig begejstret for. Det er nemlig ikke kun, hvad du spiser, som påvirker helbredet, men også hvornår du spiser.

I de seneste årtier har forskere for alvor fået øjnene op for, hvor stor en rolle kroppens indre ur spiller for evnen til at håndtere måltider.

Flere forskere mener nu, at vægttabsprogrammer bør tage højde for spisetidspunkter.

Det indre ur følger døgnets cyklus og koordinerer utallige processer i kroppen, inklusive fordøjelsen, stofskiftet og regulering af blodsukkeret, med tidspunktet på døgnet.

Gennem millioner af år har kroppen indrettet sig efter at få mad i de lyse timer og faste i de mørke, og derfor er den betydelig dårligere indstillet til at omsætte mad sent om aftenen.

Eksempelvis er insulinproduktionen sløvere i de sene aften- og nattetimer, og derfor forbliver blodsukkeret forhøjet i længere tid efter et sent måltid.

Kronisk forhøjede blodsukkerniveauer kan føre til betændelse og ekstra sul på kroppen. Og forskere har opdaget, at der er større sandsynlighed for, at kalorier indtaget sent på dagen bliver siddende på kroppen.

I et 12-uger langt vægttabsforløb tabte testpersoner, som spiste hoveddelen af deres samlede kalorieindtag om morgenen, mere vægt end dem, der indtog flest kalorier til aftensmad, til trods for at de samlet set indtog lige mange kalorier.

Falsk

En 10-kilometers løbetur bare for at forbrænde ét måltid lyder måske voldsomt, men det er faktisk ikke engang nok. Et solidt julemåltid ryger ofte helt op på omkring 800 kalorier.

Dertil kommer dessert, småkager, øl og vin. Samlet set kan du sagtens nå op på 2000 kalorier juleaften.

Groft regnet forbrænder en person 65 kalorier pr. km og skal dermed ud på 30 km for at forbrænde alle 2000 kalorier.

Forbrændingen afhænger dog af en række faktorer. Tungere personer forbrænder flere kalorier og fart, terræn og vejret er afgørende.

Løber du i modvind, vil det kræve mere energi end i medvind. Løber du op ad bakke, forbrænder du mere energi end på flad vej. Så en person, der vejer 100 kg, løber med fuld fart i modvind og op ad bakke, vil kunne forbrænde 80-90 kalorier pr. km. I så fald vil en løbetur på ca. 20 km forbrænde hele julemiddagen.

Alternativt kan en person på 62 kg forbrænde alle julemiddagens 2000 kalorier ved at gå rundt om juletræet i 13,5 timer med en fart på 3 km/t.

Delvist sandt

Rødvin går ikke kun godt med julemiddagens smage – den hjælper også på fordøjelsen. Rødvin indeholder polyfenoler fra druernes skind, en type antioxidanter, som gavner fordøjelsen og modvirker mange af de negative konsekvenser ved fed mad og overspisning.

Antioxidanterne beskytter celler i mavesækkens og tyndtarmens vægge og værner mod oxidering i mave-tarm-systemet. Oxiderede fedtsyrer kan i værste fald føre til svulster og åreforkalkning.

Derudover sørger polyfenoler også for, at mere kvælstofoxid bliver dannet i mavesækken, så musklerne i mavesækkens væg slapper af. Det forbedrer fordøjelsen.

Disse naturlige antioxidanter i rødvin er også forbundet med lavere kolesterolniveauer, bedre blodomløb og lavere risiko for fedme, diabetes, kræft, neurologiske sygdomme og hjerte-kar-sygdom.

Skylles et eller to glas rødvin ned under julemiddagen, kan det gavne fordøjelsessystemet, men drikker vi for meget, kan det have den stik modsatte effekt. Større mængder alkohol kan føre til kvalme, opkast og mavesår, fordi alkoholen irriterer tarmvævet og ødelægger mavesækkens slimhinde.

En udfordret slimhinde gør mavesækken sårbar over for den sure og ætsende fordøjelsessaft, hvilket i værste fald kan føre til mavesår.