Månens tyngdekraft påvirker alt på Jorden. Vi ser den tydeligst i form af de to tidevandsbølger, der rejser kloden rundt i takt med Månens kredsløb.
Den ene bølge vender mod Månen og skyldes direkte trækket fra dens tyngdefelt. Den anden vender væk fra Månen og skyldes centrifugalkraften fra Jordens og Månens rotation om et fælles massemidtpunkt.
Månen gør dig lettere
Begge effekter påvirker også din krop. Når Månen står lige over dit hoved, virker dens tyngdekraft i den stik modsatte retning af Jordens, hvilket svarer til, at du bliver lettere.