Et nys er en refleks, og det er denne refleks, der er på spil, når vi lukker øjnene under et nys.
Reflekser kan man ikke manipulere med – vi har altså ikke en chance for at træne os op i at holde nys tilbage eller holde øjnene åbne, mens vi nyser. Det samme gælder også for andre reflekser.
Vi kan fx simpelt hen ikke lade være med at spjætte med benet, når lægen slår os på knæet for at tjekke vores reflekser, ligesom vi heller ikke kan hindre vores pupiller i at trække sig sammen.
Et nys har en helt bestemt funktion: Det skal fjerne støv, slim og andre irriterende partikler fra næsen og de øvre luftveje. Nyserefleksen opstår, når følenerverne i næseslimhinden registrerer, at der sidder uønsket støv i næsen.
Nerverne sender besked til hjernen, som sender besked videre til de muskler, der skal udføre nyset. Af en eller anden grund får øjnene også besked på at lukke sig, inden vi nyser, men præcist hvorfor findes der ingen sikker forklaring på.
Måske skal det forhindre, at vi får noget i øjnene – et nys blæser nemlig luften ud gennem næsen med orkanstyrke. Det eneste tidspunkt, hvor vi kan lade være at nyse, er, mens vi sover.
Faktisk er det slet ikke muligt at nyse i søvne. Selv om næseborenes følenerver registrerer irriterende støvpartikler, formår hjernen nemlig ikke at sende besked til musklerne.