Vand kan ikke trænge gennem menneskets hud – i al fald kun i så små mængder, at det ikke har nogen praktisk betydning for at skaffe kroppen væske.
Dermed kan de skibbrudne ved forliset af fregatten Méduse i 1816 ikke have undgået dehydrering, selvom de ifølge beretningen sad med kroppene delvist under vand på deres redningsflåde.
Salt truer kroppen
Méduse forliste i Atlanten godt 110 km vest for nutidens Mauretanien i Nordvestafrika. Saltholdigheden af havet er her så høj, at hvis vand kunne trænge gennem menneskehud i større mængder, ville transporten været gået den anden vej, fra kroppen ud i havet.
Årsagen er fænomenet osmose, hvor en væske vandrer gennem en membran på grund af forskellen i koncentrationen af opløste stoffer på de to sider af membranen.
Et menneskes gennemsnitlige saltholdighed er ca. ni gram pr. 1000 gram kropsvæske, fx blod. Havvandet i Sydatlanten har en saltholdighed på godt 35 gram – altså fire gange højere.
Saltvandet ville altså have accelereret dehydreringen af sømændene.