Kemi skaber din personlighed

For forskere er enæggede tvillinger, der aldrig har set eller kendt til hinanden før et godt stykke oppe i voksenlivet, et fantastisk udgangspunkt for videnskabelige undersøgelser af arv og miljø, men de er uhyre sjældne.

Derfor er psykologen Nancy Segal fra California State University i USA fyr og flamme, da hun hører om de to koreanske tvillinger, der har været adskilt siden fødslen for 25 år siden. Segal er specialist i evolutionær psykologi og adfærdsgenetik, og hun arrangerer, at kvinderne udfører hver deres intelligens- og personlighedstest.

Resultaterne overrasker forskeren. De underbygger en teori, der hævder, at vores skæbne er beseglet fra fødslen. Sammen med en række andre undersøgelser viser Segals tests, at vores personlighed bliver fastlagt af generne.

Allerede mens vi befinder os på fosterstadiet, er det afgjort, hvilken type menneske vi ender med at blive. Og mellemmanden mellem dna og personlighed er et nøje orkestreret festfyrværkeri af hormoner og signalstoffer, som former vores hjerne og styrer vores adfærd.

HVILKET KEMISK STOF STYRER DIN HJERNE? LÆS BOKSEN HERUNDER OG TAG TESTEN LÆNGERE NEDE

Personlighed kan deles i fem

En af Segals tests er The Big Five-testen – eller femfaktortesten – forskernes foretrukne værktøj, når de undersøger personlighed.

Testen deler personlighed op i fem forskellige karaktertræk, og via et spørgeskema kan forskerne sætte tal på, hvor stærkt hvert karaktertræk er hos den enkelte testperson.

De fem træk er bekymrethed, udadvendthed, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. Kategorierne spænder vidt, og deres navne afspejler ikke helt, hvad de dækker over.

Åbenhed handler fx ikke om, hvorvidt du er selskabeligt anlagt – det hører under udadvendthed – men om kreativitet og nysgerrighed.

Og venlighed handler ikke kun om, hvorvidt du er imødekommende eller afvisende, men dækker også over, hvor tillidsfuld og god til at samarbejde du er.

Spørgeskemaet består af cirka 50 udsagn, der hver især vedrører et af de fem grundlæggende personlighedstræk, og testpersonen skal på en skala fra et til fem give point for, i hvor høj grad udsagnet passer på hende eller ham selv.

Pointene bliver lagt sammen eller trukket fra hinanden efter en særlig formel, som giver en score for hvert personlighedstræk; fx bliver en del af ens score inden for samvittighedsfuldhed udregnet ved at tage pointene for udsagnet “Jeg er altid velforberedt”, fratrække pointene for “Jeg glemmer tit mine ting” og lægge pointene for “Jeg har sans for detaljer” til.

Finner er de mest indadvendte

Forskerne mener, at femfaktortesten giver det troværdigste billede af personlighed på tværs af forskellige kulturer, køn og forskellige alderstrin. Derfor har de brugt den flittigt til omfattende undersøgelser.

I 2001 samlede psykologen Paul Costa jr. fx over 23.000 besvarelser af femfaktortesten fra 26 lande, og han kunne konkludere, at kvinder altid scorede højere end mænd, når det gjaldt venlighed og bekymrethed, men forskellen mellem kønnene var væsentlig større i amerikanske og europæiske lande end i afrikanske og asiatiske.

Derudover har adskillige undersøgelser vist, at mennesker overalt på Jorden ændrer personlighed gennem livet, og at ændringerne generelt følger det samme forløb; fx bliver vi som regel mindre udadvendte og mindre bekymrede med årene, hvorimod vi støt og roligt bliver mere samvittighedsfulde og udfører opgaver med større omhu og pligtopfyldenhed.

Alt i alt er lighederne mellem kulturer mere dominerende end forskellene, men de enkelte kulturers særpræg er alligevel interessante.

Den svenske psykolog Petri Kajonius fra Högskolan Väst i Trollhättan lavede i 2017 en onlinetest på 130.000 mennesker i 22 lande.

Resultaterne viste, at landene rangerede sig forskelligt inden for de fem grundlæggende personlighedstræk, og i nogle tilfælde bekræftede de fordomme om de forskellige nationaliteter.

Finnerne var fx det mindst udadvendte folk, mens franskmændene var de mest åbne og kulturelt interesserede. Nordmændene kunne bryste sig af at være det næstvenligste folk kun overgået af irerne.

Briterne var de mest bekymrede, mens rumænerne var både de mindst bekymrede og de mest samvittighedsfulde i undersøgelsen.

Generelt for alle personlighedstræk gjaldt det dog igen, at forskellene fra land til land var små.

Nordmændene var således kun otte procent venligere end sydkoreanerne, der scorede lavest, mens finner kun var ti procent mindre udadvendte end mexicanerne, der scorede højest.

Psykologen Peter Rentfrow fra University of Cambridge i England lavede i 2013 en lignende undersøgelse, hvor han kortlagde personlighedstyperne i USA.

Her viste han, at staterne ved øst- og vestkysten i overvejende grad er beboet af åbne og ubekymrede typer, mens indbyggerne i den centrale del af landet primært er venlige og jordnære.

Forskellen i personlighed mellem lande kan måske forklares med forskelle i kulturerne, men det er ikke nødvendigvis hele sandheden. De enkelte lande adskiller sig nemlig også på et andet væsentligt punkt: deres genpuljer.

Hvert land har en bestemt sammensætning af gener, og generne spiller en ekstremt vigtig rolle i dannelsen af den enkelte persons personlighed.

Tvillinger har ens personlighed

De enæggede tvillinger Anaïs og Samantha, som var blevet adskilt ved fødslen og vokset op på hver deres kontinent, gennemfører en række forskellige personligheds- og intelligenstests, da de endelig bliver genforenet som 25-årige – og i 2014 udgiver psykologen Nancy Segal sin analyse af resultaterne.

Intelligensmæssigt klarer amerikanske Samantha sig generelt bedre end franske Anaïs – de har en IQ på henholdsvis 129 og 112 – og IQ-testen viser, at hver tvilling har sine stærke og svage sider.

Nancy Segal mener, at forskellene til en vis grad kan skyldes de forskellige udfordringer, som kvinderne har mødt i deres arbejde som henholdsvis skuespiller og modedesigner.

Hun konkluderer, at deres individuelle opvækst og påvirkning fra miljøet omkring dem har præget deres intelligens forskelligt, på trods af at deres genetiske udgangspunkt er stort set identisk. Men når det kommer til personlighedstesten er der stort set ingen forskel på de to tvillinger.

Segal sammenligner først søstrene med en test af 21 forskellige karaktertræk som fx energi, kreativitet og åbenhed for forandringer, og de to kvinder afviger faktisk kun nævneværdigt fra hinanden på fire af dem.

Samantha er lidt mere selvsikker og entusiastisk og bliver ikke så nemt frustreret, hvorimod Anaïs er bedre til at håndtere stress. Men på de øvrige 17 karaktertræk er der stort set ingen forskel på de to kvinder, selvom de aldrig har haft mulighed for at spejle sig i hinanden og lære af den andens måde at reagere og opføre sig på.

Segal udsætter dem også for den klassiske femfaktortest. Her afviger kvinderne lidt fra hinanden inden for bekymrethed og udadvendthed – franske Anaïs er mere bekymret og mindre udadvendt. Og psykologen mener, at forskellen skyldes miljømæssige påvirkninger.

Samantha er blevet mere udadvendt, fordi hun arbejder som skuespiller og tjener – to jobs, der kræver, at hun involverer sig i andre mennesker. Og Anaïs er mere bekymret, fordi hun blev drillet i skolen.

Til gengæld er tvillingerne næsten ens, når det gælder venlighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed, og alt i alt afslører alle personlighedstestene en overraskende lighed. Kvindernes identiske gener har tilsyneladende udstyret dem med næsten lige så identiske personligheder.

Segals undersøgelse viser, at vores personlighed i høj grad er fastlagt af vores dna, længe før vi bliver født. Og en anden forsker, antropologen og adfærdsforskeren Helen Fisher, har måske fundet bindeleddet mellem generne og personligheden.

Kemi gør dig nysgerrig

Dopamin, serotonin, østrogen og testosteron – Helen Fisher mener, at disse fire kemiske stoffer er nøglen til at forstå personlighed. Ifølge Fisher kan personlighed deles op i fire såkaldte temperamenter, og hvert temperament styres af et af de kemiske stoffer.

Mængden af stofferne dikteres af generne, og dermed forklarer Fishers teori, hvorfor generne påvirker personligheden.

Folk med store mængder dopamin i hjernen vil have en personlighed, som er domineret af temperamentet Nysgerrig/Energisk, mens folk med et højt serotoninniveau i stedet er karakteriseret ved temperamentet Forsigtig/Ansvarlig.

Begge stoffer er signalstoffer, som viderebringer beskeder fra en nervecelle til en anden i bestemte områder i hjernen, der er med til at forme vores personlighed.

Fishers to andre temperamenter er styret af kønshormoner, som cirkulerer i blodbanen. Hormonernes påvirkning af hjernen sker især under fosterudviklingen, men effekten er livsvarig.

Testosteron øger størrelsen på hjernecentre, der er involveret i temperamentet Analytisk/Kontant, mens østrogen øger væksten af områder, der underbygger temperamentet Hjælpsom/Medfølende.

Alle mennesker er påvirket af alle fire kemiske stoffer og har en vis grad af hvert af temperamenterne, men Fisher mener, at den enkeltes personlighed typisk er domineret af et af stofferne.

Hver person kan derfor placeres i en af fire personlighedstyper, som Fisher har navngivet. Dopamin dominerer hos “Eventyreren”, serotonin hos “Byggeren”, testosteron hos “Direktøren”, og østrogen hos “Forhandleren”.

Fishers teori er omdiskuteret, fordi den ikke er baseret på direkte beviser – hun har fx ikke målt testosteronniveauet hos et foster og fulgt op med en personlighedstest senere. I stedet er den underbygget af masser af indirekte beviser for stoffernes effekt på hjernen.

Et af dem kom hun selv med i 2013, hvor hun via hjerneskanninger viste, at personer af typen “Eventyreren” havde høj aktivitet i hjernens dopamincentre, mens personer af typen “Forhandleren” havde stor aktivitet i de hjernecentre, hvis vækst ser ud til at blive stimuleret af østrogen under fosterudviklingen.

Pubertet ændrer personligheden

Generne og kroppens kemiske stoffer fastsætter rammen for din personlighed, allerede mens du ligger i din mors mave, men de påvirker dig også løbende gennem livet.

Mængden af kønhormonerne testosteron og østrogen stiger fx kraftigt i puberteten og falder gradvist efter 50-årsalderen.

Hormonsvingninger påvirker nervecellernes vækst forskellige steder i hjernen og får dem til at skabe nye nerveforbindelser til hinanden. Selvom forskerne ikke har det fulde overblik over hormonernes effekt på hjernen, er de ikke i tvivl om, at forandringerne i kroppens hormoner er med til at præge de personlighedsændringer, vi oplever gennem livet.

Det samme gør sig gældende for de dele af personligheden, som påvirkes af signalstofferne serotonin og dopamin.

Ikke alene deres mængde i hjernen, men også hjernens følsomhed over for dem og den hastighed, som de bliver nedbrudt med, ændrer sig gennem livet. Det betyder, at stoffernes påvirkning af hjernen varierer gennem livet.

Dit ydre følger dit indre

Tvillingerne Anaïs og Samantha har mere tilfælles end deres personlighed. Det, som bragte dem sammen i første omgang, var deres næsten identiske udseende.

Ligesom med personligheden spiller generne og kroppens kemiske stoffer en vigtig rolle i udviklingen af vores fysiske træk, blandt andet i ansigtet. Derfor ligner vi ofte vores nærmeste slægtninge.

Fordi kroppens kemi påvirker både udseende og personlighed, mener nogle forskere, at bestemte fysiske træk er koblet med bestemte personlighedstræk.

Den teori testede den russiske it-ingeniør Alexander Kachur i 2020, da han udviklede et neuralt netværk, som ved hjælp af kunstig intelligens forsøgte at fastslå folks personlighed alene ved at se på et billede af dem.

Computeren lærte sig selv kunsten ved et for et at kigge på 30.000 billeder af folk, der i forvejen havde fået bestemt deres personlighedstype.

Den kunstige intelligens brugte prøv-og-fejl-metoden og gættede på, hvilken personlighed der gemte sig bag portrættet, før den tjekkede det rigtige svar.

Efterhånden blev den bedre og bedre til at gætte rigtigt, og til sidst kunne den fastslå den rette personlighed i 79-88 procent af billederne.

Dit ansigt afspejler altså din personlighed – fordi begge dele bliver formet af kemi. Og ligesom du for længst har indset, at du har arvet din skæve næse eller fremskudte hage fra dine forældre, kan du nu også skyde skylden på dem for din indadvendthed eller mangel på optimisme.