10 myter om sommer

Myte: “Du skal tisse på stikkene fra en brandmand”

Mødet med en brandmands meterlange fangarme under havoverfladen kan sætte en stopper for enhver god strandtur og medføre alt fra ildrøde hævelser til muskelkramper. Men urin er ikke løsningen.

Brandmænds fangarme, de såkaldte tentakler, er dækket af tusinder af nældeceller, der skyder små nåle med lammende nervegift gennem huden.

Nålene sidder godt fast takket være modhager og kan potentielt blive ved med at hælde giften ind i kroppens celler lang tid efter selve forbrændingen, og ifølge videnskaben gør urin kun situationen værre.

Forskere fra University of Hawai‘i at Mānoa og NUI Galway i Irland undersøgte i 2017, hvordan efterskyl med hhv. havvand, madeddike og urin påvirker giftens ødelæggende effekt på kroppens ilttransporterende røde blodlegemer, såkaldt hæmolyse.

Her viste urin sig at have den værste effekt. I forhold til ikke at skylle såret resulterede urin i tre gange så meget hæmolyse – den gullige stråle forværrede altså giftens effekt. Til sammenligning medførte havvand halvanden gang så meget hæmolyse, mens eddiken reducerede hæmolysen markant.

MYTEN OM URIN OG BRANDMÆND ER: FALSK

Myte: “Solen gør dig gladere”

Vi ser lysere på tingene, når solstrålerne vælter ned over os i løbet af sommermånederne. Lyset påvirker nemlig vores indre kemi, og de hovedansvarlige molekyler bag den sprudlende sommerglæde er signalstofferne serotonin og melatonin samt D-vitamin, som alle reguleres af sollys.

Præcis hvorfor molekylerne påvirker vores humør, er forskerne stadig ikke helt sikre på. Men ifølge en undersøgelse udført af forskere fra Georgia State University i USA i 2010 er risikoen for at blive ramt af depression højere blandt folk med lave niveauer af D-vitamin.

Og i en anden undersøgelse foretaget på Union Memorial Hospital i Baltimore, USA, noterede forskerne sig, at folk med sæsonrelateret depression får det bedre, når D-vitaminniveauerne stiger, hvilket er en naturlig følge af mere sol.

Derfor behandles personer med vinterdepression ofte med såkaldt lysterapi, hvor særlige lamper imiterer Solens stråler.

MYTEN OM SOMMERGLÆDE ER: SAND

Myte: “Nogle mennesker er myggemagneter”

En sværm af myg, der indtager terrassen, kan ødelægge enhver hyggelig sommeraften. Og har du en oplevelse af at være lidt mere uheldig end din sidemakker, når det kommer til antallet af kløende og hævede forhøjninger på huden, kan der være noget om det.

De blodtørstige insekter udvælger nemlig ikke deres ofre helt tilfældigt. Fysiologiske parametre som kropsvarme, lugt, udåndingsluft og blodtype kan være med til at sende de tyndsnablede insekter i din retning.

Ifølge undersøgelser er et estimat på omkring 20 procent af befolkningen så uheldige at være særligt udsatte og appetitlige for myggene sammenlignet med resten af befolkningen.

Myggene bruger særlige antenner fyldt med hundredvis af forskellige sensorer til at udpege de mest attraktive ofre, og sensorerne er i stand til at opspore duftstoffer og udåndigsstoffer som kuldioxid og acetone på helt op mod 50 meters afstand.

MYTEN OM MYGGEMAGNETER ER: SAND

MYTE: “Du sover mindre om sommeren”

Din døgnrytme reguleres af sollyset – jo mere sollys, jo mindre søvn. Årsagen skal findes i hormonet melatonin, som dannes i hjernen og øjets nethinde i døgnets mørke timer og forbereder kroppen på at sove.

En undersøgelse lavet i 2012 på universitetet i Tromsø viste, at nordmændene generelt sover 20 minutter mere i vintermånederne.

Til sammenligning var der næsten ingen forskel i søvnmønsteret hos forsøgspersoner fra Ghana, hvor der stort set heller ingen sæsonforskelle er i antallet af lyse timer.

MYTEN OM SØVN ER: SAND

MYTE 5: “Du bliver mindre syg om sommeren”

Selvom pollentallene ryger i vejret om sommeren og skaber løbende næser over hele Europa, er snot og snue stadig overrepræsenteret i vintermånederne. Årsagen er, at virus som forkølelse og influenza trives bedre i kold og tør vinterluft end i varme og fugt.

Kulden øger ikke bare virussernes levetid, men også chancerne for at blive overført mellem personer. Én af årsagerne er, at vi tilbringer mere tid inden døre, hvor vi indånder den samme luft og berører de samme overflader. En anden årsag er, at vores slimhinder i mund og næse bliver kolde.

Det forringer blodgennemstrømningen og betyder, at der er færre immunceller og antistoffer til stede til at slå virusserne ihjel.

Sæsonforskellene ses endda i vores gener. Om vinteren er de gener, der sørger for at danne inflammation som en del af vores immunforsvar, mere aktive.

MYTEN OM SYGDOMME ER: SAND

MYTE 6: “Solcreme er lige så skadelig som solen”

Hvert år rammes mellem 2 og 3 millioner mennesker af hudkræft på verdensplan. Og hele 9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft, den mest aggressive form for hudkræft, skyldes Solens ultraviolette stråler, de såkaldte uv-stråler. Strålerne penetrerer hudens forskellige lag og laver såkaldte mutationer eller skader i hudcellernes dna.

Kroppen er generelt eminent til at reparere skaderne, men i tilfælde, hvor skaderne ikke repareres i tide, kan det resultere i kræftceller.

Strålerne tæmmes af solcreme, som er sammensat af en cocktail af kemikalier, der enten absorberer eller reflekterer strålerne.

Solcreme mindsker risikoen for solskoldninger og hudkræft, men kan medføre andre problemer. Stoffet oxybenzone, der findes i langt de fleste solcremer, kan virke hormonforstyrrende.

I et forsøg fra 2013 blev rotter fodret med mere end 1500 mg oxybenzone pr. kg kropsvægt om dagen, og det resulterede i markant højere niveauer af kønshormonet østrogen, hvilket kan øge risikoen for kræft.

Doserne i forsøget var dog urealistisk høje, og forskere har udregnet, at det vil svare til 277 års forbrug af solcreme at nå op på tilsvarende niveauer i mennesker. I sjældne tilfælde kan stoffet medføre allergiske reaktioner. Blot 1 procent af 24.000 personer testede i et forsøg positivt på allergi mod solcreme. Oxybenzone stod bag 70 procent af tilfældene.

MYTEN OM SOLCREME ER: FALSK

Myte: “Der kommer flere børn til verden om sommeren”

Fødestuerne verden over ser ud til at have særlig travlt i sommermånederne ifølge statistikkerne. I Skandinavien fødes der i perioden fra maj til august mere end 35 procent af alle årets børn.

Antallet topper i juli og er lavest i december. Samme tendens ses også andre steder i verden, men breddegraderne er afgørende for fødselsmønsteret – jo længere væk fra ækvator, desto tidligere når fødselsantallet sit højdepunkt, mens der i områder tæt på ækvator ofte fødes flere i efteråret.

Fx topper Finland allerede i april måned og Jamaica først i november.

MYTEN OM FØDSLER ER: SAND

Myte: “Undgå varme drikke om sommeren”

Selvom kolde drikke lokker mest i varmen, er kroppen i virkeligheden bedre tjent med en kop te. Det opdagede forskere fra University of Ottawa i en undersøgelse fra 2016.

Årsagen er, at varme drikke øger kropstemperaturen, hvilket registreres i den nederste del af mellemhjernen, den såkaldte hypotalamus.

Området kontrollerer alt fra vores indre organer til vores kropstemperatur og sender signaler til blodkar og svedporer i huden, som udvider og åbner sig. Og det gør det muligt at frigive varmen fra huden og lufte den ud som damp.

Afgørende er det, at luftfugtigheden ikke er for høj til at komme af med sveddampen.

MYTEN OM VARME DRIKKE ER: FALSK

Myte: “Det er vigtigt at suge giften ud af et bistik”

“Skynd dig at suge giften ud”. Sådan lyder rådet ofte efter et smertefuldt bistik. Men de fleste eksperter fraråder ivrige forsøg på at fjerne giften.

Der findes nemlig ingen undersøgelser, som viser, at det gør en forskel i forhold til smerterne. Og i værste fald forværrer det blot situationen ved at forurene såret yderligere.

Til gengæld er det vigtigt at få brodden ud hurtigt, da brodden fra en bi stadig er knyttet til en giftsæk efter stikket. Hvepse efterlader ikke deres brod i huden og sprøjter derfor mindre gift ind i deres ofre. Til gengæld kan de stikke flere gange.

MYTEN OM BISTIK ER: FALSK

MYTE: “Dit hår vokser hurtigere om sommeren”

Sommervejret sætter fut under hårvæksten, lyder en udbredt opfattelse.

Og der er faktisk sandhed bag myten. Varmen og solstrålerne skaber nemlig gunstige betingelser for, at håret kan gro lidt hurtigere om sommeren end på grå og kolde vinterdage.

I en kinesisk undersøgelse fra 2014 fandt forskerne frem til, at håret i gennemsnit vokser 0,4 mm om dagen i sommerperioden, mens væksten om vinteren er nede på 0,375 mm.

Én af årsagerne til hårets vækst skal findes i mængden af hårstrå. I marts måned er cirka 90 procent af alle hovedbundens hårsække aktive, mens antallet falder gradvist frem til september måned.

Det skyldes, at vi, ligesom mange pelsdyr, begynder at fælde, når Solen sender temperaturen i vejret. Hårtabet topper i august og september, hvor vi i gennemsnit smider 60 hår om dagen, hvilket er mere end dobbelt så meget som om vinteren.

De færre hår betyder, at der er mere overskydende næring i form af fx sukker, mineraler og aminosyrer til de tilbageværende hår, hvilket får dem til at vokse hurtigere.

Og det er ikke kun håret på hovedet, der oplever en fremgang. Mænds skæg kan ifølge en undersøgelse vokse op mod 60 procent hurtigere om sommeren.

MYTEN OM HÅRVÆKST ER: SAND