Fabian Sommer/dpa/Ritzau Scanpix

3D-printere lapper syge skeletter sammen

Rygsøjler af gummi og implantater af keramik – læger kan nu 3D-printe erstatninger til skelettet, som både holder længere og kan hjælpe patienter med knoglekræft.

3D-printet keramik vokser sammen med knogler

Med et pulver bestående af kalciumfosfat og fedt kan forskere 3D-printe et keramisk materiale, der vokser sammen med de eksisterende knogler. De kunstige knogler kan endda danne marv.

Particle3D.com

3D-printet titaniumhofte hænger bedre fast

Hofteproteser kan løsnes fra de knogler, de er hæftet til. Med 3D-printede hofteskåle af titanium skaber læger præcise og holdbare implantater. Små porer i strukturen gør det muligt for knoglen at vokse ind i implantatet.

Robert Clark/Nat Geo/Getty Images

Hyperelastisk materiale hjælper knogler med at vokse

En 3D-printet udgave af den menneskelige rygsøjle er skabt af et såkaldt hyperelastisk materiale. Det kan fungere som en art stillads, som nyt knoglevæv kan vokse på.

Adam E. Jakus/Dimension Inx

3D-printede erstatninger udfylder huller

Læger opererer ofte kræftramte knogler ved at skære den syge del væk. Australske forskere kan 3D-printe kopier af det bortopererede område, så hullet kan udfyldes, og knoglerne beholder deres styrke.

RMIT University

Metal erstatter vildtvoksende knogler

Patienter, der lider af øget knoglevækst, har ofte voldsomme smerter. Med 3D-print kan læger skabe præcis det ønskede implantat, så nu kan de indoperere implantater af metal, der bevarer størrelse og form.

VCG/Getty Images

Mikroskopiske fibre omdannes til brusk

Forskere har udviklet en syntetisk brusk, der består af fibre, som hver er tyndere end et menneskehår. Fibrene udgør et tredimensionelt stillads, der tilsættes en gelé, som stamceller kan hæfte sig til og danne ny brusk.

Courtesy of Frank Moutos and Farshid Guilak

3D-printer laver ny ankel

En 69-årig pilots ankel var ødelagt af gigt og knoglecyster. Ved hjælp af skanninger genskabte læger en 3D-printet kopi af det beskadigede ankelrulleben. Den 3D-printede ankel virkede perfekt.

Dr. Selene Parekh/Duke University

Hunden Patches fik nyt 3D-printet kranie

Canadiske forskere erstattede 70 pct. af gravhunden Patches’ kranie med titanium efter at have fjernet en svulst på størrelse med en appelsin.

Dan Lopez & Michelle Oblak/University of Guelph

Patches' nye kranie blev skræddersyet

Skanninger kortlagde svulstens størrelse, så den 3D-printede kraniedel kunne skræddersys helt ned til placeringen af skruehullerne.

Dan Lopez & Michelle Oblak/University of Guelph

Kopi af kranium letter ansigtstransplantation

Før en ansigtstransplantation analyserer kirurger patientens kranium via 3D-printede modeller af hovedet. Dermed kan kirurgerne bl.a. genskabe manglende knoglestrukturer, så operationen forløber mere smertefrit.

Fabian Sommer/dpa/Ritzau Scanpix