4 nyheder om kønssygdomme

Den første syfilis-vaccine kan være undervejs, og så har et nyt lægemiddel behandlet tæt ved 100% af de gonorré-smittede, det er blevet testet på. Her er fire korte nyheder, der fører dig ajour indenfor kønssygdommenes verden.

Shutterstock

1. Den første syfilis-vaccine er på tegnebrættet

© CDC

Forskere fra University of Texas i USA har for første gang holdt den proptrækkerlignende syfilisbakterie i live i længere tid.

Bakterien overlevede i en kanincelle på en blanding af vitaminer og sukkerstoffer, og forskerne håber nu at kunne udvikle en vaccine mod den.

Syfilis er især et problem i afrikanske lande, hvor bakterien er skyld i mange dødfødsler og ufrivillige aborter.

2. Forskere finder nyt middel mod gonorré

© Shutterstock

Bakterien, som er skyld i gonorré, er resistent mod næsten alle typer antibiotika.

Men et nyt middel, kaldet zoliflodacin har vist gode resultater i kliniske test, hvor det kurerede 96 pct. af de smittede.

Op mod 80 mio. mennesker bliver hvert år smittet med bakterien, som kan gøre spædbørn blinde og kvinder sterile.

3. Vores forfædre fik herpes ind med føden

© Louise Walsh

Britiske forskere har opdaget, at herpesvirussen HSV2, som skaber sår omkring kønsdelene, højst sandsynligt er overført fra chimpansens forfader til vores egen for ca. to mio. år siden.

Kødet fra chimpansen er blevet ædt af den hominide art Parathropus boisei, som så igen er blevet ædt af vores forfader Homo erectus.

4. Klamydia snyder vores celler på to måder

© Robert Bastidas - Duke University

Amerikanske forskere har fundet det enzym, som klamydia-bakterien bruger til at narre sin værtscelle.

Enzymet får cellen til at danne et beskyttende skjold af proteiner om bakterien og forstyrrer cellens evne til at nedbryde indtrængende organismer.

Forskerne vil nu udvikle et middel, som blokerer enzymet.

Læs også:

Kroppen

Kan man måle smerte?

0 minutter
Night vision
Kroppen

Kan vi se farver om natten?

0 minutter
Beer belly
Kroppen

Får man ølmave af for mange øl?

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!