Alle har en mor. Uanset hvordan dit forhold til hende er, hænger I uløseligt sammen.
Med biologiske tricks baner mødre nemlig små smutveje, der styrker mor/barn-relationen og gør afkommet dybt afhængig af sit mødrene ophav.
At mor er den bedste i verden, er derfor ikke så mærkeligt set med videnskabelige briller.
1. Du arver flest gener fra din mor
Når en ægcelle bliver befrugtet, tegner grundplanen sig til et nyt menneske, da 23 kromosomer fra faren og 23 kromosomer fra moren smelter sammen.
Kromosomerne er den struktur, der fragter generne, og de 23 kromosompar danner en basisopskrift, der flytter med ind i hver celle i fosteret.
Men selvom de fleste får lige mange kromosomer fra far og mor, så er der ingen, der får lige mange gener fra hver forælder.
Piger arver et X-kromosom fra hver forælder, men drenge arver i stedet et X-kromosom fra deres mor og et Y-kromosom fra deres far.
X-kromosomer er langt større end Y-kromosomer og indeholder omkring 730 gener mere. Alene af denne årsag arver drenge 730 gener mere fra deres mor end fra deres far.
Men der findes også 13 gener, som ikke sidder på vores kromosomer. De sidder i stedet på cirkelformede stykker dna i de såkaldte mitokondrier.
Både din mor og din far har mitokondrier, men du arver kun din mors.
Forskerne har undret sig over, hvordan det går til, for din fars sædcelle medbragte faktisk mitokondrier, da den befrugtede din mors ægcelle.
Ny forskning viser, hvordan ægcellen effektivt nedbryder farens mitokondrier efter befrugtningen.
Mor nedbryder fars mitokondrier
Under befrugtningen giver sædcellen sit indhold til ægcellen, inklusive samtlige kromosomer og mitokondrier.
Ægcellen afmærker farens mitokondrier og giver signal til, at enzymer skal nedbryde den inderste membran i mitokondrierne.
Enzymet CPS-6, som normalt befinder sig uden for den inderste membran, bevæger sig nu ind og nedbryder mitokondriets dna.
Såkaldte lysosomer omslutter farens mitokondrier og nedbryder dem, indtil de til sidst er helt forsvundet.
Uanset om du er kvinde eller mand, vil du være mere genetisk lig din mor end far.
2. Duftstoffer nedarver din mors frygt
Mødre lærer deres børn at frygte forskellige farer gennem duftstoffer.
Amerikanske forskere gav rotter et mildt elektrisk stød, samtidig med at de blev udsat for pebermynteduft. Efterfølgende blev rotterne gravide og fik unger.
Rotteunger er ude af stand til at opfange information via dufte – undtaget når duftstofferne stammer fra moren, viste forsøgene.
Når mødrene efter fødslen blev udsat for pebermynte, udsendte de duftstoffer for at advare andre individer om truslen. Stofferne aktiverede hjernens frygtcenter, amygdala. Når rotteungerne blev udsat for pebermynte uden deres mødre i nærheden, slog centeret til igen.
Hjernescanninger viste, at duftresponsen fra moren skabte varige ændringer i hjernen modsat anden indlæring fra spædbarnsstadiet, der kræver gentagelse for at sidde fast.
Forsøget kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle børn arver fx PTSD eller fobier fra deres mødre.
3. Mors hjerne er vokset sammen med din
En graviditet minder om at blive angrebet af en parasit. Fosteret hægter sig fast til morens blodbaner med en moderkage og suger næring til sig gennem navlestrengen.
Men via strengen rejser ikke blot næringsstoffer. Også dna, små stykker af moderkage og celler kan passere begge veje både til og fra moren.
Mange af cellerne bliver dræbt af immunforsvaret, men de af morens celler, der overlever i fosteret, finjusterer immunforsvaret. Processen opdyrker en type regulerende celler kaldet Treg-celler, der lærer at angribe de rette fremmedelementer og lade andre være. Læringen spiller en central rolle i at undgå de såkaldt autoimmune sygdomme, som sukkersyge, psoriasis og sklerose.
Hos moren borer nogle af fostercellerne sig ind i fx hjertet og styrker musklerne eller lapper kejsersnit ved at danne blødt arvæv. Cellerne kan tilmed krydse blodhjernebarrieren og trænge ind i hjernen.
Her bliver cellerne en del af hjernevævet, selvom mor og barn ikke har præcis samme dna, og kan derved forblive i moren for evigt.
Celler, der lever i en andens krop, kaldes mikrokimærisme opkaldt efter de græske sagndyr, kimærer, der var sammensat af flere arter.
Fostercellerne kan være med til at beskytte mod kræft og hjertekarsygdomme på lang sigt, ifølge teorier.
Anden forskning har vist at mødres hjerneceller affyrer signaler i samme mønster som deres barn, hvis barnet er i nød.
I det hele taget undergår mødres hjerner en enorm forandring under en graviditet.
Fx vokser områder med såkaldt hvid substans, der styrker hjernens evne til at sende signaler. Det optimerer formentlig mødrenes evne til at knytte sig til deres afkom og vurdere barnets behov. Til gengæld skrumper områder med grå substans, der påvirker hukommelse og medfører fænomenet ammehjerne.
Gravides hjerner forandrer sig fem steder
Sociale evner som genkendelse af stemmer ligger i sulcus temporalis superior. Forskere mener, området tilpasses, så moren knytter sig mere til barnet.
Området precuneus er en del af hukommelsen, og ændringer her kan ifølge forskere forklare, hvorfor gravide husker dårligere, altså får “ammehjerne”.
Flere sprogområder ligger omkring sulcus frontalis inferior. Ændringer her kan formentlig forbedre morens evne til at kommunikere med sit barn.
Genkendelse af ord og ansigter bliver styret af området gyrus fusiformis. Forandringer her kan gøre det lettere for moren at aflæse barnets sprog.
Området sulcus frontalis medius hjælper med at kontrollere vores fokus. Ifølge forskere gør ændringer her mødre mere opmærksomme på deres barn.
4. Mor bestemmer din livret
Mors spisevaner under graviditeten afgør om du er altædende eller kræsen, længe før du bliver født.
Når en gravid kvinde drikker et glas juice til morgenmaden, smager fosteret i hendes livmoder på frugtsaften ti minutter efter.
I graviditeten sikrer moderkagen, at gavnlige stoffer som ilt og næring bringes videre til fosteret, mens skadelige bakterier og virus ikke får adgang til det ufødte barn.
Den gravides måltider bliver nedbrudt i tarmene, hvorfra blodet optager næringsstoffer. Når blodet når frem til livmoderen, passerer smagsstofferne videre til fostervandet eller barnets blod.
Efter fire måneder har et foster receptorer på tungen og kan derfor smage vandet omkring sig.
Undersøgelser viser for eksempel, at gravide, der drikker gulerodsjuice, får børn, der kan lide gulerødder. Forskere mener, at barnet vænner sig til smagen i fosterstadiet.
5. Din mors stemme stimulerer din hjerne
Visse mødre vil nok mene, at deres børn kan være svære at få i tale, men faktisk er mødres stemmeføring dybt forankret i børns hjerner.
Hjernescanninger af børn i alderen fra syv til 12 har vist, at områder der styrer følelser, belønningssystemet, sociale kompetencer, relevansvurdering og ansigtsgenkendelse lyser op, når mor snakker.
Samme effekt opstår ikke, når børnene hører andre kvinder udtale vrøvleord.
Mors stemme kan tilmed være med til at udvikle hjernecentre hos spædbørn.
I et forsøg med 20 for tidligt fødte børn, der lå i kuvøse, afspillede læger lyden af deres mors stemmer og hjerterytme i tre timer dagligt i 30 dage.
Babyerne udviklede større hørecentre i tindingelappen, sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke havde lyttet til deres mødres stemmer op samme måde.
Kort sagt er videnskabens budskab: Lyt til din mor.