Hjertemyter

6 myter om hjertet

Kan det passe, at hjertet slår hurtigere, når vi ser vores udkårne? Og skal det bare have stød, hvis det går i stå? Vi trykprøver de mest sejlivede myter om hjertet.

4. september 2018 af Rikke Jeppesen & Andreas Andersen

1. Du kan dø af hjertesorg

SANDT: Et bristet hjerte fik en helt ny betydning, da japanske læger i 1990 opdagede, at hjertet ændrer form hos nogle folk med hjertesorger.

Siden har forskning slået fast, at nogle menneskers hjerter nærmest lammes af sorg, hvis de fx mister en ægtefælle.

Knust hjerte-syndrom opstår, når kroppen reagerer på en traumatisk begivenhed ved at frigive stresshormoner til blodet.

Fordyb dig i hver eneste detalje af vores fantastiske univers med et abonnement på Illustreret Videnskab

Her får hormonerne hjertet til at slå hurtigere og blodkar i hele kroppen til at trække sig sammen.

Når blodkar omkring hjertet trækker sig sammen, fragter de mindre ilt til hjertet, end de plejer, og det udløser kraftige smerter i brystet. Tilstanden går normalt over efter en uges tid.

 

2. Hjertet sidder altid i venstre side

FALSK: En gang imellem dukker patienter op på skadestuen, der får lægerne til at sætte spørgsmålstegn ved alt, de har lært.

En af dem var en 22-årig nigeriansk mand med mystiske smerter i venstre side af maven.

Hvis hans smerter havde siddet til højre, havde lægerne ikke tøvet et sekund med at behandle ham for blindtarmsbetændelse.

Først efter flere års smertehelvede gik det op for lægerne, at alle mandens organer sad omvendt.

Han havde den sjældne diagnose situs inversus. Tilstanden er ikke farlig – faktisk bærer mange af os på nogle af de gener, der kan give vores børn omvendte indre organer. Ca. én ud af 10.000 fødes med tilstanden.

En anden lidelse, der går ud over hjertets placering, er Cantrells Pentalog-syndrom. Her fødes børn med indvolde, som ikke er gemt bag ribbenene. I videoen herover kan du se en otte-årig pige med Cantrells Pentalog, hvis hjerte kun er beskyttet af et tyndt lag hud.

3. Dit forelskede hjerte slår hurtigere

© Giphy

SANDT: En femtedel af et sekund. Så kort tid tager det at blive forelsket.

Tilstanden opstår i hjernen, hvor en kemisk kortslutning påvirker hele vores krop, så det kribler i maven og banker i brystet, når vi ser vores udkårne.

Hjernen kommunikerer med kroppen via elektriske signaler, der går gennem nerver til forskellige dele af kroppen.

Den forelskede hjerne sender signaler til de såkaldte binyrer, så de sender adrenalin ud i blodet.

I hjertet binder adrenalin sig til særlige receptorer, så det ikke bare slår hurtigere, men også med en større kraft end før.

 

4. Atleter har store hjerter

© Wikimedia Commons

SANDT: Hjertet er en muskel, der vokser, hvis den kommer på overarbejde.

Når en atlet går i træningslejr, belastes kroppens muskler og får brug for ekstra ilt, som de får via blod fra hjertet.

Topatleters hjerter skal altså pumpe bedre og hurtigere end før, og derfor vokser hjertets muskelvæg for at kunne følge med kroppens nye behov.

 

5. Vin er sundt for hjertet

FALSK: Rødvins rygte er desværre lidt for godt til at være sandt. Myten opstod, da forskere opdagede, at franskmænd drak flaskevis af rødvin og spiste fedt, men sjældent fik hjerte-kar-sygdomme.

I rødvin fandt forskere stoffet resveratrol, en antioxidant der også findes i fx vindruer, chokolade og hindbær. Stoffet viste sig at beskytte en smule mod hjertekar-sygdomme i forsøg med mus.

Det kom dog senere frem, at musene havde fået en mængde af stoffet, der var mere end 1000 gange højere end den, som findes i et glas rødvin.

Vi skal altså hælde 1000 glas rødvin ned om dagen for at opnå den beskyttende effekt.

 

6. Et stoppet hjerte vækkes med et stød

© Giphy

FALSK: Stødet fra en hjertestarter er så kraftfuldt, at det får en livløs krop til at spjætte.

Maskinens elektricitet skubber dog kun liv i en patient, hvis hans hjerte stadig har en vis elektrisk aktivitet og altså ikke er helt stoppet.

Hjertets slag drives af elektriske impulser, der løber gennem organets millioner af muskelceller og får dem til at trække sig sammen.

Impulserne begynder i en lille knude i hjertet og breder sig derfra. Hvis knuden mister rytmen, kan et stærkt stød nogle gange nulstille cellerne, så de finder rytmen igen.

Sådan passer du på dit hjerte

Hvert andet sekund dør en person af hjerte-kar-sygdomme et sted på kloden. Men størstedelen af dødsfaldene kan undgås. Det kræver dog, at vi bliver bedre til at passe på vores vigtigste muskel.

Hvis du tegner et abonnement på Illustreret Videnskab nu, kvitterer vi med en genvej til et bedre hjertehelbred. Du får:

  • En blodtryksmåler – så kan du løbende kan tjekke, om dit hjerte fungerer som det skal
  • Din Geniale Krop – et digitalt særtillæg, der forklarer, hvordan du skal holde dit hjerte i form, og hvilke symptomer, du skal være opmærksom på.
  • To numre af Illustreret Videnskab – så er du opdateret på den nyeste forskning

Slå til nu og få hele pakken for kun 89,-

INDLØS DIT TILBUD HER

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.