1. Øjenbryn afleder sveden
Uden øjenbrynene ville sved og snavs fra panden løbe ned og genere øjnene. Samtidig spiller øjenbrynene en vigtig rolle i udformningen af vores ansigtsudtryk og dermed kommunikationen med vores medmennesker.
2. Hår under armen tiltrækker kæresten
Armhulehår og kønsbehåring spreder duften fra kirtler i huden, og forskerne mener nu, at denne duft spiller en afgørende rolle i tiltrækningen mellem kønnene.
3. Øjenvipper vifter støvet væk
Øjenvipperne er i stand til at fange partikler direkte i luften, men endnu vigtigere er deres evne til at omdirigere luftstrømmene omkring øjet, så støvet blæser udenom.
4. Skægget signalerer mandens alder
Vi kan lynhurtigt se mængden af skæg, og om det er ved at blive gråligt, og dermed kan vi afkode mandens alder. Mandens skæg er derfor et vigtigt signal til omgivelserne.
5. Hår i næsen afværger infektioner
Næsehårene danner et simpelt, men effektivt filter, der fanger støvpartikler og bakterier i luften. Dermed forhindrer de skader og betændelse i næsens følsomme slimhinde.
6. Brysthår signalerer mandighed
Ligesom skægget er hår på brystet et klart signal om bærerens køn og alder. Kraftig brystbehåring hænger som regel sammen med et højt niveau at det mandlige kønshormon testosteron.
7. Hår i øret forsvarer trommehinden
Hårene i øret forhindrer støv, snavs og bakterier i at trænge ind til trommehinden og er dermed med til at sikre, at vores høresans holdes i god stand.