Bakterier sender menneskekroppen tilbage til overfladen
Vand i lungerne får menneskekroppen til at synke. I takt med at kroppen nedbrydes, udvikler kroppens egne bakterier gasser, der får kroppen til at flyde tilbage til overfladen.

Når et menneske drukner, eller et lig smides i vandet, vil kroppen som udgangspunkt altid søge mod havets bund som en sten.
Det skyldes, at kroppen er tungere end vand, og i takt med at lungerne fyldes med vand, er der ikke længere tilstrækkeligt luft i kroppen til at holde den flydende.
Alligevel findes døde mennesker oftest flydende i vandoverfalden.
Forklaringen er bakterier.
Bakterier danner gas
Kroppen indeholder billioner af bakterier, og mange af disse lever videre i den døde krop, også selvom den befinder sig under vand, hvor der ikke er ilt.
Da kroppens immunsystem ikke længere er aktivt, begynder bakterier at nedbryde kroppens bløde væv og producerer gasser som metan og ammoniak, der ophober sig, særligt i maveregionen som bliver oppustet.
Indenfor få dage vil kroppen indeholder så meget gas, at den vi søger mod overfalden som en ballon.
Kroppen vil som udgangspunkt altid flyde med ryggen opad, hvilket skyldes, at arme, ben og hoved er tungere en torso, og da de naturligt drejer mod forsiden af kroppen, vil de trække forsiden nedad.
Kroppen kan forsvinde på en måned
Mordere har i århundreder forsøgt at skaffe sig af med lig ved at smide dem i vandet, og mange lig bliver aldrig fundet.
Årsagen kan være, at rovdyr har fortæret liget, hvilket en gruppe canadiske forskere har vist, kan ske på en måned.
Det kan også skyldes, at noget tynger liget ned, eller at kroppen er blevet perforeret, så gasserne kan slippe ud, og liget derfor forbliver under havoverfladen.