I EU og USA er henholdsvis 23,83 af europæerne og 37,37 procent af amerikanerne svært overvægtige.
En ny undersøgelse udgivet i tidsskiftet Nature giver imidlertid håb for fremtiden.
Heraf fremgår det, at afkoblingsproteinet BAM15 - et mitokondrie i vores celler, der bidrager til stofskiftet - kan reducere fedtmassen i kroppen uden at påvirke muskelmassen eller fødeindtagelsen - i hvert fald på mus.
Mitokondrier er cellens kraftværker og uundgåelige bødler
Cellen får sin energi fra de såkaldte mitokondrier (gul og orange), som producerer den i form af molekylet ATP (rød). Men i processen skabes også et uheldigt sideprodukt, nemlig de såkaldte frie radikaler (lilla). De er meget aggressive og går bl.a. til angreb på mitokondriets dna, som bliver slidt og til sidst ødelagt.
Færre svedeture og toiletbesøg
Når BAM15 virker, som det skal, hjælper det cellen til at være endnu mere effektiv - uden at vi sidder stakåndede tilbage. Mitokondriet ændrer altså cellens metabolisme - de kemiske processer, som sker i cellen - så den brænder flere kalorier af, end den plejer, uden at man behøver at bevæge sig og få pulsen op.
Ved tidligere lignende fedtforbrændingsprodukter, som er helt eller delvist inspireret af mitokondrier, sættes stofskiftet ofte i gang med svedeture og adskillige toiletbesøg til følge.
Men det er ikke tilfældet for BAM15. Molekylet har nemlig ikke nogen umiddelbare bivirkninger, konkluderer forskerne.
Tyndfede personer får en udstrakt hånd
BAM15, som indtil nu kun er givet oralt til mus, mindsker også mængden af leverfedt og inflammatoriske lipider - altså syge fedtmolekyler.
Målet med BAM15 er, at det kan gives til patienter, der lider af fedt i organerne - og især til patienter, som lider nonalkoholisk fedtleversygdom: en ophobning af fedt i leveren hos personer, der drikker moderate mængder alkohol. Molekyket kan nemlig - hvis det virker ordentligt på mennesker - afværge svære kirurgiske indgreb i fx leveren.
Inden patienter kan få gavn af BAM15-proteinet – eller nærmere en kemisk, syntetisk afart udviklet til medicinsk brug - skal forskerne finde ud af, hvordan molekylet bliver længe nok i menneskekroppen, så det får en egentlig effekt på fedtmængden - som det har gjort hos mus.