Solcreme mister efterhånden sin effekt. Cremens solfaktor – altså hvor meget af Solens skadelige uv-stråling, den blokerer – bliver lavere med tiden. Derfor har din solcreme en holdbarhedsdato ligesom madvarer.
Typisk ligger datoen mindst tre år efter produktionsdatoen, men ofte forkortes holdbarheden markant, efter at flasken eller tuben er åbnet.